Genbrug af byggematerialer bremses af regler og normer
Direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen frygter, at selektiv nedrivning kan ende som en ren administrativ opgave, frem for en reel mulighed for at recirkulere.
Direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen
I mandags kunne Bygge & Anlægsavisen fortælle, hvordan de nye krav om ressourcekortlægning og selektiv nedrivning, der skulle styrke den cirkulære økonomi i byggebranchen, måske slet ikke får den tiltænkte effekt. Læs hele artiklen her
Forretningsleder på Teknologisk Institut Maria Preilev, påpeger i artiklen, at affaldsdirektivet i forvejen stiller stort set de samme krav til sortering, og at der derfor mere er tale om en administrativ øvelse for nedrivningsbranchen end et redskab, der sætter gang i cirkulariteten.
Og det får nu arbejdsgiverne i Dansk Håndværk til at efterlyse handling:
- Det er helt korrekt at affaldsdirektivet i forvejen stiller krav om sortering - men derudover begrænser det også hvilke materialer, der må genanvendes og hvad de må anvendes til. Så selv om mængden af byggeaffald, der afleveres til genbrugsvirksomhederne skulle stige, så er reglerne for, hvad de kan sælge tilbage til byggeriet ikke ændret, forklarer direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.
Affaldsdirektivet stiller store krav til frasortering af forurenede materialer. Men det fastsætter også, at en række genbrugsmaterialer ikke må anvendes til eksempelvis boligbyggeri eller kontorer. Det betyder, at vejen tilbage til byggebranchen i stort omfang er lukket.
- Resultatet er - helt firkantet sagt - at vi skal bygge rigtigt mange læhegn og cykelskure, hvis branchen skal aftage større mængder. Derfor slår artiklen hovedet på sømmet, når den påpeger at selektiv nedrivning kan ende som en ren administrativ opgave, frem for en reel mulighed for at recirkulere, understreger Morten Frihagen.
Samtidigt ser arbejdsgiverne det som et problem, at der mangler et velfungerende marked, hvor byggeriet på normale markedsvilkår kan købe genbrugsmaterialer i mængder og kvaliteter, der kan og må anvendes. En udfordring, som Maria Preilev også pegede på i mandagsartiklen.
Som det er nu, er udbuddet nemlig beskedent og tilmed spredt geografisk.
- Det nytter jo ikke, at der eksempelvis ligger 47 passende brædder til salg i Nordsjælland og 5 stolper i Holbæk, hvis man arbejder med en opgave på Falster. Der skal være både økonomi og sund fornuft i at sende medarbejdere af sted i en bil for at købe ind, understreger Morten Frihagen.
Hvis intentionen med den selektive nedrivning er, at flere materialer skal recirkuleres, skal der ifølge Dansk Håndværk skabes en vej, så materialerne kan komme tilbage til byggeriet, før udviklingen kan tage fart. Det kræver også den dokumentation og de normer, der er grundlag for ansvarsfordelingen, når der vælges genbrug.
- Der skal være en fælles forståelse mellem bygherrer, arkitekter, ingeniører og håndværkere af, hvor man bruger de forskellige materialer og hvordan arbejdet med dem skal udføres – ligesom det i dag er tilfældet med dokumentation og normer for nye materialer. Opstår der uenighed om valg af materialer eller udførelsen af en opgave, henviser man til normer og dokumentation. Så længe det ikke er realistisk at planlægge et byggeri ud fra, at man kan købe dokumenterede materialer på det relevante tidspunkt og i de nødvendige mængder og arbejde med dem ud fra fælles normer, kommer der ikke fart på udviklingen, lyder det fra direktøren.