Nedrivning eller renovering: Nu sættes der tal på diskussionen

Det er stort set altid klimamæssigt bedre at renovere end at rive ned. Sådan lyder den gængse opfattelse. Men reelt mangler der data, der kan sætte tal på tankesættet – og sikre, at der kan laves LCC- og LCA-beregninger.

Det skal et nyt projekt råde bod på. I sommer trådte fire projektpartnere - Arkitema, COWI , Build på Aalborg Universitet, Rådet for Bæredygtigt Byggeri - og en følgegruppe sammen i det Realdania-støttede projekt 'Klimadata for renovering', der frem til sommeren 2024 skal skabe beregningsmodeller og svare på en lang række andre spørgsmål om klimabelastning og økonomi i byggesektoren. For overhovedet at komme i gang har det været nødvendigt at finde modeller at beregne ud fra.

- Renovering er ikke omfattet af klimakravene i bygningsreglementet, og det er heller ikke tænkt ind i programmet LCA-byg, så vi har skullet finde frem til udgangspunktet for beregningerne, siger Abelone Køster, der er er senior specialist hos COWI og projektkoordinator på 'Klimadata for renovering'.

- Det første valg var, om vi skulle bruge konkrete cases eller generiske modeller. Vi blev ret hurtigt enige om det sidste, men djævlen ligger i detaljen, så der var alligevel 1000 beslutninger, der skulle tages. Hver beslutning har et impact, der påvirker processen, og vi har også fået mange spørgsmål og kommentarer fra følgegruppen, som vi har skullet tænke ind i løsningerne, siger hun.

Nu er de generiske modeller udtænkt, og beregningerne kan gå i gang. Her kigges blandt andet på forskellige renoveringsgraders aftryk på klima og økonomi – for der er stor forskel på, om man sætter en totalrenovering i gang eller nøjes med de mere nødvendige udskiftninger.

Projektet undersøger også en variant af renovering, der i praksis ikke bruges meget i dag – nemlig den mindst mulige indgriben. Det er for eksempel renovering af vinduer, der typisk ville blive skiftet i dag.

 

Økonomiske grænser

Abelone Køster har en formodning om, at slutresultatet vil være, at det klimamæssigt i reglen bedst kan svare sig at renovere frem for at rive ned. Selv om et nybyggeri takket være energioptimering og nye klimavenlige materialer kan tjene belastningen ved en nedrivning hjem igennem nogle årtier, ligger er en forskel i, om klimabelastningen sker på en gang ved nedrivning og nybyggeri eller over 50 år.  Men økonomisk kan forskellen på nybyggeri og renovering være en anden.

Jeg forventer, at tallene vil vise, at det i høj grad vil afhænge af, hvor omfattende en renovering er. Der er nok en økonomisk grænse for, hvor meget det kan betale sig at renovere.

 

Tal til fremtiden

Arbejdsgruppernes resultater skal efter planen fremlægges i en rapport i forsommeren 2024 – og Abelone Køster håber, at de mange overvejelser vil kunne oversættes til et brugervenligt redskab, som alle fra private villaejere over håndværkere og til store entreprenører og rådgivere vil kunne benytte.

Vi arbejder hårdt på at lave regneeksempler, så man kan slå sin boligtype op i en tabel. Her vil man kunne se beregninger for forskellige renoveringstyper, der så kan gøres op på kvadratmetertal. Der vil også være en beskrivelse af det, vi mener er en rimelig og retvisende LCA-metode for renovering. Desuden vil der ligge arkitektureksempler på, hvordan resultaterne vil være, hvis man bruger biogene materialer som træ og nogle betragtninger om, hvordan det skal håndteres i LCA-beregninger, siger Abelone Køster.

Alt talmateriale fra projektet vil blive lagt ud, så forskere og andre kan bruge det til at arbejde videre med at udarbejde metoder til at sætte tal på de forskellige renoveringsmetoder.

Jeg kan godt overveje, om afgrænsningerne i vores modeller gør, at nogle kan finde dem for generiske til at passe ind i alle cases. Men under alle omstændigheder fører vores arbejde til data, som man selv kan bruge til beregninger, og som kan bruges som grundlag for videre arbejde inden for området.