Konstruktørforeningen: Materialebank for byggeriet fremmer genanvendelse
Vi bør oprette en landsdækkende materialebank, hvor producenter, projekterende og entreprenører kan registrere eller finde genanvendelige byggematerialer. Det kan fremme nye løsninger med genanvendte byggematerialer, komponenter og elementer og give en stor gevinst i forhold til klimaaftrykket, mener Konstruktørforeningen.
Indlæg af Kirsten Nielsen, næstformand i Konstruktørforeningen
I vores nuværende byggerier har vi placeret enorme mængder af kostbare ressourcer – gode, solide og genanvendelige byggematerialer. Derfor mener vi i Konstruktørforeningen (KF), at der bør oprettes en landsdækkende materialebank, hvor producenter, projekterende, entreprenører og nedrivningsvirksomheder kan registrere al genanvendeligt materiale. Hermed får vi et samlet overblik over kommende og nuværende konstruktioner, komponenter og elementer til brug for renoveringer eller nye projekter.
Byggeriet står for knap 40 % af Danmarks energiforbrug og næsten den samme andel af den samlede CO2-udledning. Belastningen kommer fra produktion og transport af byggematerialer, opførelse, drift og nedrivning. Denne miljøbelastning bør reduceres betragteligt, hvis vi vil gøre byggeriet mere bæredygtigt.
En måde at mindske belastningen af klimaet på og samtidig imødekomme den voksende mangel på råstoffer i byggeriet er at blive bedre til at genanvende og genbruge byggematerialer og dermed øge materialernes samlede levetid.
Udfordringen lige nu er det manglende overblik over, hvilke ressourcer vi har i vores nuværende bygningsmasse, hvornår de evt. kan komme til genanvendelse, og hvilke materialer der allerede nu kan bruges. Desuden mangler der et system for, hvordan bygningsejere og entreprenører kan videresælge eller videregive materialerne til andre projekter.
Bygherrer skal stille krav
For at byggeriet fremadrettet kan have et langt større fokus på at bruge genanvendelige materialer og blive mere bæredygtigt, mener vi, at både offentlige og private bygherrer skal stille krav om genanvendelse, når renoveringsprojekter og nybyggeri sættes i gang. Dette vil understøtte behovet for at skabe et samlet overblik over materialer, der kan genanvendes eller genbruges, og dermed også bane vejen for en fælles online-materialebank. Uden dette overblik vil projekterende og entreprenører have svært ved at lokalisere genanvendelige materialer.
Dokumentation er vigtig
Materialebanken skal rumme den nødvendige dokumentation og de nødvendige informationer som produkttype, kvalitet og tidligere anvendelse, mængder, geografisk placering, ejer og pris.
Producenter og leverandører leverer i dag omfattende information om deres produkter, hvorfor byggematerialer og -komponenter generelt er dokumenterede og testede, ofte med såkaldte EPD'er (Environmental Product Declaration) fra producentens side, og Danske Byggecentre driver for eksempel en omfattende produktdatabase (BygDok).
Information fra disse parter skal gøres tilgængelig i materialebanken, da det vil være helt afgørende for, at materialebanken kan blive en brugbar ”markedsplads” for potentielle aftagere af de registrerede materialer.
Kortlæg bygningsmassen
Ressourcemængden i den ældre bygningsmasse er ikke kortlagt, men ved renovering eller ombygning er det muligt at kortlægge hele eller dele af de genanvendelige ressourcer, da der i dag er udviklet digitale opmålingsløsninger. Men automatisk registrering af materialer finder ikke sted, og vi skal forsat udvikle nye og mere målrettede digitale løsninger, som kan opsamle den nødvendige information.
Ved nyere og kommende byggerier er det heldigvis langt nemmere. Det meste nybyggeri er i dag tegnet, projekteret og planlagt digitalt. Og i de digitale modeller er det enkelt at registrere, hvilke byggematerialer og komponenter der skal indgå i byggeriet og i hvilke mængder. Dette gør, at det er lettere at registrere materialer fra nybyggeri til fremtidigt brug.
Nyt forretningsområde
Vores ide om en materialebank kan godt være en slags ’hønen eller ægget’-spørgsmål, da man med rette kan spørge, om branchen skal efterspørge genbrugsmaterialerne, før forhandlerne finder ud af, at der er et marked, eller om forhandlerne omvendt skal skabe et marked herfor.
Men hvis vi i branchen hele tiden venter på, at ’de andre’ skal gøre noget, sker der ingenting!
Som udgangspunkt håber vi i KF, at professionelle aktører i forhandlerleddet kan se en digital materialebank som et nyt forretningsområde. Her kunne det være oplagt, at landets største sammenslutning af forhandlere i dansk byggeri, Danske Byggecentre, tog initiativ.
I dag er det tilfældigheder og ildsjæle, der gør det muligt for bygherrer at bruge genanvendte byggematerialer. Men der er så mange positive gevinster ved at oprette en fælles materialebank, at det bør være et spørgsmål om tid, før nogen gør det. For ud over et potentielt indbringende nyt forretningsområde får vi både et samlet overblik over genanvendelige materialer og nye muligheder og incitamenter for bygherrer, projekterende og entreprenører til at bygge mere bæredygtigt.
KF’s miljø- og klimapolitik
Foruden en materialebank for genanvendeligt byggemateriale, foreslår Konstruktørforeningen også, at vi skal indføre et livscyklusmærke for byggeriers totale miljø- og klimabelastning og en gratis vidensplatform, der skal øge videndelingen i byggeriet. Alle tre forslag – der indgår i Konstruktørforeningens nye miljø- og klimapolitik – skal være med til at fremme bæredygtigt og klimavenligt byggeri.
Formålet med Byggeriets Livscyklusmærke er at fremme incitamenter hos producenter, projekterende, entreprenører og bygherrer til at vælge bæredygtige løsninger. Tanken er, at livscyklusmærket skal vise de samlede udledninger af klimagasser i hele byggeriets levetid – fra projektering, produktion og opførelse til drift og nedrivning. Hvis udledningen er lav, skal bygningsejeren kunne belønnes med for eksempel lavere beskatning. Er udledningen af klimagasser høj, skal der betales en højere beskatning eller afgift herfor.
Formålet med gratis tilgængelig viden for byggeriets aktører er at fremme bæredygtigt byggeri, hvilket bedre kan opnås, når byggeriets parter har let adgang til den seneste viden om alt fra standarder og løsninger til metoder og erfaringer.