<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
20210506_153916

Anlægget på Straussvej, der er anvendt ny metode til at udføre LAR-anlægget

Nyskabende regnvandsløsninger klimasikrer i Sydhavnen

  • Klimasikring
  • Landskab
  • Byrum
  • 2022-02-16
  • Tekst af Mikkel Weber Sandahl
  • Med en forventning om både flere og kraftigere regnbyger i fremtiden, er det en god ide, at landets kommuner og forsyninger, lægger en strategi for at sikre færre oversvømmelser og belastning af det eksisterende kloaksystem, lyder det fra Teknologisk Institut.

    Når vandet vælter ned – både kraftigere og oftere - er det en stor belastning for vores kloaksystemer. Heldigvis findes der løsninger, der kan både tilbageholde, nedsive, fordampe eller ligefrem transportere regnvandet væk, så det ikke belaster fællessystemet – såkaldte LAR (lokal afledning af vand) -løsninger.


    Den gode, nytænkende case

    Katrine Nielsen arbejder til daglig på Teknologisk Institut med netop LAR-løsninger. Hun opfordrer til, at de kommuner, som endnu ikke har en strategi for håndtering af regnvandet, får udarbejdet en, så man får taget hånd om regnvandet på en måde, så det ikke belaster fællessystemet.

    Katrine Nielsen_2021Katrine Nielsen, Teknologisk Institut

    - Der er rigtig meget fornuft i at have en strategi for håndtering af regnvand i kommunerne – og heldigvis ser vi også flere eksempler på, at der bliver tænkt i de baner og endda i spændende og innovative løsninger, siger Katrine Nielsen og uddyber.

     

    - I Københavns Sydhavn er Københavns Kommune, forsyningsselskabet HOFOR og beboerforeningen på Straussvej gået ind i et samarbejde om at bidrage til klimasikring af området. Samarbejdet har resulteret i en spændende LAR-løsning i gårdhaven på Straussvej.

    Løsningen stod færdig i juni 2021 og er et ud af flere demonstrationsprojekter, der viser, hvordan store mængder regnvand kan håndteres lokalet og samtidig indgå som en ressource i nærmiljøet, f.eks. ved at anvende det tilbageholdte regnvand i gårdhaven og skabe et grønt og blåt gårdmiljø, forklarer Katrine Nielsen.


    Biologisk rensning af vandet giver plads til leg

    Selve designet af gårdhaven er udviklet ved at samtænke beboernes ønsker og behov for deres gårdhave, med regnvandshåndtering og ved at skubbe til beboernes forestilling om regnvandets rekreative værdi.


    20210506_152618Anlægget på Straussvej


    - Resultatet er Københavns første regnvandssø med biologisk rensning, og en gårdhave som kan tilbageholde skybrudsregn. Det er første gang, at man har skabt en regnvandssø med biologisk rensning, som giver børn og voksne mulighed for at lege med vandet. Rensningen sker ved at lade regnvandet cirkulere igennem et kalklag under græsplænen, som renser vandet til badevandskvalitet, siger Katrine Nielsen

     

    Anlægget er blevet til med hjælp fra Teknologisk Institut, som har haft til opgave at udføre en teknisk beskrivelse af anlægget, samt lave det moniteringsprogram, der skal være med til at dokumentere vandkvaliteten i anlægget.

     

    - Det har været en spændende udfordring at være med i så nyskabende et projekt som anlægget i Straussvej, hvor der er anvendt en helt ny metode til at udføre LAR-anlægget. Tidligere har der været tilbageholdenhed omkring at bruge regnvand som en ressource i nærmiljøet, hvor der kan være kontakt imellem brugeren og vandet, forklarer Katrine Nielsen.

     



    Bevægelse, lyd og vandkunst

    I anlægget er blandet flere forskellige former for renseteknologi og tilbageholdelse af regnvandet, hvilket er noget af det, som gør det ekstra spændende ifølge Katrine Nielsen.

     

    - Når regnvandet falder på gårdvendte tage og belagte områder i den lukkede gård på Straussvej, vil det løbe fra tagrender og overflader ned i et af fem regnbede eller ud på den store anlagte græsplæne. Herfra vil vandet nedsive til dræn, der vil føre vandet til gårdrummets centrum, som er en sø. Fra søen ledes vandet enten tilbage til græsplænen og ud igen til søen eller op i den modsatte ende af gårdhaven, hvor en vandkunst er placeret.


    20210506_154111Anlægget på Straussvej
    20210506_154158Anlægget på Straussvej
     
     
    Fra vandkunsten løber vandet tilbage til søen igennem en hævet rende, der giver beboerne mulighed for at ”lege” med vandet, men som også skaber bevægelse og lyd til gårdrummet, forklarer Katrine Nielsen.

    I designet af gårdrummet er skybrudsikring tænkt ind alle steder og derved kan gården tilbageholde en 100 års regnhændelse, inden der vil være overløb til fælleskloakken.

    - I arealerne uden for søen og græsplænerne har vi hævede trappenedgange og på den måde sikret et ekstra volumen her. I selve gårdhaven er der indtænkt transportveje for vandet under regnvejr og i regnbedene er der sat planter, der både kan tåle vand og tørke over længere tid, siger Katrine Nielsen.


    Genbrug fra Københavns gader

    Som en del af projektet og selve designet af gårdhaven, er der fra starten indtænkt bæredygtighed blandt andet i form af genanvendelse af materiale fra andre steder i København.

     

    - Byggematerialet til skraldespandsskurene er blandt andet genbrugstræ og belægningen i gårdhaven er gammel skiferbelægning fra Vor Frue Plads, ligesom brosten/chausses-stenene vi har anvendt, stammer fra Københavns stræder og pladser, siger Katrine Nielsen, som ser frem til at følge gårdhaven og dens udvikling.

     

    - I løbet af anlæggets første levetid er der blevet indhentet vandkvalitetsmålinger, der vil fortsætte ind i det nye år. Når vi rammer sommeren 2022, håber vi at have et indblik i, hvordan anlægget virker og dets potentiale, slutter Katrine Nielsen.


    Anbefalede artikler