Den cirkulære dagsorden får langsomt ben at gå på

Circular Build Forum blev afholdt første gang i 2021, og når programchef i Molio Bo Riisbjerg Thomsen skal evaluere på konferencen i 2026, så er det tydeligt, at der nu eksisterer et vidensniveau, som gør det det nemmere at få tingene til at ske i praksis ude på byggepladserne:

– Jeg kan huske, at vi det første år havde en session, som hed noget a la ”Cirkulær økonomi for dummies”. I dag er der et rigtig højt fagligt niveau, og folk har godt styr på begreberne. Vi er der, hvor vi afprøver modeller, og fokus er på anvendelse i praksis. Nu er det næste kridt at få opgraderet markedet og få flere investorer med, fortæller Bo Riisbjerg Thomsen, der også gerne så flere politikere involvere sig i byggebranchens grønne omstilling.

”Der er sket en fornyelse af nedriverbranchen”

Ideen bag Circular Build Forum startede i 2020, hvor Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen under DI og VCØB (Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet) ønskede at sætte fokus på de mange ressourcer, der håndteres ved en nedrivning. De henvendte sig derfor til Molio i forhold til at sætte kræfter og sekretariat bag en årlig kongres, der skulle udbrede viden og erfaringer om cirkulær økonomi i byggeriet. Det blev senere til Circular Build Forum.

– Nedriverbranchen har været præget af stor konkurrence og flere eksempler på urent trav. Derfor ønskede man en transformation hen imod en mere ordnet og standardiseret branche. Det synes jeg er lykkedes. Samtidig er der kommet en række lovkrav såsom asbestautorisation og miljø- og ressourcekortlægning ved renovering og nedrivning, som har understøttet fornyelsen af branchen, fortæller Bo Riisbjerg Thomsen.

Op til afholdelse af hver Circular Build Forum laver den faglige styregruppe et åbent call i branchen for at få interesserede til at bidrage til konferencens 25 sessioner:

– Hvor vi i starten aktivt skulle kontakte og involverede folk, så får vi i dag mere end dobbelt så mange forslag ind, som der er plads til. Derfor har vi lavet et workshopformat, hvor flere går sammen om at opbygge en session med et fælles tema. Konferencen er 100 % non-profit, og for de deltagende virksomheder handler det både om at bidrage til den fælles dagsorden og selv indhente ny viden og erfaringer.

Follow the money

Bo Riisbjerg Thomsen fortæller, at rådgiverbranchen står for ca. en tredjedel af deltagerne. De nye klimakrav har betydet, at der er kommet mange bæredygtighedsrådgivere, bæredygtighedschefer og lignende roller til. Han glæder sig over, at flere og flere bygherrer deltager på konferencen:

– Vi har arbejdet aktivt for at få bygherrerne med i den her udvikling. Folk har det med at følge pengene, så når en stor bygherre har bestemte cirkulære ønsker, så bliver der lyttet. På årets konference var der 15 % offentlige bygherrer og kommunalteknikere, mens de private bygherrer udgør 6 %. Vi er dog stadig i pilotstadiet, og det kunne være skønt, hvis flere investorer tager skeen i den anden hånd, udtaler Bo Riisbjerg Thomsen og fortsætter:

– Vi begynder at få enkelte cirkulære fyrtårne. Jeg kan fremhæve Region Hovedstadens arbejde med Bispebjerg Hospital, der er et spændende projekt, som de med god grund kan være stolte af. Men der er også brug for, at offentlige bygherrer går forrest i forhold til genbrug og genanvendelse af byggematerialer, og her oplever jeg, at mange kommuner med fordel kunne ruste sig med stærkere kompetencer og gå-på-mod. Man kan opfordre kommunernes teknik- og miljøforvaltninger til at sætte cirkulært byggeri på den lokalpolitiske dagsorden og sikre en stærk strategi for grøn og cirkulær omstilling, der kan bane vejen for reelle lokale initiativer og forandringer. De gode cirkulære eksempler er vigtige fyrtårne, som både udvikler en masse viden og erfaringer og har en stor afsmittende effekt på andre bygherrer.

Flere velfungerende forretningsmodeller i markedet

Bo Riisbjerg Thomsen ser lovgivningen som den absolut største driver for større cirkularitet. Den løbende skærpelse af LCA-kravene, hvor genbrugsmaterialer tæller som faktor 0, er et eksempel på, hvordan lovgivning skaber øget incitament til genanvendelse.

– I store træk vil de små og mellemstore virksomheder i byggeriet vente på lovkrav, eller på at det bliver absolut nødvendigt. For dem er fokus på kerneforretningen. Så meget af udviklingen ligger lige nu hos de allerstørste virksomheder. Og når de går med, ser andre også potentialet. Samtidig er det også en stor driver, at det er blevet comme il faut at have en grøn profil eller et etisk værdisæt forankret i virksomhedens strategi, siger Bo Riisbjerg Thomsen og fortsætter:

– Byggeriet er ved at blive disruptet, og det kommende Bygningsreglement varsler store ændringer i forhold til, hvordan vi skal bygge i fremtiden. Det skyldes, at Danmark og dermed også den danske byggebranche skal være CO2-neutrale i 2045. Vi begynder også at se cirkulære forretningsmodeller, der fungerer, fx FabricAir og Fischer Ligning. Men der er kamp om pladserne i forhold til at etablere nye cirkulære værdikæder. Skal leverancerne komme fra byggemarkederne eller nedriverne? Eller skal de store bygherrer opbygge egne materialelagre? Det kan tage lang tid, inden strukturerne falder på plads.

Læs flere artikler om nedrivning og cirkulære bestræbelser i bygge- og anlægsbranchen