Den første analyse om håndværkeres teknologianvendelse i bygge- og anlægsbranchen viser, at brugen af AI er steget markant på bare et år - fra 21 % i 2024 til 38 % i 2025. Analysen viste også, at branchen i højere grad anvender digitale teknologier som værktøjer til dokumentstyring og projektplatforme.

Store håndværksvirksomheder er længst fremme

Det er primært de større virksomheder, der går forrest i at implementere ny teknologi, men meget af teknologianvendelsen foregår dog uden om håndværkerne, som hovedsageligt bruger mobiltelefoner og tablets til dokumentation og registrering. Virksomhederne forventer, at nye teknologier i fremtiden vil skabe bedre kommunikation og samarbejde og bidrage til mere præcise tidsplaner og færre fejl i byggeprocessen.

Usikkerhed om investering i ny teknologi

Virksomhederne oplever udfordringer med at indføre den nye teknologi, da der mangler krav fra bygherrer om brug af teknologi. Der er især blandt små og mellemstore virksomheder usikkerhed om, om investeringer i den nye digitale teknologi giver tilstrækkelig værdi i forhold til omkostningerne.

Kompetencegab mellem håndværkernes nuværende og efterspurgte AI-kompetencer

Håndværkernes manglende kompetencer inden for digital teknologi skal der dog rettes op på, da der p.t. er for stor afstand mellem håndværkeres kompetencer og de af branchen efterspurgte kompetencer, viser den anden analyse om teknologiens betydning for det nuværende og fremtidige kompetencebehov i bygge- og anlægsbranchen. For eksempel er digital kvalitetssikring via mobiltelefon og tablet en fast del af arbejdet i flere virksomheder. Mange håndværkere mangler dog kompetencer i digital kvalitetssikring samt viden om formål og korrekt brug, hvilket skaber et kompetencegab.

 

AI stiller højere krav til faglærerne og undervisningen

En anden udfordring er, at ældre medarbejdere bliver udfordret af basal teknologiforståelse ved overgangen til digitale værktøjer. AI er allerede på vej ind i arbejdet som et redskab til hurtige opslag og beregninger, hvilket gør det nødvendigt at lære at bruge det ansvarligt. Den teknologiske udvikling stiller desuden krav til faglærerne, som har brug for opkvalificering for at kunne undervise i branchens nyeste digitale teknologier.

Nu skal vi i gang med at udvikle uddannelserne

Der er med afsæt i analyserne blevet udarbejdet en række konkrete anbefalinger (se tekstboks nedenfor) til, hvordan man kan udvikle erhvervs- og efteruddannelserne, så de lever op til de teknologiske udviklinger og forandringer i bygge- og anlægsbranchen. Anbefalingerne er rettet mod erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne, faglige udvalg og andre, der arbejder med kompetenceudvikling i bygge- og anlægsbranchen.

- Den værdi, byggebranchen bringer, skabes i høj grad af håndværkerne på byggepladsen. De anbefalinger, vi har lavet, tager udgangspunkt i, at man er på en byggeplads, hvor håndværkerne primært bruger deres mobile enheder til dokumentation m.m. AI-integrationen i bygge- og anlægsbranchen vil derfor først ske på de smartphones og tablets, som håndværkerne allerede bruger i dag, udtaler Emil Daugaard, chefkonsulent fra DI og medlem af flere af Byggeriets Uddannelsers faglige udvalg.

 

- Vi lægger op til, at vores eksisterende teknologifag bliver opdateret på tværs af de faglige udvalg, så det i højere grad integrerer AI og tager hensyn til de anbefalinger, analysen kommer med. Men det er vigtigt, at det ikke sker på bekostning af de faglige kompetencer, man skal tilegne sig på uddannelsen, fortæller Emil Daugaard og fortsætter:

- Med hensyn til faglærernes kompetencer mener jeg, at det er skolernes opgave at kvalificere faglærerne, men vi har f.eks. inden for det grønne område erfaret, at skolerne har brug for hjælp fra de faglige udvalg til at klæde faglærerne yderligere på. Denne opgave vil vi også denne gang bidrage til i de faglige udvalg, fordi det har vores alles interesse, at faglærerne er opdaterede. AI er også et værktøj til at gøre uddannelserne grønnere, fordi analysen peger på, at kvalitetssikringen kan øges med digitalisering. Derfor vil vi også arbejde sammen med Klimaerhvervsskolen Herningsholm og Videnscenter for Håndværk og Byggeri om dette.

 

Anbefalinger fra ”Anbefalingskatalog til fremtidigt uddannelsesudbud i bygge- og anlægsbranchen”

Anbefalinger målrettet EUD:

- Digital kvalitetssikring bør indarbejdes i EUD for at give eleverne indsigt i, hvordan og hvorfor det foretages.
- Tilføjelser af teknologi må ikke ske på bekostning af faglige kompetencer.
- Balancér teknologiintegration for at undgå øget frafald.
- Viden om sikkerhedsteknologier for at styrke arbejdsmiljø og undgå frafald, f.eks. teknologier, der reducerer fysisk belastning som exoskeletter og avancerede løftehjælpemidler.

Anbefalinger målrettet AMU:

- Opret kvalitetssikringskursus, så ældre medarbejdere kan få viden om digital kvalitetssikring.
- Praktisk brug af mobiltelefoner og tablets til arbejdsopgaver, da mange medarbejdere i branchen allerede anvender mobiltelefoner og tablets i det daglige arbejde, men kompetenceniveauet varierer meget. Et AMU-kursus anbefales til brug af mobile enheder til dokumentation, fotoregistrering mm.
- Anvendelse af sikkerhedsteknologier til ergonomi og arbejdsmiljø (exoskeletter, løftehjælpemidler, sensorer og digitale overvågningsværktøjer til sikkerhed).

Læs flere artikler om uddannelse og rekruttering i den danske bygge- og anlægsbranche