
Komatsu PC170LC-11 gør arbejdet meget nemmere for Lars Jørgensen
Arkæologiske forundersøgelser med Komatsu gravemaskine
Mikkelsens Anlæg & Entreprenør i Ringkøbing bruger sin Komatsu PC170LC-11 til præcisionsarbejde i feltet – særligt i forbindelse med museumssamarbejder.
Lars Jørgensen, indehaver af Mikkelsens Anlæg & Entreprenør, har i mere end 30 år arbejdet med arkæologiske forundersøgelser i samarbejde med museer i Sønderjylland og Ringkøbing.
Det er et felt, der kræver stor præcision – især når der skal graves i jord, som potentielt gemmer på historiske fund. Til opgaven har Lars Jørgensen taget en Komatsu PC170LC-11 gravemaskine i brug. Maskinen er udstyret med Topcons 3D maskinstyringssystem med semiautomatik, som gør det muligt at arbejde præcist i dybden og etablere sandpuder ved nybyggeri uden unødig spildtid.
- Maskinen kan selv grave i den helt rigtige dybde og det har helt sikkert gjort min hverdag nemmere og sparer mig for utrolig meget tid. Samtidig er Komatsu PC170LC-11 også både hurtig og stærk især maskinens størrelse taget i betragtning, fortæller Lars Jørgensen.
Komatsu-modellen er også valgt, fordi den er både stærk og kompakt – og tilmed velegnet til opgaver som rensning af søgrøfter, hvor plads og adgangsforhold kan være begrænsede.
Lars Jørgensen, indehaver af Mikkelsens Anlæg & Entreprenør i Ringkøbing, er glad for sin Komatsu, når han laver forundersøgelser for egnens museer.
Komfort og effektivitet med båndstyring
For at sikre maksimal brugervenlighed har Lars Jørgensen fået monteret båndstyring på maskinen. Det betyder, at betjeningen kan foretages direkte fra armlænene, hvilket gør arbejdsdagen mere komfortabel og effektiv.
- Det gør det hele meget nemmere, at det er i hænderne, siger Lars.
Vikingebrønde og museumsarbejde i marken
Under de mange forundersøgelser har Lars Jørgensen gjort en række spændende fund – blandt andet brønde fra vikingetiden.
- Der er da dukket sjove ting op undervejs. Med mit arbejde ender jeg sikkert også selv på museum en dag, siger Lars Jørgensen med et grin.
Selvom han først etablerede sin egen virksomhed i 2024, har han arbejdet for museer i mere end tre årtier. Inden da var han medejer af Mikkelsens Maskinstation, som han drev sammen med sin bror Thomas.
De to virksomheder samarbejder stadig tæt – både med udstyr og mandskab – og de deler opgaverne mellem sig for at udnytte kompetencerne bedst muligt.
Support og service fra Scantruck
Alle gravemaskiner i Lars Jørgensens maskinpark er leveret af Scantruck. Udover selve maskinerne fremhæver han serviceaftalerne og supporten på maskinstyringssystemet som en vigtig del af værdien.
- Når der opstår behov for reparationer eller teknisk hjælp, er Scantruck hurtigt ude – og det er vigtigt i en travl hverdag, fortæller han.
Kasper Vissing, produktchef for Komatsu hos Scantruck, tilføjer, at PC170LC-11 ofte overses, selvom den har en stærk ydeevne i sin vægtklasse. Han peger på, at netop kombinationen af størrelse, styrke og udstyr gør maskinen særligt relevant til opgaver, der kræver præcision og fleksibilitet.
Fakta om Komatsu PC170LC-11
- Driftvægt: 18.885 kg
- Leveres med Topcons maskinstyring og support
- Komatsu Care inkluderer service i 2.000 timer over 3 år
- Udvidet garanti på partikelfilter og AdBlue-system