Spørg bygningen, hvilke muligheder den indeholder, før man river ned

Kapaciteten til at cirkulere byggematerialer er ikke voldsom stor i den danske byggebranche. For det er kun 4 % af alle materialer, der bliver genbrugt eller genanvendt. Globalt ligger det gennemsnitligt på 7,4 %. Samtidig har den danske byggebranche øget sit forbrug af materialer med 50 % siden 2010.

Hvis man vil vende udviklingen, skal man derfor se på genbrug og genanvendelse i byggeriet, og det bliver udfordret, når bekendtgørelsen om selektiv nedrivning træder i kraft til sommer.

Byggebranchen skal styrke sine kompetencer og indsatsen en hel del for at leve op til Miljøministeriets forventning om, at 27 %. af tegl, klinker og mursten samt 14 % af beton bliver genanvendt. I september 2023 udtalte miljøminister Magnus Heunicke, at vurderingen af genanvendelse for begge materialer lå på cirka 0 %.

I fremtiden bør alle større nedrivningsopgaver derfor ses ud fra et ressourceperspektiv. Ellers vil branchen ikke nå i mål, ifølge eksperterne i den nye vejledning.

Timing betyder alt

Meget handler om timing. Hvis processen starter for sent, kan det blive svært at indarbejde materialerne i det nye byggeri eller adskille dem på en måde, så de kan bruges af andre. Nøglen er en god ressourcekortlægning, længe før man begynder at projektere det nye projekt, fortæller Niels Trap, miljøekspert og rådgiver i virksomheden TRE.

Sammen med projektchef Nina Koch-Ørvad fra Værdibyg har han været forfatter på vejledningen, som mere end 25 eksperter og rådgivere har bidraget til. Vejledningen blev lanceret d. 10. oktober hos nedrivningsvirksomheden Tscherning i Hedeshusene.

- Vores vejledning er et værktøj til at forstå og gennemskue de ressourcer, som er i den bygning, man ønsker at fjerne. Det handler om at se bygningen som en ressource og en mulighed frem for et problem. Det handler om at vende byggeprocessen på hovedet, forklarer Niels Trap i en pressemeddelelse.

 

At blive i den nye bygning

Hvis man starter med en ressourcekortlægning tidligt i processen, kan man nå at bruge elementer og potentialer i den eksisterende bygning i sit nye byggeri. Det tid til at kategorisere, opbevare og anvende materialer på en hensigtsmæssig måde, tilføjer Nina Koch-Ørvad.

- I byggeprocessen er vi jo alligevel ude og besigtige den grund, hvor der skal bygges. Der laves analyser af grunden og en miljøkortlægning. Her er det oplagt også at lave en ressourcekortlægning. Måske har vi faktisk allerede en bygning med potentiale. Måske kan den renoveres eller transformeres – det er jo den fineste form for genbrug, siger projektchefen fra Værdibyg og uddyber:

- Det kan også være, at udvalgte materialer kan tænkes ind i det nye byggeri, lige fra mursten og spær til gulvbrædder, vinduer eller lamper. Men det kan også være, at de kan bruges på andre byggerier hos samme bygherre, eller de kan sælges videre – enten til nedriveren eller til et andet byggeprojekt.

Stort potentiale

De to eksperter, som står bag den nye vejledning, er enige om, at der er store potentialer i at se nedrivning som noget andet end bare noget, der bare skal overstås, inden man kan komme i gang med det rigtige arbejde.

- Loven om selektiv nedrivning har et potentiale til at blive et vendepunkt for at øge den cirkulære tankegang i byggebranchen og mindske ressourceforbruget. Nedrivninger i byggeriet skal gå fra, at man automatisk smider alt væk, til at man lærer at se, hvilke materialer der har en positiv værdi, og så tager vare på dem, siger Niels Trap.

Et vigtigt argument er, at der faktisk er god økonomi og værdi i at se bygningen som en ressource, ifølge Niels Trap:

- Man skal forstå, at man kortlægger og realiserer værdien af den eksisterende bygning. Her kan være elementer, som kan bruges i den nye bygning eller andre af bygherrens bygninger. Og det kan faktisk blive en udmærket forretning.

Roskilde viser vejen

Roskilde Kommune er en af de bygherrer, der er langt med ressourcekortlægning og cirkulære processer. Klaus Kellermann, som er chefkonsulent for bæredygtigt byggeri i Roskilde Kommune, fortæller, at økonomi spiller en central rolle. I forhold til udviklingsprojekter i kommunen er målet, at 25 % af byggeprojekterne skal være cirkulære i 2025, og fremme i 2030 skal 50 % af materialerne bruges i cirkulære processer.

- Vi oplever ofte, at bygninger, der skal fjernes, indeholder træ, beton og mursten i høj kvalitet. Desuden kan de give patina og historie til vores nye projekter, fordi de skaber en reference til bygningens tidligere kontekst.

Vores første skridt er at 'spørge bygningen': Hvilke muligheder rummer den? Dette spørgsmål skal stilles, før vi går i gang med at projektere eller planlægge et nyt byggeri. De eksisterende potentialer skal være styrende for det nye projekt, runder Klaus Kellermann af.

Læs flere nyheder om anlæg på vores temaside