Den 1. juli 2025 trådte nye regler vedrørende ressourcekortlægning og selektiv nedrivning i kraft via tre forskellige nye bekendtgørelser. Formålet med de nye regler er at identificere skadelige stoffer, øge sorteringen af byggematerialer og styrke den cirkulære økonomi i byggebranchen, bl.a. ved at sikre bedre udnyttelse af ressourcer fra nedrivninger.

Bekendtgørelsen stiller en række nye krav til totalnedrivninger af bygninger med et areal over 250 m². Med de nye regler for selektiv nedrivning skal bygherrer blandt andet udpege miljø- og ressourcekoordinatorer, indsende standardiserede nedrivningsplaner og sikre brug af autoriserede nedrivningsfirmaer.

- Det er positivt, at der er indført flere styrings- og dokumentationskrav i forbindelse med selektiv nedrivning. Disse krav forventes at tilføre flere kompetencer til branchen og at løfte det generelle vidensniveau om ressourcehåndtering fortæller Rikke Juel Lyng, seniorkonsulent på Teknologisk Institut og fortsætter:

- Kravene kan være med til at skubbe praksis i retning af et større fokus på værdien af vores eksisterende byggematerialer – altså at se materialerne som ressourcer, der kan indgå i nye kredsløb, frem for udelukkende at fokusere på håndtering af miljøskadelige stoffer. Denne udvikling kan bidrage til, at både bygherrer, entreprenører og nedrivere bliver mere bevidste om potentialet for genbrug og genanvendelse.

 

Nye regler eller status quo?

Men spørger man Maria Preilev, der er forretningsleder på Teknologisk Institut, så har bekendtgørelsen primært cementeret den gældende praksis i branchen. Og det øgede fokus på dokumentation og roller kan derfor risikere at blive en administrativ øvelse fremfor en reel driver for flere cirkulære processer.

- De grundlæggende barrierer for cirkulær økonomi – blandt andet manglende markeder for genbrugte materialer, fravær af økonomiske incitamenter for genbrug og udfordringer med håndtering af forurenede genbrugsmaterialer – er stadig ikke adresseret, påpeger Maria Preilev.

 

Forretningsleder Maria Preilev, Teknologisk Institut

 

I den nye bekendtgørelse vedrørende selektiv nedrivning fastlægges det, at de nye regler gælder totalnedrivninger på over 250 m2. Men når det gælder større udsortering, har det allerede været den gældende praksis, at man sorterede affald, når blot affaldsmængden var over 1 ton.

- Allerede før bekendtgørelsen for selektiv nedrivning blev byggeaffald håndteret og sorteret – ikke nødvendigvis af klimamæssige årsager, men på grund af krav jf. Affaldsbekendtgørelsen. Derfor har de nye regler primært formaliseret allerede gældende praksis for totalnedrivninger over 250 m², samtidig med at dokumentationskravene er blevet skærpet, fortæller Maria Preilev.

- Der er altså fortsat plads til at være endnu mere ambitiøse – både i forhold til bygningsstørrelserne, der er omfattet, samt hvilke krav der stilles til mængderne, der sorteres, genanvendes eller genbruges, mener Maria Preilev.

 

Store dele af den danske bygningsmasse falder ikke under den nye bekendtgørelse

En anden problemstilling finder man i, at den nye bekendtgørelse om selektiv nedrivning ikke omfatter totalnedrivninger på under 250 m2.

Det gennemsnitlige danske parcelhus er i dag på 139 m2 og gennemsnittet for de nybyggede parcelhuse ligger på 213 m2. Det vil sige, at langt størstedelen af parcelhusene i Danmark, altså ikke vil falde udenfor den nye bekendtgørelse.

Seniorkonsulent Rikke Juel Lyng, Teknologisk Institut

- Når tendensen i samfundet er, at vi i alt for høj grad river parcelhuse ned, så er det problematisk, at vi lader så store affaldsmængder stå uden for bekendtgørelsen og ikke underlægger dem de nye krav om standardiserede nedrivningsplaner, udpegning af miljø- og ressourcekoordinator og at sådan en nedrivning kan udføres af ikke autoriserede virksomheder, fortæller Maria Preilev og anerkender, at den nye bekendtgørelse er et skridt i den rigtige retning, men blot et for beskedent et.

Tidligere fokus på materialeværdi kan fordre flere cirkulære processer

Ifølge Rikke Juel Lyng, så er et afgørende potentiale ved de nye tiltag i forbindelse med selektiv nedrivning, at fokus på ressourcer og materialer flyttes frem i forløbet – fra det tidspunkt, hvor materialerne endnu ikke er blevet defineret som affald.

- Ved systematisk at identificere og kortlægge ressourcer allerede inden nedrivningen påbegyndes, skabes en øget opmærksomhed på de materialer, som faktisk har værdi, og som kan indgå i nye kredsløb. På den måde bliver det lettere at spotte brugbare materialer og løfte dem op i affaldshierarkiet – fra bortskaffelse til genanvendelse, og i bedste fald direkte genbrug, fortæller Rikke Juel Lyng.

Dette helhedssyn – hvor materialernes værdi og anvendelighed vurderes tidligere i processen – kan være et vigtigt skridt mod virkeliggørelsen af en mere cirkulær økonomi i byggebranchen.

Læs flere artikler om udfordringer og potentiale i nedriverbranchen