<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
flexparking_hero

Annonce

FlexParking: Effektiv arealudnyttelse og indtægtskilde

  • Byggeriets udvikling
  • Boligforeningen
  • Renovering
  • 2026-06-10
  • | Af Astrid Helene Seier Ellemo

  • Parkeringsmuligheder gør en bolig mere attraktiv. Etablering af ekstra parkeringspladser sikrer beboere med bil en fast p-plads, fortæller Niels Bech fra FlexParking.

    At være bilejer er en daglig glæde, men det kan også være en daglig udfordring, hvis de efter endt arbejdsdag skal bruge hele og halve timer på at lede efter en parkeringsplads. Det kan man som ejer- eller boligforening dæmme op for ved at øge antallet af eksisterende parkeringspladser – uden at udvide arealanvendelsen.

     

    – En løsning fra FlexParking kan fordoble antallet af parkeringspladser, da det arkitektonisk er gjort muligt at parkere bilerne i to etager – eller mere. De nye parkeringspladser kan boligforeningen evt. vælge at opkræve et gebyr for, så den opnår en indtægtskilde på den måde, siger Niels Bech, adm. direktør i FlexParking A/S, som tilbyder kompakte parkeringsanlæg med fokus på effektivisering af arealudnyttelsen.



     

    FlexParking_Tegning_1



    Orangeri eller tagterasse på taget

    FlexParking A/S samarbejder med et arkitektfirma om at få udviklet skræddersyede løsninger, som er tilpasset den enkelte boligforening. Løsningen kan – ud over at fordoble antallet af p-pladser i form af et ekstra niveau – optimere arkitekturen med f.eks. et grønt sedumtag. Man kan også udnytte tagarealet på parkeringsmodulet med et orangeri eller en tagterrasse – og dermed øge værdiskabelsen for beboerne i ejerforeningen.

     

    – Boligforeninger og dermed private investorer har kortere vej til at tage beslutninger – modsat kunder inden for den offentlige sektor. Hvis det handler om at få omdannet et eksisterende parkeringsanlæg i en baggård, er vejen både kort og problemfri, da vi holder kunden i hånden hele vejen, forklarer Niels Bech og understreger, at parkeringsløsningen også kan omfatte kaldeanlæg og porte med automatisk åbne- og lukkefunktion styret via en app, så der opnås sikkerhed omkring bilerne.

     

    – Vi arbejder i øjeblikket med et projekt i Aalborg, hvor vi er ved at udvide kundens nuværende otte parkeringspladser til det dobbelte antal. Mange boligforeninger råder over ledig plads, hvor de kan bytte et gammelt faldefærdigt skur ud med en moderne parkeringsløsning. Boligforeningen kan få noget brugbart, som kombinerer noget lavpraktisk med noget rekreativt, slutter Niels Bech.

     

    Anbefalede artikler