Ny guide samler god praksis for miljøkortlægning af bygninger
Asbest, PCB og tungmetaller gemmer sig ofte i bygninger, der skal rives ned eller renoveres. Teknologisk Institut har udviklet en ny guide, der kan hjælpe praktikere med at finde farlige stoffer og få dem fjernet, inden nedrivningen går i gang.
Før en bygning rives ned eller renoveres, er det langt fra altid klart, hvad den indeholder. Asbest, PCB og tungmetaller kan sidde i samlinger og skjulte konstruktioner, og ofte skal der prøvetagning og laboratorieanalyser til at afgøre, hvor stofferne findes, og hvor meget der er. Bliver de først opdaget under arbejdet, rammer det både arbejdsmiljøet og mulighederne for at genanvende byggematerialerne.
Den situation skal en ny, praktisk guide til miljøkortlægning og god praksis for miljøsanering af bygninger hjælpe med at håndtere. Miljøkortlægning er en systematisk undersøgelse, der identificerer farlige stoffer i en bygning, før den rives ned eller renoveres. Guiden er udviklet af Teknologisk Institut som led i EU-projektet MOBICCON-PRO og er skrevet som et værktøj til praktikere på byggepladsen.
Anke Oberender, senior konsulent fra Teknologisk Institut
– Vi har haft fokus på et helt konkret værktøj, der kan bruges i felten. Hvis vi vil have rene sekundære råstoffer i en cirkulær økonomi, skal de skadelige stoffer findes og fjernes ved kilden, inden nedrivningen starter, siger seniorkonsulent Anke Oberender fra Teknologisk Institut, der blandt andet har trukket på erfaringerne fra opdateringen af EU's CDW-protokol, det regelsæt der definerer god praksis for håndtering af bygge- og anlægsaffald i EU.
Fra prøvetagning til sporbarhed
Guide følger arbejdet fra start til slut. Den kommer ind på, hvordan en miljøkortlægning planlægges og afgrænses, hvilke prøvetagningsstrategier der kan bruges, og hvilke problemstoffer der typisk optræder i ældre bygninger. Den beskriver desuden praktiske saneringsmetoder, der spænder fra robotteknologi til højtryksrensning, samt de krav til sporbarhed, der gør det muligt at følge affald hele vejen til bortskaffelse eller genanvendelse.
– Guiden kan fungere som et overblik for erfarne praktikere, og den kan hjælpe dem, der er nye i faget, med at opbygge deres viden om, hvordan farlige stoffer identificeres og håndteres, siger Anke Oberender.
Udgives på femten forskellige sprog
Danmark er ret langt fremme med lovgivning og systematik omkring miljøkortlægning af bygninger, og området har udviklet sig de seneste år, fx senest med nye krav om selektiv nedrivning af bygninger over 250 m2. Uden for Danmark ser det anderledes ud. Krav og praksis for miljøkortlægning varierer meget fra land til land, og den faglige viden er ofte enten meget teoretisk eller gemt bag sprogbarrierer. Det skaber usikkerhed og kan true både arbejdsmiljøet og genanvendelsen af byggematerialer.
Det er baggrunden for, at guidelinen er udviklet i MOBICCON-PRO-projektet, der har til formål at gøre praktisk viden om identifikation af farlige stoffer i bygninger tilgængelig for miljøkortlæggere på tværs af EU. Guiden er nu udgivet på 15 europæiske sprog, så praktikere kan bruge den så vidt muligt på deres eget modersmål. Den er tænkt som et supplement til oplæring og uddannelse i faget og ikke som en udtømmende gennemgang.
Guiden er udgivet på 15 sprog og kan hentes på MOBICCON-PRO's hjemmeside. Guiden er udviklet af Teknologisk Institut som en del af MOBICCON-PRO-projektet, som er finansieret af EU's forsknings- og innovationsprogram Horizon Europe.
Hvad er miljøkortlægning?
- Miljøkortlægning er identifikation af farlige stoffer i bygninger forud for nedrivning for at sikre arbejdsmiljø og muliggøre genanvendelse af materialer. I Danmark indgår miljøkortlægningen som en del af en bredere miljø- og ressourcekortlægning, der også ser på kvalitet og mængde af materialer, som kan genbruges eller genanvendes.
- Guiden opdeler miljøkortlægningen i seks trin: planlægning og afgrænsning, desktopstudie af bygningens historie og tegninger, forberedelse af feltundersøgelsen, selve feltundersøgelsen, prøvehåndtering og rapportering.
- Resultatet er en rapport med visuel dokumentation, tegninger der viser, hvor de farlige materialer sidder, og laboratorieanalyser. Materialerne klassificeres blandt andet som farligt affald, forurenet affald eller ikke-farligt affald.
- Miljøkortlægningen bruges til at afgøre, hvilke farlige stoffer, der skal fjernes før nedrivning eller renovering, og hvilke materialer der kræver særlig håndtering under arbejdet. Den danner desuden grundlag for planlægning, samarbejde og dialog mellem bygherre, rådgivere, nedrivningsentreprenør og myndigheder, så miljømæssige problemer kan håndteres tidligt i forløbet.
Kilde: MOBICCON-PRO, guide til miljøkortlægning og identifikation af farlige stoffer.
