Foto af Rune Johansen

For Lars Weiss er fællesskaber kernen i enhver by, og når mange vælger at flytte til storbyerne, så er det også for at opsøge bestemte oplevelser og fællesskaber. I Københavns Kommune laver man hvert år en større bolig-redegørelse, og i rapporten for 2025 er det store tema fremtidens boliger til ældre, hvor det er tydeligt, at fællesfaciliteter er begyndt at fylde meget. Der er ved at komme en ny tilgang til hvad, det gode liv er.

- Fra developere og bygherrer er der generelt kommet et større blik for de store værdier ved fællesskaber, og i København har vi generelt været gode til at skabe nogle rammer, hvor fællesskaber kan opstå. Det handler om at sikre, at der er en incubator til stede, uden at vi skal definere indholdet, fortæller Lars Weiss, som lægger vægt på, at man fra starten inddrager de kommende brugere, så de kan sætte deres aftryk på faciliterne:

- Der er altid en stor forskel på, om noget er selvvalgt eller påtvunget. Med fællesskaber, så skal det være selvgroet, for at det fungerer. Min erfaring som politiker i forhold til byudvikling er, at risikoen for at lave fejl er mindre, hvis vi koncentrerer os om rammerne fremfor indholdet.

 

Tidlig dialog med brugergrupper giver resultater

I dag er der mange fællesskaber om et fælles mål, såsom at købe fødevarer eller delebilsordninger, og for Lars Weiss er det ikke den type rationelle og økonomisk fordelagtige fællesskaber, der er de vigtige:

- Når jeg taler om fællesskaber, så er det gensidigt forpligtende fællesskaber, som har en frivillig og mere altruistisk indgang. Uden at der skal gå for meget Grundtvig i den, så er vi i Danmark rigtig gode til at danne foreninger, og det er en stor styrke. Vi har et sprudlende foreningsliv i København, og når vi nu etablerer nye bydele i Nordhavn og Sydhavn, så er de forskellige idrætsorganisationer ekstremt proaktive i forhold til at etablere lokale foreninger, før faciliteterne er der. Og det betyder, at der er folk at have dialogen med, om hvordan rammerne skal designes – der er en brugergruppe på plads fra starten. Ellers kommer de fysiske rammer til at definere mulighederne fremfor de lokale ønsker og behov, siger Lars Weiss, som påpeger, at når det kommer til udviklingen af nye bydele, så har man i København Kommune opdaget værdien ved at tænke fællesskaber og aktiviteter ind tidligere:

- Når der bygges nyt i stor skala, så er det en stor hjælp, at der er et foreningsliv på plads, så vi kan få input om forskellige funktionaliteter og ønsker fra de lokale beboere. Eksempelvis har der i forbindelse med en ny gymnastikhal været et stort ønske om, at den blev indrettet, så der er springgrav, og hvis den viden først var kommet i spil senere, så kunne det blive vanskeligere at efterkomme. Samtidig giver det et andet ejerskab og et andet engagement, når man selv har været med til at præge de fysiske rammer.

 

I Københavns Kommune har man gået nye veje i forhold til at skabe fælles faciliteter, hvor forskellige developere og bygherrer med Byens Hus i Ørestaden er gået sammen om at skabe en bygning, som er større og mere fleksibel, end hvad der er muligt hver for sig. Ved det greb har man bygning med en volumen, så der er plads til alle, hvilket giver en større variation af anvendelsesmuligheder og fællesskaber. I det nye byggeri bruger man samme model som på Grønttorvet i Valby, hvor fællesbygningen, PLADS23, har været en stor gevinst for det lokale liv.

Vi skal udnytte hver kvadratmeter bedst muligt

Når man taler om indretningen af nye bydele, så pointerer Lars Weis, at der er mere albuerum og muligheder for at eksperimentere i forhold til de eksisterende dele af byen.

- I Nordre Frihavnsgade på Østerbro er der meget publikumsorienteret erhverv og aktiviteter, hvilket harmonerer fint med Jan Gehls tanker om at skabe liv mellem bygningerne. Men når man går ud på sidegaderne, så er der ikke behov for en masse butikker. Og hvis der er noget, som ødelægger bylivet totalt, så er det tomme butikslokaler – her er det bedre at udnytte stueetagen til lejligheder, siger Lars Weiss og slutter af:

- Det er umuligt at bygge til alle fremtidige behov, og der vil altid være blinde vinkler. Men vi skal bygge og renovere, så det er nemt for folk at mødes på tværs. Det er vigtigt, at fællesskaber ikke bare bliver med folk, der ligner os selv. Vi bliver ikke bedre mennesker eller klogere af at tale med kloner af os selv. Vi skal ikke lave små bobler, og det kan jeg godt frygte for.

Læs flere artikler med viden og inspiration til boligforeninger i Danmark