Lavere temperatur skal gøre fjernvarmen grønnere

Et nyt AI-værktøj skal gøre det lettere at overvåge og optimere varmeforbruget i etageejendomme. Målet er at reducere CO₂-udledning, mindske energispild og understøtte overgangen til grønnere fjernvarme.

I Boligselskabet Sjælland arbejder man med at effektivisere varmeforsyningen i etageboliger for at sikre bedre komfort, lavere driftsudgifter og en mere energieffektiv bygningsdrift. Som en del af DTU’s forsknings- og udviklingsprojekt HeatCheck tester boligselskabet nu AI-modeller, der skal forbedre varmeudnyttelsen i lejlighederne.

Ved at kombinere data fra varmefordelingsmålere og indeklimamålere med digitale analyseværktøjer kan varmen leveres mere præcist. Det skal både komme beboerne og klimaet til gode.

AI-modellerne gør det muligt hurtigere at opdage fejl og ubalancer i varmesystemerne. Samtidig kan boligselskabet undgå unødigt høje fremløbstemperaturer og forberede ejendommene til fremtidens lavtemperaturbaserede fjernvarme.

Christian A. Hviid, lektor ved DTU Construct og projektleder for HeatCheck

– Bygningerne kan gøre en stor forskel ved at tilpasse varmesystemet til lavere fremløbstemperatur fra omkring 50 °C i stedet for 70 °C. Hvis vi vil væk fra kul, gas og biomasse og over til fjernvarme baseret på vindmøllestrøm, solceller, geotermi og spildvarme, skal vi sænke temperaturen i fjernvarmenettet. Grønne varmekilder fungerer bedst ved lavere temperaturer – varmepumper bliver f.eks. langt mere effektive, når de ikke skal løfte temperaturen så meget. Derfor er lavere temperaturer nøglen til at integrere bæredygtige varmekilder og gøre fjernvarmen både grønnere og billigere, siger Christian A. Hviid, lektor ved DTU Construct og projektleder for HeatCheck, i en pressemeddelelse.

Ældre etageejendomme er en central udfordring

HeatCheck er en digital platform med AI-værktøjer, der indsamler og analyserer data om varmeforbruget. Platformen kan lokalisere udfordringer i varmeinstallationerne helt ned på radiatorniveau og hjælpe bygningsejere med at prioritere, hvor der skal sættes ind.

I øjeblikket testes værktøjet i ni ældre ejendomme. Erfaringerne skal danne grundlag for en ny version, som efterfølgende skal afprøves i op til 30 etageejendomme.

Ældre lejligheder er ofte en væsentlig barriere for lavtemperatur-fjernvarme. Mange varmeanlæg er dimensioneret til høje temperaturer, og manglende indregulering betyder, at varmen fordeles ujævnt mellem lejlighederne. Slidte ventiler og termostater kan gøre styringen yderligere vanskelig.

HeatCheck skal derfor bidrage til at forberede ældre etageejendomme på de lavere fremløbstemperaturer, som fjernvarmeselskaberne i stigende grad ønsker, at bygningerne kan fungere med.

– Det unikke ved HeatCheck er, at vi bygger ny værdi oven på data, der i forvejen bliver indsamlet fra trådløse varmefordelingsmålere. Ved hjælp af AI-værktøjer kan vi beregne præcist, hvor meget varme hver radiator skal levere – uden at installere tusindvis af nye sensorer eller drifte Internet of Things-netværk. Det gør løsningen enkel, billigere og langt mere skalerbar end traditionelle driftsoptimeringsprojekter, siger Christian A. Hviid.

DTU ser milliardpotentiale i lavere temperaturer

Ifølge DTU viser de foreløbige forsøg, at etageejendomme kan drives med markant lavere temperaturer uden at gå på kompromis med komforten. Det potentiale vækker interesse hos Boligselskabet Sjælland.

– HeatCheck passer godt ind i vores langsigtede strategi for grøn omstilling og energieffektivisering. Vi arbejder ud fra tre fokusområder: mennesket, hjemmet og klimaet – og HeatCheck kan bidrage til alle tre. Det giver et bedre og mere stabilt indeklima, mindsker risikoen for skimmel og fugt og reducerer CO₂-udledning. Jeg vidste, at potentialet var stort, men de foreløbige resultater er langt bedre end forventet, fortæller Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt, bæredygtighedschef i Boligselskabet Sjælland.

DTU vurderer, at de årlige besparelser i Danmark ved at sænke temperaturen i fjernvarmen kan ligge på omkring 2,5 mia. kr.