Grønlandske unge skal mødes i et ligeværdigt samarbejde

For en håndfuld år siden var Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser ude i en alvorlig overvejelse; skulle man flytte grundforløbene til uddannelsen for entreprenørmekanikere fra Danmark til Grønland for de grønlandske elever?

For at afklare det, tog en lille delegation fra uddannelsescenteret afsted mod Nordatlanten. Den ene var Carsten Knudsen, der er faglærer på entreprenør- og maskinmekanikeruddannelsen, og den anden var den tidligere uddannelseschef Aksel Gaardsted Christiansen. Og selv om ideen hurtigt blev skudt ned dengang på grund af økonomien, har Carsten Knudsen ikke sluppet tanken om en tættere kontakt mellem uddannelsesstedet og den grønlandske ungdom – ud over det samarbejde med KIT, der er den største uddannelsesinstitution på Grønland, som allerede er etableret.

– Dengang blev vi enige om at lave et fejlfindingsforløb i Grønland, fordi det kunne være interessant at se, hvordan den slags ville fungere under grønlandske forhold. Vi fandt det perfekte område nemlig Kangerlussuaq, hvor der var en masse maskiner med fejl, og forrige år tog vi den første klasse med. Vi var der også i januar i år, og der stod eleverne i 40 graders kulde med de bundfrosne maskiner, der skulle startes. Det var vigtigt at se, om man kunne arbejde med de dele, der allerede var, for reservedele kan man vente i måneder på, siger Carsten Knudsen.

 

Pilotprojekt

Forløbet har været et pilotprojekt, men håbet er, at alle entreprenørlærlinge kan komme til Grønland i en periode, fortæller læreren, der også meget gerne vil have øget kontakt med potentielle grønlandske elever.

– Vi håber at kunne åbne øjnene hos mange flere af de grønlandske elever, så de kan komme ned til os og tage en uddannelse. Vi får som regel nogle virkelig dygtige elever, når de kommer herned. Men der er rigtig mange ufaglærte i Grønland, og dem vil vi gerne møde, siger han og ønsker samtidig at gøre op med den tilgang, han oplever hos mange danskere i deres møde med Grønland.

– Vi skal ikke tro og mene, at vi er dygtigere end dem. De er for eksempel dygtigere til ATVer, bådmotorer og snescootere, end vi nogensinde bliver, og de er dygtigere til at reparere ting end vi er, fordi det er så svært at få fat i nye dele, siger han.

– En del af dem er ikke så gode til dansk, men hvis vi kunne få nok herned, kunne vi hjælpe dem med sproget på hele hold, siger han.

Et øget fokus på uddannelse vil høj grad komme Grønland til hjælp, mener han.

– Når de på et tidspunkt åbner miner, vil der være store mængder maskiner, der skal vedligeholdes. Det kunne være megafedt, hvis vi var med til at uddanne deres egne folk, så de ikke skal trække på folk udefra. Vi vil gerne give dem forudsætningerne for at blive dygtige selv, siger han og erkender, at det kræver tid at ændre på både det danske og det grønlandske mindset.

– Vi oplever mange, der ikke er vant til, at danskerne gider at snakke med dem. De er vant til, at danskerne går og er bedrevidende. Men for os er det vigtigt at understrege, at et samarbejde skal være ligeværdigt, og at det går begge veje. Vi kan give noget fagligt, og vi kan få mange andre brugbare erfaringer tilbage fra grønlænderne, siger han og lufter en begejstring over Grønland kombineret med en sorg over, at ikke flere kender til landet.

– Grønland er et fantastisk land som mange danskere har en holdning til, men det er en meget lille andel af den danske befolkning der ved hvad de snakker om når de taler om Grønland. Grønland er et helt fantastisk sted, og når vi er der, bliver vi kun mødt af meget venlige og imødekommende grønlændere. Grønland skal besøges før man kan udtale sig om det. Når først man har været der, ville man bare gerne derop igen, for det kan som sagt ikke forklares, det skal opleves.