Den blå stålhal fra Smedeland
Den blå stålhal fra Smedeland søger ny ejer
Ejendomsudvikler AKF nedtager en 3.000 m² stålhal i Albertslund og ønsker at give den nyt liv. Samtidig tester man potentialet i direkte genbrug af større konstruktioner, fortæller projektudvikler Anna Mohr.
På Bygge- & Anlægsavisen faldt vi over et opslag om en stålhal, der søger ny ejer. Stålhallen og flere betonhaller skal rykke ud af det tidligere klassiske industriområde på Smedeland i Albertslund, hvor arealets nye ejer AKF har planer for at bygge boliger. Anna Mohr, der er projektudvikler inden for bæredygtighed hos AKF, fortæller her om arbejdet med genbrug og med at finde en ny ejer til en hal.
– Stålhallen er opført som en klassisk konstruktion med 17 stålrammer bestående af søjler og bjælker. Den står i så god stand, at den kan nedtages og genopføres et andet sted. Og det er netop dens gode stand, der gør, at vi i AKF har vurderet, at det ville være ærgerligt ikke at give den nyt liv et andet sted. Derfor arbejder vi for, at den kan finde en ny ejer, som kan få glæde af den videre.
– Som stålkonstruktion er hallen fleksibel og kan tilpasses nye behov, f.eks. ved at ændre længde eller højde. Hallerne på Smedeland 22 er fra 1960’erne og har tidligere været anvendt til både logistik, produktion og lager, mens stålhallen blev opført i år 2000 som en del af en udvidelse.
Anna Mohr er projektudvikler inden for bæredygtighed hos AKF. Foto: Kim Matthäi Leland
Hvordan vurderer I, hvilke haller og konstruktioner der er egnede til direkte genbrug?
– Vores grund på Smedeland er ca. 50.000 m² og rummer omkring 20.000 m² logistikhal samt ca. 5.000 m² kontor- og administrationsbygninger. Logistikhallerne er primært opført som betonkonstruktioner i et klassisk søjle-/bjælkesystem.
– Stålhallen – som vi kalder den blå hal på grund af de blå metalbjælker – udgør en forlængelse af bebyggelsen og er på ca. 3.000 m². Det er den eneste stålhal på grunden, men netop den type hal findes mange steder i Danmark. Derfor vurderer vi også, at der er et stort potentiale i at genopføre den et andet sted – så vi i fremtiden bliver endnu skarpere på at udnytte allerede eksisterende ressourcer, siger Anna Mohr og fortsætter:
– Vores vurdering af, hvad der kan genbruges, tager afsæt i både materialernes tilstand og deres konstruktive egenskaber. Stålhallen er i så god stand, at den egner sig til direkte genbrug, hvor den kan nedtages og genopføres.
Direkte genbrug fra betonmaterialer
Betonhallen på ca. 17.000 m² er der, hvor AKF har en ambition om at genbruge materialer direkte i de boligejendomme, man planlægger at opføre, fortæller Anna Mohr:
– Helt konkret har vi gennemført en prøvenedtagning af elementer i betonhallen for at undersøge, om materialerne kan genanvendes direkte. Indtil videre ser det lovende ud for betondækket (TTS-dæk). Hvis det lykkes, taler vi om en reel “tag til tag”-løsning.
– Vi har tidligere arbejdet målrettet med ressourcekortlægning. På Frederiksborgvej i Nordvest gennemførte vi en kortlægning, hvor 95 % af materialerne blev genbrugt, genanvendt eller udnyttet til anden materialenyttiggørelse. Materialer som mursten, limtræsbjælker og loftplader blev genbrugt direkte i Kirkebjerg Søpark i Brøndby.
– Det, der er anderledes denne gang, er, at vi forsøger at genbruge materialer direkte på samme grund, som vi nedriver fra og i større skala.
Hvilke tekniske krav og undersøgelser ligger til grund for genbrug?
– Når vi arbejder med genbrug af eksisterende konstruktioner, kræver det først og fremmest en grundig kortlægning af materialernes tilstand og egenskaber, forklarer Anna:
– Vi arbejder altid med ressourcekortlægning, når vi overtager grunde med eksisterende byggeri. Det giver overblik over, hvilke materialer der kan genbruges. Samtidig har vi sager, hvor materialer går videre til producenter via take-back-ordninger eller til leverandører af genbrugsmaterialer.
– Med hallerne på grunden i Smedeland har vi haft fokus det sted, hvor potentialet for at lykkes er størst, samtidig med at det er i en vis mængde. Derfor har vi prioriteret arbejdet med TTS-dækkene fra betonhallen, hvor vi råder over ca. 17.000 m² tagdæk. Her har vi gennemført prøvenedtagninger for at vurdere, om elementerne kan genanvendes direkte – i bedste fald som en “tag til tag”-løsning. Derudover arbejder vi videre med genbrug af materialer som mursten, fliser, konstruktionstræ og troldtekt.
Hvordan arbejder I med at finde en aftager til en genbrugshal?
– Vi har ikke hallen ude i direkte salgskanaler endnu – andet end i vores netværk. Det er nyt for os at forsøge at finde en aftager til en stålhal. For os handler det om at få spredt kendskabet til, at muligheden er der. Måske sidder der en aktør derude, som vil gå genbrugsvejen, håber Anna.
Er der tekniske og logistiske udfordringer?
– Vi har fået vurderet, at stålkonstruktionen er i en stand, hvor den kan nedtages og genopføres. Selve nedtagningen har vi endnu ikke gennemført, så der vil stadig være praktiske erfaringer, vi først gør os i processen. Men overordnet er udgangspunktet, at det er mere ligetil med stål end med beton. Stål kan relativt enkelt skilles ad og samles igen uden at ændre styrken – hvis det håndteres korrekt, fortæller Anna Mohr:
– Udfordringen ved genbrug er ofte helt lavpraktisk: Hvor og hvordan opbevarer man materialerne, indtil de skal bruges igen.
– På Smedeland stiller ambitionen om genbrug også krav til opbevaring. Der kan være lang tid fra nedrivning til genopførelse, og vi vil helst undgå unødig transport. Derfor har vi prioriteret at finde plads til materialerne direkte på byggepladsen.
Hvor ser I det største potentiale for genbrug i projektet – og hvad er næste skridt?
– Vi har tidligere arbejdet mest med genbrug af mindre materialer i mindre projekter, hvor risikoen er lavere. Nu er vi optaget af næste skridt. Dels at arbejde mere systematisk med genbrug, dels at blive bedre til at få materialer videre til de rette aftagere.
– For os handler det om at holde materialerne så højt oppe i værdikæden som muligt. Samtidig er vi meget optaget af de større konstruktioner på Smedeland. Det er her, en stor del af den indlejrede CO₂ ligger – og dermed også potentialet for at gøre en reel forskel, slutter Anna Mohr.