Terminal 3 bygges og testes i en lufthavn i fuld drift

Københavns Lufthavn er i gang med en omfattende udbygning af Terminal 3 mellem Gates B og C. I de senere år har flyrejsende fra København også oplevet en lufthavn i gang med at forandre sig. Restauranter, cafeer og butikker har måtte rykke sig, måske i en periode have mindre areal ind, for så at kunne udvide igen.

Oprindelig havde dette område i lufthavnsbygningen en funktion som busgate og der var et behov for at gentænke bygningen og få mere plads. Projektet, der blev sat i gang i 2021, omfatter et nyt bagageanlæg, udvidet bagageudlevering og paskontrolskapacitet samt større arealer til butikker og restauranter, fortæller Nana Ejlers, Vice President & Head of Projects i Københavns Lufthavn.

Sjældent sker så stort et byggeprojekt i en bygning i fuld drift. Men det er præmissen i lufthavnen, hvor man på de travleste dage har over 110.000 passagerer igennem på én dag.

Oveni kommer en afprøvning som ligger langt ud over en normal funktionsafprøvning og er en væsentlig del af det komplekse byggeprojekt. Før de første passagerer i 2027 kommer til at bevæge sig gennem de nye dele af Terminal 3 i Københavns Lufthavn, bliver en lang række funktioner nemlig sat på prøve for at finde ud af, om bygning og anlæg fungerer, før de møder virkeligheden.

– Inden områderne åbner i 2027, afprøver der med kommende brugere og testpersoner ude i det kommende terminalområde, der simulerer passagerer og medarbejdere, og så tester vi hele flowet: Fungerer IT-systemerne og teknikken, og er der noget, vi skal være opmærksomme på, forklarer Nana Ejlers.

Det er en del af Operational Readiness, Activation and Transition – ORAT – som er central for det store byggeprojekt i Københavns Lufthavn. Og det er ikke nogen lille generalprøve. For Terminal 3 er et byggeri, hvor en lang række tekniske systemer, sikkerhedskrav og funktioner skal fungere som én helhed.

– Det er en spændende opgave at planlægge og styre et byggeri i tæt samarbejde med vores operation og resten af forretningen. Alle faglag er inde over. Der skal tænkes ind, hvad er vigtigt for security, for vores kommercielle del osv. Alle hensyn skal balancere, fortæller Nana Ejlers.

 

En fabrik inde i terminalen

Projektet udspringer blandt andet af behovet for øget bagagekapacitet og en udvidelse af paskontrollen for at kunne håndtere fremtidens flere rejsende. Dertil kommer et større terminalområde med butikker, restauranter og opholdsarealer. De nye arealer skal samtidig kobles sammen med eksisterende dele af terminalen, så projektet bevæger sig mellem nybyggeri og ombygning og omfatter en lang række opgaver.

– Vi har selvfølgelig et råhus og det klassiske bygningsarbejde, men byggeriet er meget installationstungt. Til bagageanlægget bygger vi en skal, og så bliver hele bagageanlægget, som nærmest er et færdigt maskineri, sat ind. Det er lidt ligesom at bygge en fabrik, siger Nana Ejlers.

Dertil kommer tekniske installationer, som udover de traditionelle også omfatter systemer og sikkerhedslag, der er særlige for en international lufthavn.

Byggeplads midt i maskinrummet

Mens Terminal 3 bliver udvidet, skal passagererne fortsat gennem terminalerne, bagagen skal frem, medarbejderne skal kunne passe deres arbejde, og flyene skal af sted, siger Ejlers:

– Det, der adskiller projektet fra mange andre, er, at vi bygger midt i en stor driftsorganisation og samtidig har hele sikkerhedslaget oveni.

Nogle steder bevæger passagererne sig i praksis gennem områder tæt på byggepladsen. Derfor er byggepladsen afskærmet med store kunstvægge skabt af kunstneren Ruth Campau. Et af Danmarks største kunstværker betyder, at byggeriet fylder mindre for passagererne. Man mærker sådan set ikke byggepladsen.

Dele af projektet tages i brug undervejs frem mod åbningen næste år. Det gør det muligt at flytte byggepladsen undervejs og dermed reducere risikoen i et projekt med mange indbyrdes afhængigheder. Men også arbejdsrytmen må tilpasses den daglige drift.

– Der er ting, hvor vi forsøger at lave de støjende arbejder om natten. Det handler både om ikke at genere passagererne og om ikke at genere de mennesker, der arbejder i lufthavnen.

Byggepladslogistik airside

Arbejdet på airside, som er på den anden side af sikkerhedskontrollen, stiller særlige krav til byggepladslogistikken. Materialer skal gennem kontrollerede adgangspunkter, og lastbiler og materiel kan ikke nødvendigvis køre ind, når det passer bedst i entreprenørens arbejdsproces.

– Desuden skal alle, der skal arbejde i de sikrede områder, sikkerhedsgodkendes, ligesom transporter med materiale heller ikke kan komme ind på alle mulige tidspunkter. Det kræver meget planlægning, når alt skal gennem sikkerhedstjek.

Aarsleff, der har hovedentreprisen på opgaven, har etableret byggeplads airside. Men pladsen er begrænset, da områderne i lufthavnen allerede er i fuld brug til den daglige lufttrafik.

Når teknisk færdig ikke er det samme som klar til brug

ORAT kommer ind langt tidligere end i den afsluttende fase før åbningen. For Nana Ejlers er det interessant, at den måde, lufthavnen arbejder med idriftsættelse, rækker længere end den traditionelle commissioning af installationer.

– I et byggeri har man næsten altid en fase med commissioning af de tekniske installationer. Men hele det der med, hvordan bygningen fungerer, når man tager den i brug, er et andet redskab.

I Terminal 3 handler afprøvningen derfor både om systemerne og om samspillet mellem teknik, medarbejdere og passagerer. Hvordan bevæger passagererne sig gennem terminalen? Hvordan fungerer medarbejdernes arbejdsgange i de nye rammer? Og hvad sker der, når systemerne belastes samtidig? Et team arbejder allerede med at planlægge den fase.

– Man gennemprøver, hvordan skal vi få vores drift aktiveret. Alle dele skal øves, inden der kommer folk ind. Hele den professionalisering af idriftsættelsen, synes jeg, er ret interessant.

 

Man bygger til en virkelighed, der flytter sig

Behovet for at teste den faktiske anvendelse bliver ikke mindre af de lange tidshorisonter i store byggeprojekter. Terminalprojektet blev udviklet før coronapandemien, og da flytrafikken næsten stod stille, blev projektet reduceret. Siden er passagererne vendt tilbage, samtidig med at nye behov og teknologier som e-gates har fået større betydning.

– Det er typisk for meget store byggeprojekter med en lang tidshorisont, at verden udvikler sig i mellemtiden, siger Ejlers,

Erfaringer kan bruges i andre komplekse byggerier

Når de nye terminalområder åbner, vil passagererne blandt andet opleve højere rum med mere dagslys og en stor glasfacade med udkig til landingsbanerne. Samtidig skal rejseoplevelsen være i top. Bagved ligger et omfattende samspil mellem teknik, bagagehåndtering, security, logistik og drift. Nana Ejlers fremhæver, at erfaringerne med ORAT kan være relevante uden for lufthavnsbyggeri.

– Det synes jeg, at man kunne lære af i andre komplekse byggerier. For eksempel i et skole- eller hospitalsbyggeri. Når børnene begynder i skolen, er der måske alligevel et eller andet i bygningen, der ikke fungerer optimalt i forhold til behovet, som man kunne fange inden, slutter Nana Ejlers.

I Terminal 3 er det altså først, når helheden fungerer, at projektorganisationen kan se, at bygningen fungerer efter hensigten og er klar til brug.

Dyk ned i de nyeste byggeprojekter