Genanvendelse af regnvand bør være fremtidens løsning

Mange nye udstykninger i Danmark har jordbundsforhold, der ikke egner sig til lokal nedsivning af regnvand, og det giver udfordringer – ikke mindst for de kloakmestre, der skal etablere faskine-anlæggene – og for de enkelte grundejere.

 

- Kommunerne indfører i stigende grad krav om, at den private grundejer selv skal stå for afledningen af overfladevandet fra grunden. Men hvis jordforholdene ikke tillader nedsivningen af store mængder regnvand i tilfælde af skybrud og ved de stadigt stigende mængder regnvand, så kan det blive en hovedpine for grundejer og entreprenør, fortæller Thomas Mortensen, der er teknisk VA-specialist hos Wavin Danmark i Hammel, hvor man siden 1957 har produceret plastrør og faskiner til regn- og spildevand.

 

Behov for større nuancering med LAR

For udover at designe og producere har Thomas og hans kolleger også rådgivet og lyttet til de udfordringer, som kloakmestrene støder på i deres arbejde. Og her er de nyudstykkede grunde med masser af moræneler én af dem:

 

- Det er selvsagt vanskeligere for entreprenøren at etablere et effektivt og korrekt dimensioneret nedsivningsanlæg på en grund med meget tæt jordbund end at lede vandet, som tidligere, ud gennem en kommunalt anlagt stikledning til det fælles netværk.

 

- Der er jo ingen grundejer, der har mulighed for eller lyst til at etablere faskiner under hele grunden - men der er heller ingen, der har lyst til at få stuegulvet oversvømmet. Så det er en udfordring, når jordbunden bliver for tæt, lyder det.

 

 

Tyskland og Benelux har flere muligheder for genanvendelse

En stor del af udfordringerne kan løses med opsamling og genanvendelse af regnvand, som man gør i f.eks. Tyskland, Holland og Belgien, siger Thomas Mortensen:

 

- Syd for vores grænse genanvender man i større stil regnvandet til bl.a. havevanding. Dermed bliver kravene til nedsivning jo væsentligt mindre samtidig med, at man ikke fråser med det rene drikkevand. Vi skal tænke på vandet på en mere cirkulær måde og ikke som et problem, vi bare skal have ledt væk. Her giver genanvendelse af regnvandet, til flere formål end vi har mulighed for i dag, rigtig god mening, synes jeg – særligt i en tid, med bæredygtighed og klima på dagsordenen, siger han og fortsætter:

 

- Med prognoser, der peger i retningen af mere nedbør kombineret med tørkeperioder, handler det om at have flere værktøjer i kassen. Der er ingen, der med sikkerhed ved, hvordan vejret ser ud om 30 år, og om de faskiner, der bliver nedgravet under byggeriet i dag, reelt er tilstrækkelige. Så i Wavin synes vi helt bestemt, det vil give god mening at kikke mod syd og lade sig inspirere, lyder det.

 

 

En kombination af forhold står i vejen

Flere forhold gør sig gældende i Danmark, når talen falder på øget genanvendelse af regnvand. Som på så mange andre områder har Danmark en mere restriktiv tilgang til sundhed og sikkerhed end andre steder i Europa. Det gælder også ved genanvendelsen af regnvand, der herhjemme på privat grund må bruges til toiletskyl og tøjvask, men ikke til f.eks. havevanding, hvor ophobning af farlige bakterier er en risiko.

 

- Vi ønsker naturligvis til enhver tid at følge vores danske lovgivning og de regler, der er udstukket fra offentligt sted omkring vores sundhed og sikkerhed, men vi skal også være med til at pege på de steder, hvor vi mener, at der er fordele at hente ved at ændre på f.eks. aldrende ordninger eller direktiver, der måske ikke længere er tidssvarende, og hvor moderne løsninger kan anvendes uden at gå på kompromis med sundheden.

 

Kommer – men hvornår?

Spørger man Thomas Mortensen selv, er han ikke i tvivl om, at reglerne vil blive ændret. Det er bare et spørgsmål om, hvornår:

 

- Jeg synes, der er så meget, der taler for genanvendelse af regnvand, at det er svært at sidde overhørig. Så jeg tror egentlig, vi kommer til at se en udvikling, hvor nogle af disse regler og forordninger med mange år på bagen vil blive taget op, revideret og tilpasset til den hverdag, vi lever i nu og den virkelighed, vi skal forholde os til med vores miljø og klima, siger Thomas Mortensen.