Med den rekordhøje grundvandsstand er jorden mættet med vand, og ved større mængder nedbør er der risiko for hurtigere oversvømmelser i lavtliggende områder. (Foto: Stig Alenas/Adobe Stock).
Rekordhøjt grundvand truer bygninger og infrastruktur
Grundvandet står rekordhøjt, og det presser bygninger og infrastruktur med vand i eller tæt på terræn. Vandudfordringerne – nu også nedefra – bliver mere normale og kræver nytænkning af det byggede miljø og langsigtede løsninger, mener Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Institut.
Ulrik Hindsberger centerprojektleder Teknologisk Institut
Vi har længe hørt om havvandsstigninger, stormfloder og skybrud, men vi står nu også over for vandudfordringer nedefra. Rekordstore mængder nedbør det seneste år har nemlig ført til rekordhøj grundvandsstand.
GEUS har i år målt den højeste grundvandsstand siden 1989, hvor de begyndte at måle, og ifølge de seneste tal fra GEUS fra august 2024 står grundvandet omkring 40 centimeter højere på landsplan, end det normalt gør på denne tid af året.
- Det er særdeles højt i forhold til normalen for årstiden. Normalt står grundvandet højt i april, men falder over sommeren. I år har det stået højt hele sommeren igennem, siger centerprojektleder Ulrik Hindsberger fra Teknologisk Institut, der bl.a. rådgiver i klimatilpasning og vurdering og håndtering af højt grundvand, og fortsætter:
- De små hulrum i jorden er mættet med vand, så vandet kommer tættere på terræn. Når grundvandet står højt over længere tid, så presser det vores bygninger og infrastruktur i lavtliggende områder – især fundamenter, kældre, veje og andre konstruktioner, der er tæt på eller under jorden.
Teknologisk Institut ser i øjeblikket flere henvendelser fra kunder med problemer med fugt -og skimmeldannelse i kælderrum og krybekældre. Især ældre huse er bygget af mere fugtfølsomme materialer og har ikke altid god ventilation, hvilket betyder, at de kan være udfordret.
Grundejernes eget ansvar
Det stigende grundvand sætter bolig- og sommerhusejere under pres, for ifølge Ulrik Hindsberger er det grundejernes eget ansvar at håndtere udfordringerne med stigende grundvand.
- Det største problem er, at man har bygget mange steder, hvor grundvandet vil stige i fremtiden, og hvor det ofte er svært eller umuligt for den enkelte grundejer at sikre sin ejendom, uden at det bliver meget dyre løsninger, siger Ulrik Hindsberger.
- Bor man i lavtliggende områder, er det en god idé at forberede sig og forebygge. I nogle tilfælde kan man pumpe eller dræne vandet væk, f.eks. ved hjælp af omfangsdræn, drænpumpebrønde og LAR-løsninger, siger Ulrik Hindsberger.
- Ved nybyggeri kan man være opmærksom på at bygge en vandtæt kælder med god ventilation. Man kan også tætne en eksisterende kælder, men det er meget dyrt, siger Ulrik Hindsberger.
Kræver nytænkning
Ifølge Ulrik Hindsberger må vi forholde os til, at vandudfordringer nedefra bliver mere normalt. DMI og IPCC skønner, at grundvandet i år 2100 i nogle områder i Danmark vil stå ca. 1,5-2 meter højere, end det gør nu.
- Udfordringer med vand oppefra i form af regn og udefra i form af stigende havvand er efterhånden veldefineret. Der findes lovgivning på området og nationale handlingsplaner, og der er afsat midler til løsninger. Men der er også behov for øget fokus på, hvordan vi i fremtiden skal håndtere det stigende grundvand, siger Ulrik Hindsberger.
I et nyt projekt, der er finansieret af DANVA, KL og Realdania og ledet af den rådgivende ingeniørvirksomhed WSP, har Teknologisk Institut og arkitekttegnestuen Schønherr medvirket til at undersøge konkrete løsninger på problemet.
- I projektet har vi undersøgt konkrete steder, hvor man har lavet løsninger for højt grundvand, fx med dræning, pumpning, LAR-løsninger, eller hvor forsyningsselskaber, har lagt en tredje ledning til at afhjælpe udfordringer med det højtstående grundvand. I forhold til forsyningsselskabernes rolle kræves der imidlertid en ændret lovgivning, hvilket der arbejdes på i øjeblikket, siger Ulrik Hindsberger og fremhæver, at projektet har fokus på mulighederne i at udnytte de stigende mængder vand, herunder også grundvandet.
- I projektet ser vi på, hvordan det højtstående grundvand kan udnyttes, så det ikke kun er et problem. Kan det f.eks. bruges til vanding, i industrien eller til køling? Kan vi koble det til Power-to-X? Og kan vi bruge det til noget rekreativt?
