Konstruktørforeningens formand, Kirsten Nielsen
Klimasikring kræver rettidig omhu og fælles ansvar
Klimaforandringer er ikke længere et fremtidsscenarie, men en realitet, der allerede påvirker byggeriet. Oversvømmelser, stigende grundvand og mere ekstreme vejrforhold sætter både eksisterende ejendomme og fremtidens byggeri under pres. Derfor er der behov for en grundlæggende ændring i måden, vi tænker byggeri på, lyder det fra Konstruktørforeningen.
Klimasikring har en klar parallel til bæredygtigt byggeri, og konsekvenserne af at ignorere behovet for klimasikring kan blive enorme. Ifølge tal fra DTU er der i dag risiko for, at 1.100 helårsboliger kan blive oversvømmet. Begynder man ikke at klimasikre, vil godt 14.000 helårsboliger blive oversvømmet i løbet af de næste 10 år. Derfor er der behov for handling nu, lyder det fra Konstruktørforeningens formand, Kirsten Nielsen.
- Det er helt vanvittigt at tale om bæredygtighed og samtidig acceptere, at store værdier går tabt igen og igen under f.eks. stormfloder eller oversvømmelser. Det er hverken økonomisk eller samfundsmæssigt holdbart. Vi skal passe på det, vi allerede har bygget. Ellers taber vi både penge, boliger og tryghed. Alt for ofte ser vi, at klimasikring bliver noget, man først taler om, når skaden er sket. Det er reaktivt, men vi skal være proaktive, siger hun og fortsætter.
- Klimasikring bør tænkes ind fra starten i nybyggeri og være en integreret del af renoveringer. Det skal ikke ses som en ekstraudgift, men som en investering i bygningens levetid og værdi. Det er ganske enkelt ikke bæredygtigt at bygge i områder, hvor risikoen for stormfloder eller oversvømmelser er overhængende. Vi må forlige os med, at der er steder, hvor vi simpelthen ikke bør bygge. Det kan være politisk svært at acceptere, men det er sund fornuft. At bygge i områder, vi ved bliver oversvømmet, er at investere i tab.
Eksisterende byggeri kræver svære valg
Mens fremtidige byggerier kan planlægges smartere, står Danmark allerede med tusindvis af boliger i risikozoner. Her er løsningerne ikke altid enkle.
- Vi skal starte med at analysere, hvor vandet kommer fra: er det grundvand, skybrud eller havvand? Og så skal vi finde måder at lede det væk. Det kan være gennem regnvandsbassiner, højvandslukker, skodder eller permeable belægninger. Men vi må også erkende, at der er steder, hvor det simpelthen bliver for dyrt at klimasikre. Her kan ekspropriation blive nødvendigt, og det er en svær, men uundgåelig politisk diskussion, siger formand Kirsten Nielsen fra Konstruktørforeningen.
Hun peger på, at ansvar og løsninger ikke kun ligger hos myndigheder og entreprenører:
- Boligejere kan også selv gøre en forskel, for eksempel ved at håndtere regnvand på egen grund gennem faskiner. I finansloven er der for første gang sat penge af til klimasikring, som private boligejere kan søge. Kommuner kan tænke regnvand ind i byplanlægningen. Vi kan alle bidrage, men branchen skal være med til at vise vejen.
Konstruktørerne som brobyggere
Klimasikring kræver samarbejde på tværs af fagligheder, og her spiller bygningskonstruktørerne en særlig rolle ifølge formand for Konstruktørforeningen, Kirsten Nielsen.
- Vi ser os selv som brobyggere mellem arkitekter, ingeniører, udførende og bygherrer. Vi forstår at forbinde de tekniske løsninger med de økonomiske og politiske rammer. Når en kommune udstykker byggegrunde i oversvømmelsesområder, er det vores opgave at sige: Det her giver ikke mening. Vi har et ansvar for at rådgive bygherrer, så vi undgår fejlinvesteringer, siger hun og fortsætter:
- Vi skal væk fra midlertidige løsninger som sandsække og tænke i permanente systemer, der forebygger skader. Det er en opgave, hvor konstruktørernes praktiske og tværfaglige tilgang virkelig kan gøre en forskel.