<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
kia_top

Kia PV5 Cargo tager 21 % af el-varebilmarkedet

  • TIL HÅNDVÆRKEREN
  • Varevogne og Transport
  • Målbar bæredygtighed
  • Veje og Infrastruktur
  • Byggepladsservice og Udlejning
  • 2026-04-13
  • | Af Redaktionen

  • Kia har på få måneder taget 21 % af C-segmentet for elektriske varebiler i Danmark. Efterspørgslen kommer fra både flådekunder og håndværksvirksomheder.

    Kia har fået en markant start på sit nye forretningsområde inden for elektriske erhvervskøretøjer i Danmark. Med varebilen PV5 Cargo har importøren år til dato leveret 220 biler ud af i alt 1.048 solgte el-varebiler i C-segmentet. Det svarer til en markedsandel på 21 %. Dermed er hver femte nye el-varebil i segmentet en Kia PV5 Cargo.

    – Vi er kommet godt fra start med vores nye varebilskoncept. Det er et helt nyt forretningsområde for Kia i Danmark, og derfor er det positivt at se, hvor hurtigt PV5 Cargo har fået fodfæste i markedet. Det bekræfter, at der er efterspørgsel efter elektriske varebiler, der er udviklet specifikt til erhvervslivet, udtaler Rasmus Haar Aagaard, CEO i Kia Danmark i en pressemeddelelse.

    Efterspørgsel fra både flåder og håndværkere

    Ifølge Kia kommer interessen for PV5 Cargo både fra større flådekunder og mindre virksomheder i bygge- og installationsbranchen. Hos installationsvirksomheden Skovens El er de første biler allerede taget i brug.
     
    – Vi har taget to Kia PV5 Cargo i brug og får endnu en leveret i maj. For os handlede det om at finde den rigtige balance mellem pris, størrelse og rækkevidde. I det daglige fungerer bilerne godt. De kører stabilt, og vi er tilfredse med den løsning, vi har valgt, siger Morten Meyer Roesgaard, autoriseret elinstallatør hos Skovens El.

    kia_1
    kia_2
    kia_3
    kia_4
     
     

     
    Også virksomheder med større bilparker er i gang med at skifte dele af flåden fra diesel til el.

    – Vi har en bilpark på 25 biler, primært diesel, men er i gang med at skifte til el, hvor det giver mening i forhold til vores kørselsmønster. De første to biler er nu skiftet til Kia PV5 Cargo, blandt andet på grund af pris og den lange garanti. Vores medarbejdere er meget tilfredse med køreegenskaberne og bilen generelt, og det giver os et godt grundlag for at tage næste skridt i omstillingen, siger administrerende direktør Jørgen Juhl.

    Hos Europcar Mobility Group peger man også på stigende efterspørgsel efter elektriske varebiler.

    – Vi arbejder målrettet på at elektrificere vores varebilsflåde i takt med efterspørgslen fra kunderne. For os er det vigtigt at kunne tilbyde forskellige størrelser og løsninger, og her passer Kia PV5 Cargo godt ind med sin kombination af størrelse, rækkevidde og udstyr. Vi har allerede sendt de første biler på vejene og ser frem til at få flere erfaringer fra vores erhvervskunder, siger Jesper Rasmussen, Head of Vans & Trucks Denmark hos Europcar Mobility Group.

    El-varebiler fylder mere i markedet

    Kias fremgang kommer samtidig med, at elektrificeringen af varebilmarkedet tager til i Danmark.
    Ifølge Mobility Denmark udgør elektriske varebiler nu 35 procent af det samlede varebilssalg. År til dato er der indregistreret 2.428 el-varebiler, hvilket er 53 procent flere end i samme periode sidste år.
    I en pressemeddelelse siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, vicedirektør i Mobility Denmark:

    – El-varebiler fylder stadig mere i de nye registreringer. At over en tredjedel af varebilerne er elektriske, viser, at mange virksomheder allerede har taget teknologien til sig. Samtidig ligger det samlede varebilsalg fortsat stabilt, og det giver et billede af et marked, hvor elektrificeringen gradvist bliver en naturlig del af fornyelsen af varebilparken.
     

    Nyt erhvervsben for Kia

    Med PBV-satsningen, Platform Beyond Vehicle, går Kia ind i markedet for specialiserede mobilitetsløsninger til erhverv. Målet er at udvide forretningen fra personbiler til også at omfatte varebiler og opbyggede løsninger målrettet virksomheder.

    Kia fremhæver især et digitalt økosystem med blandt andet Kia PLEOS Fleet, Push Data API og Android Automotive OS, som skal gøre det muligt at integrere bilen i virksomhedens drift og flådestyring. Ifølge Kia skal det blandt andet understøtte serviceplanlægning, datadrevet optimering og lavere nedetid.

    – PBV er et helt nyt kapitel for Kia. Vi går fra at levere personbiler til også at tilbyde fleksible mobilitetsløsninger til erhvervslivet, og den modtagelse vi har fået i et for Kia nyt segment viser, at vi har ramt et behov i markedet, siger Rasmus Haar Aagaard.

    Udviklet som elektrisk varebil fra bunden

    Kia PV5 er mærkets første dedikerede elektriske varebil og er bygget på den nye E-GMP.S-platform, som er udviklet specifikt til erhvervskøretøjer. Den modulære arkitektur gør det muligt at tilbyde modellen i flere varianter, herunder Cargo, Passenger og Chassis Cab, samt opbygninger til forskellige brancher og anvendelser.
     
    For de udførende er det især de praktiske specifikationer, der er centrale: PV5 Cargo har en venderadius på 5,5 meter, et varerum på 4,4 m³, lav læssehøjde og fladt gulv. Det skal gøre bilen anvendelig i bykørsel og ved hyppig lastning og losning. Modellen har en rækkevidde på op til 416 km efter WLTP, hurtigopladning fra 10 til 80 % på omkring 30 minutter og en nyttelast på op til 790 kg.


    Flere modeller på vej i 2026

    PV5 Cargo bliver første model i Kias nye erhvervsprogram, men modelrækken udvides allerede i løbet af 2026. Blandt de kommende varianter er PV5 Cargo High Roof L2H2 og PV5 Cargo standard L1H1, som skal dække behovet for både en højere og en mere kompakt elektrisk varebil. Derudover ventes PV5 Chassis Cab, som kan opbygges med lad og specialløsninger.
     
    Senere følger også PV5 Crew Van og den handicapvenlige PV5 WAV. På længere sigt planlægger Kia desuden de større PBV-modeller PV7 og PV9. Dermed bygger Kia en modelportefølje op, der skal kunne dække alt fra håndværkere og servicevirksomheder til større flådekunder og specialiserede transportopgaver.
    Anbefalede artikler