Status på Nordhavnstunnellen – grundvandssænkning i allerstørste skala
Etableringen af Nordhavnstunnellen kræver én af Danmarkshistoriens største grundvandssænkninger, hvor der skal håndteres op mod 20 mio. m3 grundvand for at holde byggegruben tør, og projektleder i Vejdirektoratet, Mette Stender, ser frem til arbejdet med den permanente konstruktion, som begynder nu.
Mette Stender, Projektleder i Vejdirektoratet
- Nu har vi gravet nedad i lang tid, så bliver det skønt at kunne bygge opad, fortæller Vejdirektoratets projektleder, Mette Stender, om arbejdet på Nordhavnstunnellen, hvor man i 2023 begyndte de indledende arbejder med etablering af byggegruben, som nu i starten af 2025 er ved at være afsluttet, således arbejdet med at insitu-støbe tunnellens permanente konstruktion kan begynde.
Mette Stender glæder sig til at begynde at kunne se konturerne på det færdige projekt, som kommer til at understøtte udviklingen i området og afhjælpe de nuværende og kommende trafikale problemer ved Københavns nye bydel, Nordhavn. Projektet er finansieret blandt andet af salg af byggegrunde, og entreprisesummen ved projektstart lød på ca. 2,6 mia. kr. Konsortiet beståede af belgiske Besix og MT Højgaard er totalentreprenør på projektet.
Komplekse jordbundsforhold og skærpede myndighedskrav har medført løbende tilpasninger
Nordhavnstunnellen ligger i forlængelse af Nordhavnsvejstunnellen og kommer til at have en længde på 1,4 km. hvoraf ca. 600 meter er under vand med et fald ned til ca. 15 meters dybde på det dybeste punkt. Byggegrundsspunsen strækker sig over ca. 4 kilometer i omkreds med en højde på mellem 12 og 20 meter, som skal sørge for en vandtæt byggegrube.
- Tunnellen støbes tørt, hvilket betyder, at der skal en stor grundvandssænkning til for at tørholde byggegruben, og efter aktiveringen af grundvandssænkningen har et været nødvendigt at lave en række tilpasninger af anlægget med blandt andet flere brønde og større pumpeeffekt, og der har været nødvendigt med forskellige løsninger til forskellige steder i tracéet. fortæller Mette Stender og uddyber:
- Jordbundsforhold er altid en dark horse på disse projekter. På Nordhavnstunnellen ved vi godt, at der er Københavner-kalk mange steder i tracéet, men det stadig svært at forudsige præcist hvordan, det arter sig, når der skal arbejdes med at tørlægge et så stort område.
Læs også:
Projektchef Robin Højen Madsen om udvidelsen på E45: Mere spiselig og bæredygtig motorvejsudvidelse
Samtidig har vandmyndighederne strammet op omkring blandt andet krav til udledningstilladelser, som er en forudsætning for grundvandssænkningen. Det har blandt andet har medført, at der er etableret et test-rensningsanlæg, som har til formål at forsøge at rense det grundvand, der udledes til Øresund. Af det grundvand, der håndteres i projektet, kommer 20 % til at blive ledt ud i Øresund, og 80 % tilbageføres til grundvandsreservoiret.
- Grundet blandt andet udfordringer med at få grundvandssænkningen fuldt operationelt har entreprenøren varslet en forsinkelse, og som det ser ud nu, åbner tunnelen for trafik forår 2028, siger Mette Stender, men entreprenøren arbejder fokuseret på at finde måder at indhente og mindske forsinkelsen.
I et projekt er der enten to vindere eller to tabere
Mette Stender har været meget tilfreds med samarbejdet med entreprenøren Besix og MT Højgaard:
- Det er alfa og omega med et godt samarbejde med entreprenøren, og i Vejdirektoratet arbejder vi med et åben-dør-princip, hvor vi har tæt dialog om opståede udfordringer. Det vil aldrig fungere, hvis vi ikke hele tiden tænker i løbende tilpasninger og prøver at smidiggøre arbejdsprocessen for hinanden. Vi kan være uenige, men så er vi det på en konstruktiv måde, hvor der er fokus på at belyse problemerne fra alle sider og finde en løsning. Hvis vores totalentreprenør ikke klarer sig som forventet, så rammer det også os. Jeg har den holdning, at der i et projekt enten er to vindere eller to tabere.
Vejdirektoratet forsøger at gøre arbejdsprocessen så smidig for sin entreprenør som muligt, og på Nordhavnstunnellen var der mulighed for at opstille et lokalt betonstøberi, men her vurderede entreprenøren, at det gav mere mening at bruge en ekstern leverandør i forhold til logistikken. Mette Stender slutter af:
- Vi ønsker generelt at give friest mulige rammer for vores samarbejdspartnere, så de kan tilrettelægge arbejdet bedst muligt. Det giver altid det bedste resultat.
Læs flere artikler om Veje og infrastruktur på vores temaside
