<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Foto_Vejdirektoratet_1920

Vejdirektoratet har sat ekstra skiltevogne ind ved vejarbejdet på E45 ved Aarhus Vest for at beskytte vejarbejderne.

Mere spiselig og bæredygtig motorvejsudvidelse

  • Byggeriets udvikling
  • Anlæg
  • Virksomhedsnyt
  • Veje og Infrastruktur
  • Landskab
  • 2023-07-04
  • | Af Malene K. Holm
  • | Fotos af Vejdirektoratet og Arkil
  • Vejdirektoratet er godt i gang med forberedelserne af udvidelsen på E45 Østjyske Motorvej. Sikkerhed, regnvandshåndtering og genanvendelse er især i fokus, fortæller projektchef Robin Højen Madsen.

    Oprensning af regnvandsbassin langs E45_600Oprensning af regnvandsbassin langs E45


    Måske er det ikke mange trafikanter, der ser frem til vejarbejdet på E45 Østjyske Motorvej. Mens den udvides med et ekstra spor, er der kun 10-12 km mellem Vejle og Aarhus, hvor der ikke foregår på vejarbejde fra 2024, så man skal væbne sig med tålmodighed. Vejdirektoratets mål er dog at få trafikken til at glide lindt gennem arbejdsområderne. Et andet mål er at vælge mere bæredygtige løsninger for den færdige vej.

     

    – Udvidelsesstrækninger er vores kernekompetence, og samtidig har vi været i gang på Vestfyn. Herfra samler vi hele tiden op på, om der er noget, vi kan gøre anderledes. I myldretiden forventer vi f.eks. ikke de store forsinkelser på E45 i forhold til nu, hvor trafikanterne alligevel holder meget stille. Det er jo derfor, vi udvider motorvejen, fortæller Robin Højen Madsen, projektchef i Vejdirektoratet, med lune i stemmen.

     

    Vejdirektoratet gennemfører fire projekter på E45 motorvejen, hvor tre strækninger skal udbygges fra fire til seks spor. Selve designet af motorvejen bliver tilpasset efter de eksisterende forhold, landskab og byrum og for at vælge bæredygtige løsninger.

     

    – Der kan være steder, hvor vi gør motorvejsporene lidt smallere, end man ville have gjort ved et nyt anlæg, fordi det ikke giver mening at rive noget ned for at gennemføre en bestemt bredde, og det ikke står mål med gevinsten. Vi er nødt til at være fleksible og kunne tilpasse designet.

     

    – Overordnet har vi været inde og se på, hvordan kan man optimere på antallet af bygværker og jordmængder. I projekteringen optimerer vi f.eks. på jord, afvandningsledninger og belægningsopbygninger. Det kommer der mere og mere fokus på.

     

     

    Foto fra E45 Aarhus S_1600E45 Aarhus Syd

     

    Så flere kan byde ind

    Vejarbejdet er allerede godt i gang, og Vejdirektoratet har grebet det lidt anderledes an denne gang.

     

    – En erfaring vi har fået fra Vestfyn er at bryde entrepriserne op i mere spiselige størrelser. Dels for at tiltrække flere bydende og dels for ikke at sætte firmaerne under pres. Hvor entrepriserne tidligere løb op i 300 mio+, vil vi gerne ned i 200 mio. i entreprisestørrelse. På Fyn fik hver entreprenør cirka 12 km motorvej. Men når vi taler om vejudvidelsen Århus-Vejle, går vi ned i bidder af 6 km. Fordi selv de store firmaer har vældig svært ved at nå at lave 12 km.

     

    – Trafikanterne oplever, at vi allerede nu er i gang derude med at forberede at flytte trafikken ind til midterrabatten, som bliver forstærket. Tidligere var det en del af entrepriserne, men vi kunne se på Vestfyn, at entreprenøren ikke fik udnyttet den gode jordsæson, dels fordi de også skulle lave det forberedende arbejde. Derfor har vi valgt at udføre arbejdet i en separat entreprise, så entreprenørerne kan gå mere direkte på opgaven.

    Robin Højen Madsen_A7401058_600Projektchef Robin Højen Madsen, Vejdirektoratet


    Sikkert for alle

    Alle ønsker sig, at trafikken glider, og trafikanterne er stadigvæk i fokus, men alt skal også gå op en højere enhed, siger Robin Højen Madsen:

     

    – Det skal også være sikkert for dem, der arbejder derude. Tidligere lavede man en let afskærmning mellem trafikken og anlægsarbejdet. Nu sætter vi værn op imellem trafik og arbejdsområde. Det er en erfaring, vi har fået fra tidligere projekter.

     

    Genanvendelse og CO2-udledning

    Selvom man i et naturligt flow længe har indarbejdet bæredygtige løsninger, er der selvfølgelig hele tiden noget nyt, man skal holde øje med og lære af, siger Robin Højen Madsen:

     

    – Vi genbruger det meste af vores materialer. Blandt andet vores autoværn. Hvor man tidligere ville smide dem ud til omsmeltning, bliver et sted mellem 70-80 % af autoværnspladerne i dag lagt på depot og genopsat igen.

     

    – Jorden bliver også genanvendt som vejfyld til at udvide vejen eller i støjvolde. Hvilket er en god måde at udnytte jord i anlægsprojektet i stedet for at køre det til en godkendt modtagerplads. Desuden bliver den gamle asfalt genbrugt, enten i ny asfalt eller som vejmateriale til bundsikring.

     

    – I forhold til transport er vi inde og kigge på, hvor langt kører vi rundt med tingene. Kan man gøre noget smartere eller lettere, så vi sparer på CO2-udledning. Kan det betale sig at lave midlertidige veje for at komme rundt med jorden, eller skal man bruge de eksisterende tilslutningsanlæg?

     

    Udskiftning af asfalt_Horsens_1600Udskiftning af asfalt, på E45 ved Horsesns

     

    Holder på regnvand og skærmer naboerne

    Bortledning af vand har helt klart fået mere fokus, kan man mærke i Vejdirektoratet, og langs E45 skal der laves yderligere regnvandsbassiner.

     

    – Inde i motorvejen har vi et internt regnvandssystem og derudover eksisterende regnvandsbassiner, der er 7-800 meter lange. Men i dag skal regnvandsbassiner være endnu større for at opholde mere vand. Dels fordi der kommer mere vand, og dels bliver der stillet større krav til, hvor meget og hvordan du må lede vand væk fra regnvandsbassinerne.

     

    I forhold til støjgener håber man hele tiden, at der bliver fundet på en genial løsning, og nogle vil nok mene, at der stadigvæk bliver gjort for lidt i forhold til støj fra motorvejen, er projektchefen klar over:

     

    – I dag bliver der dog sat væsentlig flere meter støjskærme på et udvidelsesstræk end tidligere - og højere. Ved de første udvidelser vi lavede, lavede vi støjskærme på omkring tre meters højde, og nu er vi oppe i seks til syv meters højde. Nogle steder vælger vi at etablere støjvolde frem for støjskærme. Dels handler det om, at der skal være plads til den, og dels at den skal have en effekt og hjælpe naboerne.

     

    Kolding Vest_DSC0010_1600E45 Kolding Vest


    Brug for stærke rodnet

    Ved vejudvidelserne ser man også på at skåne og genetablere dyre- og planteliv, forklarer Robin Højen Madsen:  

     

    – Oven på almindelig råjord sår vi, så man får en mangfoldighed i beplantningen.

    Vi arbejder stadig med, hvor kraftigt et rodnet de nye sorter, der bliver sået i de her biodiverse områder, har. Fordi vi skal sikre os, at det er noget, der kan sikre og armere skråningen, ellers kommer der skyllerender, og jorden skrider.

     

    Endnu mere grønt fokus i fremtiden

    På spørgsmålet om, hvordan fremtidens store infrastrukturprojekter vil se ud, kommer vi til at se yderligere grønne løsninger:

     

    – På nuværende tidspunkt har man ikke el-entreprenørmaskiner til at klare denne her type arbejde. Man kan godt få en el-dumper, men det er bare et spørgsmål om, hvor længe den kan køre. Det er jo store mængder materialer, vi har med at gøre, og store afstande vi arbejder henover. Det ville da være fedt, hvis man kunne være selvforsynende i sine skurvogne. I så store projekter er det endnu ikke så ligetil. Man det skal nok komme, runder Robin Højen Madsen af.

    Anbefalede artikler