538-1

Den nye KomatsuWA485-11 har overgået de ellers store forventninger hos Faxe Kalk A/S, hvor maskinen kommer til at håndtere store mængder kalk.

Ny hjullæsser øger effektiviteten i Danmarks største kalkbrud

  • Anlæg
  • Byggepladsen
  • Entreprenørmaskiner og Materiel
  • 2025-10-28
  • | Af Redaktionen

    Faxe Kalk har taget en ny Komatsu WA485-11 i brug, som markant reducerer antallet af skovlfulde og øger læssehøjden i det krævende kalkbrud.

    538-2Maskinfører Søren Jakobsen imponerede med sit store kendskab til den nye Komatsu allerede inden, han havde taget plads i kabinen.


    I det enorme kalkbrud ved Faxe har Faxe Kalk A/S netop sat en ny gummihjulslæsser i drift – en Komatsu WA485-11. Maskinen afløser en mindre model og har allerede vist sig at være en væsentlig opgradering i både kapacitet og arbejdshøjde.

    - Den nye læsser gør arbejdet langt mere effektivt. Skovlen er en kubikmeter større, og vi er gået fra fem til tre skovlfulde for at fylde en lastbil. Det betyder 1,5-2 tons mere pr. skovlfuld. Derudover har den længere arm, og læssehøjden er øget med 25-30 cm, fortæller maskinfører Søren Jakobsen i en pressemeddelelse.

    Højere læssehøjde og færre skovlfulde

    Valget af maskine var ikke tilfældigt. Søren Jakobsen havde selv sat sig grundigt ind i mulighederne, før han indledte dialogen med Scantrucks key account manager Poul Erik Nielsen.

    - Jeg havde researchet alt om WA485-11 og vidste, at det var den, vi skulle bruge. Det er altid godt at være velinformeret, konstaterer Søren Jakobsen.

    Brudchef Hans Jørgen Hansen tilføjer:

    - Vi kan allerede nu se, at maskinen håndterer mere materiale end forventet. Den kommer til at flytte omkring 20.000 tons om måneden.

     

    538-3Faxe Kalks nye gummihjulslæsser kommer til at håndtere omkring 20.000 tons kalk om måneden.

     

    Forbedret arbejdsmiljø og brændstoføkonomi

    Kabinen er også opgraderet, hvilket har stor betydning i det daglige arbejde.

    - Jeg er 1,67 høj, og i den gamle maskine blokerede rattet for instrumenterne. Nu styrer jeg med joysticks, og displayet til vejesystemet er integreret i instrumentbrættet. Det giver fuldt udsyn, forklarer Søren Jakobsen.

    538-4Bjergene af kalk i Faxe er ganske imponerende. Kalkbruddet er Danmarks største menneskeskabte hul i jorden.


    Komatsu WA485-11 er udstyret med en ny 362 hk (270 kW) dieselmotor med øget drejningsmoment ved lavere omdrejninger. Det giver bedre brændstoføkonomi og reduceret vedligeholdelse – partikelfilteret skal først skiftes efter 16.000 timers drift.

    Driftssikkerhed i krævende forhold

    Kalkbruddet i Faxe er Danmarks største menneskeskabte hul i jorden, og driftsbetingelserne er hårde.

    - Uanset skovlstørrelse skal vi altid bryde materialerne, og derfor er det en klar fordel med den ekstra motorkraft, siger Hans Jørgen Hansen.

    Faxe Kalk A/S producerer kalk og kalkprodukter og ejes i dag af den internationale koncern Lhoist.




    Anbefalede artikler