Kloakmester er måske ikke det fag, unge har først på radaren, når de vælger uddannelse. Men der er nok at lave i kloakbranchen og faget er ligesom resten af samfundet blevet digitaliseret, så da vi besøger Tonny Nissen, er det også på hans kontor i Faxe, for computeren er blevet et lige så vigtigt værktøj i opgaverne som de store maskiner.

- Jeg er nok en lidt atypisk kloakmester, siger Tonny Nissen med et smil. De fleste kloakmestre er vokset op på en gård og har nærmest fået det ind med modermælken. Eller man har taget en mureruddannelse og efterfølgende en autorisation som kloakmester.

Efter en lang karriere i Forsvaret på missioner til nogle af verdens mest konfliktfyldte områder, lagde han den grøn-brune uniform på hylden og fandt en ny retning.

- Man kan godt sige, at i mit tidligere job har jeg været ude i så meget lort, at til sidst vil jeg lære at lede det væk, siger Tonny. Den tørre humor dækker over en alvorlig virkelighed – en krop og et sind, der efter år i krigszoner sagde fra.

- Jeg tror, at bliver man ikke mærket af det, så er der først noget helt galt. Men jeg skrottede al kontakt med militærliv og havde behov for at starte noget nyt. Det blev til en periode, hvor jeg bare sad og kiggede ud i luften, tog ud at rejse og begyndte at træne.

Et nyt fag – et forandret liv

Langsomt begyndte Tonny at hjælpe naboen med anlægsopgaver, hvor han nød at være ude og langsomt kom oven på igen. Men flere gange blev de tilbudt opgaver, som krævede en kloakmester og i slutningen af 40’erne tog han derfor selv uddannelsen og grundlagde sin egen virksomhed i Faxe, Kloaknissen. Og det som skulle være en lille virksomhed, voksede stille og roligt.

- Det var imod alle odds. Det største del af mit arbejdsliv har jeg brugt langt herfra og havde ingen relationer i branchen. Men det jeg lever af i dag, det er mit netværk.

- Dengang jeg tog uddannelsen, havde jeg nærmest ingen praktisk erfaring, men jeg kunne tilegne mig teori, få det omsat og skrevet ned på papir. Det hjalp mig igennem. Jeg gik til prøven med den tilgang at svare på det, jeg vidste, og resten markerede jeg med en gul lap, så jeg kunne vende tilbage. På den måde fik jeg produceret en masse og kom omkring det meste.

Opgaverne i kloakbranchen består af komplekse problemer, som man skal være god til at løse, for alt er ofte ikke som på tegningerne, når man står derude.

- I dag hører jeg, at man går op til en gruppeeksamen, hvor de alle i gruppen bliver hørt om deres fælles projekt. Men jeg ved jo bare, at når du står derude, så er der kun én, der bliver kigget på og spurgt - hvad gør vi?

 

 

Fra enkeltmand til et større hold og lærlinge

- Jeg startede alene og tog de opgaver, jeg kunne få lokalt og fortsatte samarbejdet med naboen. Det var tit for private, der havde fået et påbud fra kommunen om at separere regn- og spildevand, fortæller Tonny. Det ændrede sig med en opgave sammen med naboen for Hedeselskabet, som gav nye udfordringer og skabte et netværk, som stadig er kernen i virksomheden. Teamet skulle løse komplikationer, der var opstået, da man nedgravede kabler henover Sjælland fra Kriegers Flak. Det var det lokale forsyningsselskab, der ejede spildevandsledningen, hvor et elkabel var skudt gennem.

- Vi skulle stabilisere undergrunden og jeg regnede på det og vi gik i gang. Først troede de, at vores løsning var helt galt og vi var ved at blive bortvist. Men så kunne de se, hvad det var vi havde tænkt og det mundede så ud i flere opgaver.

- Jeg fik at vide, hvis du vil det her, så får du større opgaver, indtil du enten knækker nakken, eller at det bare kører. Det sprog kan jeg godt lide. Det er ærligt og uden skjult dagsorden. Men jeg kan også selv til og fra. Hvis der er noget, jeg overhovedet ikke har styr på, så vil jeg gerne ud og gå som føl et sted først for lige at finde ud af det.

Netværket har skabt et grundlag af opgaver lokalt og i dag er virksomheden vokset til fem mand, herunder Tonnys ene søn.

- Min yngste søn, Jacob, blev kloakmester som 22-årig – måske den yngste i landet på det tidspunkt, og da havde han allerede en EUX  mureruddannelse, siger han stolt.

Fra gravearbejde til digital styring

Kloakmesterfaget har ændret sig kolossalt og i dag fylder den tekniske dokumentation, kvalitetssikring og digitale tegneprogrammer næsten lige så meget som arbejdet i jorden. Autorisationen er også ændret til at være hægtet op på virksomhedens CVR-nummer og man skal have en teknisk ansvarlig kloakmester ansat.

- Det kræver software, KS-systemer og ekstern audit - og kan være tungt at arbejde med og dyrt, hvis man kun har to-tre sager om året ved siden af at være f.eks. murer. Der er en tomgangsudgift på mange tusinde kroner, før det kører.

Selv har han valgt en model med en ekstern bogholder og faste samarbejdspartnere. Men selvom han mestrer det digitale, er det stadig det konkrete, der driver ham. Det bedste ved mit arbejde er, at man løser et problem og har en unik viden.  

 

Lærlinge og faglig stolthed

Tonny Nissen er både engageret i Danske Kloakmestres bestyrelse og tager lærlinge ind, da han ser det som en samfundsopgave at give unge chancen for at udvikle sig i praksis. Han har tidligere lagt undervisningstimer på rørlæggeruddannelsen i Køge, på Learnmark i Horsens og på Bornholm. Men det er der ikke tid til længere.

Kloaknissen har lige nu to lærlinge:

- Jeg kan godt lide den del af det også – at give faget videre. Men de skal lære at tage ansvar. Ikke bare ringe og spørge mig om alt, men selv finde løsninger. Man kører to sammen, en svend og en lærling, så de skal bruge hinanden, hvis de er i tvivl.

Den ene lærlings lillebror ringede forleden for at høre, om han kunne komme i skolepraktik.

- Det er da det bedste skulderklap, man kan få. Der er en tendens i samfundet til at alle skal blive studenter, og jeg har da også selv en hue liggende et sted.

Tonny Nissen oplever, at det er svært at få kvalificerede lærlinge som rørlægger og anlægsstuktør. Noget af det bunder måske i en opfattelse af, at uddannelsen ligger bagest i rækken af håndværkeruddannelserne. Fra elektriker, VVS-installatører, tømrer, murer og derefter anlægsstuktør og jord og beton-arbejder, forestiller han sig.

- Rørlægger og kloakmesterfaget kræver, at man både kan noget praktisk og teoretisk. Man skal også kunne omsætte det. Nogle har fysikken og nogle kan noget ved computeren. Men der er også nogen, som ikke evner at omsætte det, de lærer. De melder sig syge, kommer for sent og kan ikke kommunikere. Jeg havde en, som kom ud i praktik efter aftale med kommunen, som på allerførste dag spurgte, om han ikke lige måtte tage en maskine med hjem.

- Ligesom alle andre fag kræver det også her, at man kan noget med mennesker, og kan forklare kunden, hvad man skal lave.

Ikke vokse for enhver pris

Selvom virksomheden har udviklet sig fra små private opgaver til projekter i millionklassen og har vundet en Børsen-Gazelle i år, er Tonny ikke optaget af vækst:

- Jeg er snart 64 nu og skal passe på mig selv. Jeg vil gerne kunne tage en forlænget weekend og sejle med min kone eller tage på motorcykeltur.

- Gazellestatuetten symboliserer sund vækst. Det er jo hardcore regnskabstal og vi har fordoblet omsætningen på fire år. Men det er ikke noget mål i sig selv. Målet er at have et godt liv, der kan finansiere sig. At kunne sove roligt om natten - om så vi omsætter for 6 millioner eller for 60 millioner. Det er bare et ekstra 0. Det hører jeg også andre i branchen sige - at det bliver man ikke mere lykkelig af.

Et fag i forandring

- Det fede ved det her arbejde er, at det er konkret og vigtigt. Man løser reelle problemer. Jeg kan godt lide at være et af tandhjulene i en proces og bruge min specialviden til at gøre en forskel.

Kloakfaget står over for store forandringer. Mange klokamestre er over de 60 år, og kravene til dokumentation og digitalisering ændrer sig.

- Jeg er lidt spændt på, hvordan branchen udvikler sig. Får de mindre virksomheder fortaget et generationsskifte? Eller ender de mindre med at blive opslugt af større virksomheder? For mig handler det om substans og stolthed. Jeg vil gerne vise, at det er et vigtigt fag, og at man kan bygge noget nyt op, selv når man tror, at noget i livet er slut, runder Tonny Nissen af.

Læs flere portrætter i vores serie af den moderne håndværker