En rodet baggård blev til en gård for alle

Bag projektet i boligforeningen AB Haabet står en engageret bestyrelse og arbejdsgruppe, som sammen med landskabsarkitekt, rådgivere og entreprenører har skabt en gård, der i dag bruges aktivt af de omkring 450 beboere.

– Vi er utrolig stolte af resultatet. Gården bliver brugt hele tiden, og det var netop ambitionen at skabe et sted, hvor alle beboere kunne føle sig hjemme, fortæller repræsentanter for boligforeningens arbejdsgruppe og bestyrelse.

Magasinet BOLIGFORENINGEN besøgte boligforeningen i den 1.800 m² store gård i ejendommen fra 1913 for at høre om gårdrenoveringsprojektet.

I dag er gården indrettet med flere opholdsområder, øjet følger de grønne bede og pergolaer ned gennem gården. I midten er placeret affaldshuse i træ samt en stor sandkasse med siddekant og cykler kan sættes i cykelstativer langs husmuren. I den nordlige ende samles man om lege- og solområder, mens den sydlige del i forbindelse med et selskabslokale i kælderen fungerer som samlingspunkt til fællesspisning og større arrangementer.

Igennem den aflange gård skaber smukke, grønne plantebede og let tilvoksede pergolaer et levende og indbydende miljø, samtidig med at gårdens funktioner er blevet organiseret langt bedre end tidligere.

Fra klassisk baggård til moderne gårdrum

Før renoveringen var gården i AB Haabet præget af tilfældig cykelparkering, rod med mange affaldscontainere hist og pist og en ældre legeplads placeret i skygge, får vi fortalt.

Boligforeningen søgte derfor først støtte gennem Københavns Kommunes ordning Grønne Gårdhaver, men fik afslag. I stedet valgte bestyrelsen selv at arbejde videre med projektet og finde økonomien internt.

Bestyrelsen greb det an ved at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af tre beboere, som fik til opgave at undersøge mulighederne for en samlet gårdfornyelse.

Første opgave var at tage udgangspunkt i en rapport fra et rådgivende ingeniørfirma om tilstanden og de overordnede rammer for gården. Projektet havde nemlig særlige tekniske rammer, fordi gården ligger oven på en parkeringskælder. Det stillede krav til både bæreevne, lette materialer og typen af beplantning.

– Vi var alle tre temmelig uvidende om gårdens tilstand og hvad der var muligt. Nogle beboere ønskede store træer, men det var ikke muligt på grund af parkeringskælderen under gården. Men vi ønskede at alt det gamle skulle væk, fortæller arbejdsgruppens repræsentant.

For at søge inspiration besøgte hver især andre renoverede gårdmiljøer rundt om i København og samlede idéer, der blev fotograferet og videreformidlet i gruppen.

– Vi ville gerne afklare, hvordan gården i store træk kunne komme til at se ud med henblik på at give det videre til en landskabsarkitekt.

– Derudover startede vi faktisk med den lidt mere kedelige del af projektet. Vi holdt møde med en affaldskonsulent fra Københavns Kommune for at få styr på affaldshåndtering: Antallet af affaldscontainere, vi havde behov for, og regler for tømning. Derudover talte vi op, hvor mange cykler der faktisk blev parkeret i gården hver dag.

Beboere blev inddraget hele vejen

Det var vigtigt for bestyrelsen og arbejdsgruppen, at beboerne i de 166 lejligheder blev inddraget og man afholdt en række beboermøder, hvor ønsker og behov blev kortlagt:

– Vi bad de andre beboere om at udpege steder i gården, hvor de foretrak at være i forhold til samvær, legeplads osv. Samtidig spurgte vi også til ønsker til funktioner. Ønskerne spændte fra at kunne gå ned og spise sin frokost i gården, holde fest, have gode siddesteder og steder at sole sig eller at der var noget smukt – noget grønt – i gården at se på.

– Det var vigtigt for os at skabe en gård, der fungerede i hverdagen, og hvor forskellige behov kunne eksistere side om side.

Dog kom ikke alle idéer med i det endelige projekt. Forslag som hundegård og bistader blev fravalgt, mens fokus blev lagt på fleksible opholdsrum og grønne miljøer.

Mange af beboerne kom til de afholdte møder om fornyelse af gården samtidig med, at arbejdsgruppen fortsatte sit arbejde. Herefter påbegyndtes et samarbejde med landskabsarkitektfirmaet Vega Landskab og en entreprenørvirksomhed om den konkrete udformning af gården.

– Hele samarbejdet har vi været utrolig glade for – det var helt fri for problemer, fortæller repræsentanten.

Tegninger og løsningsforslag blev løbende præsenteret for beboerne, så alle havde mulighed for at kommentere projektet inden udførelsen.

I en periode inddrog arbejdsgruppen flere beboere for at have flere øjne på projektet. Her blev tænkt med i designet for placeringen af pergolaer, deres størrelser og form. Og erfaringen har været at det var godt at inddrage flere beboere for, at arbejdsgruppen ikke låste sig fast på bestemte løsninger.

Efter tegningerne kom på plads sammen med Vega Landskab blev projektet igen præsenteret på et orienterende møde for beboerne, så alle havde fået mulighed for at sige deres mening om projektet.

 

Tæt opfølgning gav en smidig byggeproces

Under anlægsarbejdet fulgte et medlem af arbejdsgruppen projektet tæt og fungerede som bindeled mellem entreprenører, gartnere, montører og de øvrige i boligforeningen. Det er tidskrævende men gjorde det muligt hurtigt at afklare mindre ændringer undervejs og sikre kontinuitet i projektet. Samtidig lærte man sit nye gårdmiljø at kende i hver detaljer.

– Det har været en stor fordel, at en beboer kunne følge processen tæt og være tilgængelig undervejs, fortæller de.

En gård til hverdagen og på lang sigt

Efter færdiggørelsen blev gården indviet med fælles fejring, og siden har den været flittigt brugt af beboerne. Legepladsen ligger nu i den solrige nordlige ende, mens pergolaerne og bord-bænkesættene bruges til spisning og sociale aktiviteter. Mange kommer ned og benytter bænkene langs facaden til sol og afslapning, så ønskerne til gården kom til virkelighed.

Næste skridt for boligforeningen har været vigtigt at sikre den langsigtede drift af de grønne områder. Derfor har man valgt at en gartner står for vedligeholdelsen af størstedelen af beplantningen, mens enkelte højbede er frie til at plantes til og passes af beboerne selv.

– Det er en investering, men vi synes, det er vigtigt, at gården fremstår velholdt. For når omgivelserne er pæne og ordentlige, passer folk også bedre på dem.

Samtidig har gårdfornyelsen krævet nye vaner hos beboerne – blandt andet i forhold til hvor man lige sætter sit affald og sin cykel, som før i tiden blev sat temmelig tilfældigt i gården.

– Det har været en rejse at ændre på vanerne og i en længere periode opmuntre folk til at stille sit affald i containerne inde i husene. Det samme gjaldt for cyklerne, som nu har fået stativer. Her handler det meget om kommunikation og hele tiden gøre hinanden opmærksomme på at bruge gården hensigtsmæssigt – på en pæn måde.

Boligforeningen har derfor etableret en gårdgruppe, der holder et lille øje på, at gården bliver brugt på en hensynsfuld måde. Så den vedbliver at være et godt sted for alle beboere.

– Vi har forsøgt at lave en gård med plads til alle og have en demokratisk proces, der både er juridisk korrekt og har kunne inddrage alle. For det skal være alles gård, slutter boligforeningens repræsentanter.

 

Læs flere artikler med inspiration til udvikling og drift i boligforeningen