Anders Hartvig

Svendebrevet var stadig varmt fra printeren, da Anders Hartvig kastede sig ud i livet som selvstændig.

Den unge tømrer brugte sine opsparede penge på at købe værktøj nok til, at han kunne kaste sig over sin første opgave – en større boligrenovering i Herlev.

I dag, 15 år senere, har det vist sig at være en god beslutning. Med 78 ansatte, blandt andet 14 lærlinge, er Hartvig Gruppen A/S  en solid succes i håndværksbranchen.

Fra hovedkontoret i Gentofte sender tømrere, snedkere og murere ud til specielt forsikringsskader, men også andre opgaver i Danmark. Virksomheden har markeret sig så klart, at Anders Hartvig tidligere i år blev udpeget til Berlingskes Talent 100-liste og har seks gazellepriser på hylden.

Tømrerfaget lå i blodet, men det gjorde selvstændigheden ikke nødvendigvis, fortæller Anders Hartvig.

- Min far var selvstændig tømrer, men lukkede sit firma, da jeg var syv. Jeg har altid selv svaret tømrer, når jeg blev spurgt om, hvad jeg skulle lave, når jeg blev stor.  Der var finanskrise, da jeg blev udlært, og ikke meget at lave. Men jeg fik entreprisen i Herlev, og så blev det til flere privatkunder, så kom erhvervskunderne og flyttelejlighederne, og så fik jeg mine egne ansatte, sådan slag i slag, siger han.

I dag er en stor del af opgaverne forsikringskunder.

- Vi startede som underleverandør til en større VVS-virksomhed, derefter tog det fart og vi fik flere og flere forsikringsskader. Det udviklede sig i en kontrakt med et forsikringsselskab, og derefter kom der flere selskaber til.

 

Følelsen af at være virksomhedsleder i stedet for tømrermester kom relativt hurtigt.

- Det var nok, da jeg gik fra to til tre ansatte og skulle få dem til at samarbejde og løse de tvister, der kommer, når man arbejder tæt sammen. Vi var en familie, indtil vi var 10-15 ansatte. Hvis en sagde op, var det med følelsen af, at de forlod familien, siger han og erkender, at hans teoretiske ledelsesmæssige baggrund ’ikke er noget at prale af’.

- Jeg har aldrig taget en uddannelse i ledelse. Hvis jeg havde, var der nok nogle konflikter, der kunne undgås. Førhen havde jeg en tilgang, hvor jeg havde svært ved at acceptere, hvis man ikke levede op til vores værdisæt og vores håndværksmæssige høje standard. Så måtte man finde et andet sted at arbejde. I dag ser jeg hellere, at vi udvikler på medarbejderne. Alle virksomhedsejere kan nok skrive under på, at det sværeste og mest tidskrævende er at få medarbejderne til at lykkes, siger han.

 

En familie fra dag ét

Håndværksbranchen kan være svær at skaffe og fastholde medarbejdere i. Men Anders Hartvig har et bud på, hvordan man kan gøre.

- Man skal skabe en familie fra dag et. Der skal være gode vilkår, både socialt og arbejdsmæssigt. Arbejdstøjet skal være ordentligt, det skal biler og værktøj også. Jeg har flere gange hørt folk sige ting som ”der er godt nok god stemning, vi hygger os sammen”, og når folk forlader os, er det som regel også med pæne ord, siger han.

- Mit udgangspunkt er, at man skal minimere frustrationer hos medarbejderne. Alle redskaber skal være i orden, uanset om man er lærling, svend eller økonomiarbejder, siger han og beskriver et typisk forløb for en nyansat håndværker.

- Når de har underskrevet kontrakten, så der en og tage imod dem og giver dem arbejdstøj. Så bliver de sat ind i de apps og andre ting, de skal kunne, og kommer ned til værkstedschefen og får en ren, pæn, pakket bil.

 

IT og curling

Når Anders Hartvig kigger tilbage på sine 15 år som virksomhedsleder, kan han se ting, der er blevet sværere og ting, der er blevet lettere. Stadigt flere håndværkere har lært de digitale redskaber, som mange bygherrer kræver. Men omvendt er de unge håndværkere mere følsomme over for konflikter og udfordringer.

- Der er en klar curlingtendens. Jeg undrer mig, når nogen springer fra, når de har et halvt år tilbage af deres uddannelse. Det er sørgeligt for branchen, og sørgeligt for os som virksomhed, for når vi tager en lærling ind, er udgangspunktet, at vi gerne vil beholde dem bagefter. Men jeg ser, at dem, der har lidt for meget krudt i røven og måske ikke var de bedste i folkeskolen, tit er bedre til at holde fast, end dem, der mere er mors dreng eller pige.

Hartvig Gruppen lægger ellers et stort arbejde i fastholdelse – og i overhovedet at overbevise unge om, at en håndværkskarriere kan føre til et godt arbejdsliv.

- Vi sætter vores lærlinge under en teamleder, og vi har en lærlingeklub, hvor de mødes en gang i kvartalet. Da jeg var i lære, var det kæft, trit og retning, men vi forsøger at give en stærkere følelse af, at de er en del af virksomheden, siger han.

 

- Vi har en HR-afdeling, så vi kan løfte det, men jeg kan godt forstå, at nogle virksomheder stopper med at tage lærlinge. Det er tungt, det koster penge, og der vil naturligt være fejl og mangler, fordi de er i en læringsproces, og hvis de så hopper fra, må man begynde forfra.

De tunge ord til trods har han gjort sig nogle overvejelser om, hvordan man kan sikre størst mulig tilfredshed hos de unge lærlinge – og alle andre medarbejdere.

- Når der starter en medarbejder, går jeg op og siger dav og præsenterer mig. Min dør står også åben, og jeg sidder ikke bare i hjørnekontoret og gemmer mig. Jeg sørger for at være med. Jeg tror ikke, jeg har misset hverken en sommerfest, et svendegilde eller en julefrokost. Værdien, man skaber i at være synlig, både i hverdagen og til sociale arrangementer, er høj.

Læs flere artikler om danske håndværksvirksomheder – udfordringer og potentiale i dagens byggebranche