En bygning burde bygges med en vejledning til nedtagning

Lasse Hockerup, adm. direktør i LH Hockerup

På nedrivningsområdet sker i øjeblikket en del nyt, idet der både er kommet asbest autorisationsordningen og den nye lovgivning om selektiv nedrivning. Hos nedrivningsvirksomheden LH Hockerup går recirkulation af materialer langt tilbage. Helt fra da adm. direktør Lasse Hockerups far Henning stod i spidsen af firmaet, demonterede man huse og udsorterede byggematerialer til videresalg i genbrugsforretningen Sct. Clara Mølle. De nye lovmæssige tiltag ser Lasse Hockerup positivt på:

- Det er to relativ store, tunge administrative opgaver, der bliver lagt ned over os og som lige skal håndteres. Men vi er jo ikke rigtig i gang endnu. Implementeringsperioden for selektiv nedrivning går til den 30. juni 2025, så der er tid at øve sig på.

Boligsaneringsopgaver fylder det meste af nedrivningsvirksomhedens kalender. I øjeblikket er LH Hockerup i gang med saneringen af den almene boligbebyggelse Åhaven i Odense.

Når det gælder genbrug og genanvendelse af materialer fra saneringsopgaver, skal man selvfølgelig være opmærksom på, om byggematerialerne er forurenede, og der er en generel problematik i at få givet informationen videre, fortæller Lasse Hockerup:

- Med den nye lov om selektiv nedrivning, skal bygherre blandt andet ind og ressourcekortlægge og lægge en plan for byggematerialerne. Er der forurening af de materialer, man tænker kan genbruges eller genanvendes, skal man tidligt tage højde for, hvordan man kan håndtere dem. Sådan at du ikke videregiver forurening til en anden, som står og sliber og gør det lækkert. Så han bliver udsat for det her.

 

Fornuftig kortlægning letter praktikken

På hvad den nye lov om selektiv nedrivning kommer til at betyde for fremtidens byggeri, mener Lasse Hockerup, at den kan afføde nye løsninger.

- Jeg tror, at vi i byggeriet bredt set vil blive bedre til at planlægge og genanvende på tværs. Når det her er rigtig implementeret, så tror jeg, at vi kommer til at se byggerier, hvor man foretager ressourcekortlægningen og så får man en hel demonteringsliste af materialer.

- Det næste er selvfølgelig, om afsætningen af materialerne er der. Det bedste ville være, hvis materialerne kan genanvendes samme sted. Det er den romantiske drøm. Men det er jo ikke altid muligt. Og ser man ud i fremtiden er mange af de nye byggerier helt umulige at skille ad for at genanvende materialerne.

 

Gensalg og genbyggeri er tilbage

I år er genbrugsplatformen Sct. Clara Mølle blevet genåbnet, efter Lasse Hockerup lukkede den ned i 2012, for dengang var tiden ikke rigtig for genbrugsmaterialer, fortæller nedriveren:

- I 2012 byggede vi også et nyt kontor og lagerfaciliteter af to genbrugte bygninger, som vi demonterede inde i Storkøbenhavn og satte op igen ude hos os selv. Dengang var det sådan lidt, at folk tænkte, om man ikke havde råd til at bygge nyt, siden man opførte det i brugte materialer.

- Det illustrerer måske meget godt, at tiden i 2012 var en helt anden. For havde jeg gjort det samme i dag, så ville folk jo syntes, at det var megafedt, at vi byggede i brugt. Alle aviser ville komme farende og tage billeder og vi ville få priser, siger Lasse Hockerup med smil i stemmen.

 

Bygherre er nu med, når 300 toiletter skal afsættes

For branchen er det nyt, at det ikke længere kun ligger på nedriverfirmaernes skuldre, hvor man skal gøre af materialer og produkter fra eksisterende bygninger. Den opgave ligger nu også hos bygherren og rådgiveren.

- Meget af det vi laver i øjeblikket er boligsaneringer. Boligmassen fra 1960’er og 70erne efterhånden er ved at være lidt halvslidt, så boligselskaberne giver den en ordentlig omgang. Det er traditionelle saneringsopgaver, hvor vi hen ad vejen ser, om vi kan genanvende nogle materialer.

- Det der gør genanvendelse og genbrug lidt svært, er mængden. Tager du for eksempel en boligrenovering af 2-300 lejligheder, så har alle et toilet og en håndvask. Nogle har endda to. Alle har et køkken og de samme parketgulve. Når mængderne af materialer er store, kan det være svært af afsætte.

- Vi laver Åhaven ovre i Odense, hvor vi løbende sammen med Enemærke & Petersen, Stark og Genbyg prøver at upcycle og få genbrugt så meget som muligt. Her lykkedes det egentlig meget fint, fordi alle havde lyst til det. Både taget, spær, tagrender, udhængsbrædder og del køkkener er taget ud. Mange ting er her lykkedes, men selvfølgelig ikke alt.

 

Kunne man spole tiden tilbage i et byggeri

For genbrug og genanvendelse af byggematerialer ville det allerbedste være, hvis en bygning var lavet som af Lego-klodser og var til at skille ad og kunne bygges baglæns ned igen, mener Lasse Hockerup:

- Hvis man havde haft loven om selektiv nedrivning tidligere, så havde der jo været nogen, som havde sat sig ned i god tid og tænkt sig om: Lige om lidt står vi med en opgave, hvor vi har 600 toiletter og 20.000 m2 gulve … for at sige et eller andet, og hvad skal vi gøre med dem? Så kan man i god tid få tænkt nogle tanker om, hvad man kan gøre med tingene og søge nogle projekter, der kan bruge materialerne. Fordi det bliver lidt svært, hvis man skriver kontrakt en måned, inden man starter op, at kunne opfinde den nye tallerken på så kort tid. Og det er lidt det sker nu.

- Men jeg håber da, at den nye lovgivning vil lægge op til, at man skal planlægge på forkant i stedet for på bagkant. I den perfekte verden skulle man have en demonteringsvejledning for det, man render og bygger, så man ved, hvordan man kan skille tingene ad igen om 50-100 år og udsortere tingene, slutter Lasse Hockerup.