TL Byg_Jesper Hoffmann

Nordjysk entreprenør fastholder stabilt resultat

  • Byggeriets udvikling
  • Byggepladsen
  • Materialer og Løsninger
  • Virksomhedsnyt
  • Den effektive byggeproces
  • Tag og Facade
  • 2025-11-03
  • | Af Redaktionen

    Selvom aktivitetsniveauet har været lavere, leverer TL Byg et resultat på 7,8 mio. kr. efter skat for 2024/25. Det er båret af en stram projektstyring og fokus på de langvarige relationer.

    Entreprenørvirksomheden TL Byg har netop afsluttet regnskabsåret 2024/25 med et resultat efter skat på 7,8 mio. kr., hvilket er i tråd med forventningerne. Bruttofortjenesten endte på 94 mio. kr., mens egenkapitalen udgør 55 mio. kr. og soliditetsgraden ligger på 34,7 %. Det samlede resultat er opnået i et presset marked med lav byggeaktivitet, særligt i Nordjylland.

    Adm. direktør Jesper Hoffmann fremhæver, at resultatet er skabt gennem stram projektstyring og eliminering af tabsgivende sager:

    - Vi er tilfredse med at kunne fastholde et stabilt resultat i et vigende marked. Det skyldes en målrettet indsats for at undgå tabssager og et vedvarende fokus på det, vi er bedst til – og på at gøre det ordentligt, fortæller Jesper Hoffmann i en pressemeddelelse.

    Stærk indsats fra medarbejderne

    Bestyrelsesformand Rune Hyllested peger på, at medarbejdernes indsats og kundernes tillid er afgørende faktorer i et konkurrencepræget marked:

    -  Den tillid opnår man kun, når kvaliteten er høj, og løfter bliver overholdt. Det er afgørende i en tid med lav aktivitet og skarp konkurrence.

     

    Projekter i hele Nordjylland

    TL Byg har haft en central rolle i flere større byggeprojekter i 2024-2025, herunder opførelsen af kontor- og produktionsfaciliteter for Verdo i Aalborg Øst, Dansk Cater i Svenstrup, Rema 1000 i Kærby, C.F. Nielsen i Bælum samt Solbakkeskolen for Aalborg Kommune.

    Positive forventninger  

    Ledelsen forventer, at markedet også i 2025/26 vil være præget af hård konkurrence og færre opgaver. Alligevel er der optimisme hos den nordjyske entreprenør:

    -  Vi forventer et tilfredsstillende resultat for indeværende regnskabsår og fastholder vores fokus på stabile og langvarige relationer, der bygger på tillid og god kommunikation. Samtidig skal vi kunne tilpasse os et marked, der hurtigt ændrer sig på lokalt og uden for Aalborg, slutter Jesper Hoffmann.

    Læs flere nyheder fra byggeriets udvikling

    Anbefalede artikler