KNX-teknologien kan måle, styre og opsamle data i de automatiske tekniske installationer i moderne bygninger med henblik på at minimere forbruget. Foto: PR/ABB

De færreste i byggebranchen er klar over, at man i øjeblikket er ved at behandle et nyt EU-lovforslag om, at bygningsautomation også skal gælde for bygninger med varme- og kølebehov på over 70 kW. Det vil sige bygninger på ca. 1.500-2.000 kvm, hvilket sænker grænsen markant fra de nuværende regler for større bygninger på over 6.000 kvm med et varme- og kølebehov på over 290 kW.

Udviklingen betyder, at mange i byggebranchen føler sig pressede, selv om der indtil videre er et forbehold i lovteksten om, at det også skal kunne lade sig gøre rent praktisk og ikke være en økonomisk belastning.

- Der er et skærpet behov for at udbrede viden på området, da fremtidens bygningsdrift skal være bæredygtig. De nye krav til bygningsautomatik i BR18 og specifikt §295 og §296 kommer til at påvirke virksomheder i byggebranchen, da forskellige typer anlæg skal kunne kommunikere med hinanden – og kunne logges og styres centralt – i en hovedstation, siger John Hegelund, produktchef for bygningsautomatik (KNX) hos ABB, en af verdens største ingeniørvirksomheder.

Branchen har indtil videre fortolket lovgivningen på forskellig vis. Nogle har måske ikke haft kendskab til kravene – andre har måske forsøgt at sno sig uden om. Men ved årsskiftet pr. 1. januar 2026 risikerer virksomheder sanktioner fra myndighedernes side, hvis de ikke overholder kravene.

 

Energimæssig effektivisering

Sammenhængende bygningsautomatik bliver i stadig stigende grad en del af hverdagen for byggebranchen, hvor man skal kunne overvåge, analysere og styre energiforbruget for at øge energieffektiviteten i bygninger. EU’s bygningsdirektiv– EPBD (Energy Performance of Buildings Directive) skal sikre en effektivisering af bygningers energimæssige ydeevne.

- I praksis vil det sige, at bygninger med et stort energiforbrug skal have installeret sammenhængende bygningsautomatik inden årsskiftet. Det vil sige, at alle industri- og kontorbygninger samt indkøbscentre skal kunne logge og styre deres energiforbrug, forklarer John Hegelund.

Når de forskellige anlæg i intelligente bygninger skal kunne kommunikere med hinanden – på en fremtidssikret måde – kræver det en international ISO/IEC-standardiseret og certificeret kommunikationsprotokol for bygningsautomatik. En af dem er KNX, som har været på markedet i over 30 år.

- KNX-løsninger bruges, hvor der er behov for at integrere og styre de elektriske og tekniske systemer i en bygning på en centraliseret og intelligent måde. Data fra en bygnings samlede energiforbrug skal kunne overvåges og styres et samlet sted, siger John Hegelund og fortsætter:

- Indtil videre er der kun få virksomheder, der overholder den nye regel for bygninger med et køle- og varmeforbrug på 290 kW. Branchen står derfor på en brændende platform, hvis de ikke går i gang med at installere sammenhængende bygningsautomatik nu.


Dataudvekslingen skal foregå IT-baseret, så data fra bygningens tekniske installationer kan aflæses på en skærm. Det vil sige energiforbruget af lys, ventilation, varme og køling. Formålet er, at bygninger skulle kunne styre de tekniske installationer og dermed nedbringe sit energiforbrug

- Fordelen ved KNX-styringen er, at man får et samlet overblik over data fra alle bygningens tekniske installationer – ikke blot de elektriske, men f.eks. også vandforbruget, hvor man hurtigt vil opdage et atypiske vandforbrug, hvis en vandhane står og drypper. Ud over et realtime-overblik over energiforbruget er det også let at identificere fejl og områder, hvor man kan spare på energien, slutter John Hegelund, der også er formand for KNX National Group Danmark.

Læs også: AI og digitalisering vinder frem, men er håndværkerne parate?