Minedrift i Grønland er under stor udvikling

Malik Vahl Rasmussens far – der er kendt i lokalsamfundet som RC – har drevet entreprenørvirksomheden 60° North Greenland ApS, også kaldet 60°N. Virksomhedens fokus har været specialopgaver ude i felten. Dér hvor andre ikke kommer.

Virksomheden ligger i Qaqortoq i Sydgrønland, hvor den har serviceret minebranchen. Og siden Malik Vahl Rasmussen vendte tilbage til sin hjemstavn og blev partner i virksomheden i 2022, har virksomheden rettet et endnu større fokus på mineindustrien.

Det fortæller Malik Vahl Rasmussen, der har uddannet sig til arktisk ingeniør og nu sidder i spidsen for entreprenørvirksomheden 60°N som CEO. Inden han sluttede sig permanent til sin fars virksomhed i 2022, arbejdede Malik Vahl Rasmussen hos virksomheden Munck i Nuuk.

– Min far servicerede alt arbejdet uden for underground-delen af den første guldmine, der var aktuel fra år 2000 til 2013. Det indebar for eksempel logistik, transport og byggeri. Da jeg kom med ind over arbejdet og havde fået erfaring udefra holdt vi fokus på at etablere et bedre ben inden for mineindustrien, fortæller Malik Vahl Rasmussen og fortsætter:

– Det er stadig lidt en blandet landhandel, det vi har gang i nu. Vi laver meget inden for jord og byggeri, men også logistik generelt. Vi har et skib, der kan laste 55 tons, og det betyder, at vi kan lave rigtig meget udenfor byen. De projekter vi har i gang nu, er primært sammen med Critical Metals Corp’s, der er vores nye partner. Vi laver projekter inde i bunden af Kangerluarsuk fjorden, hvor vi har et boreprogram med fire boremaskiner til 30 mand, som vi er ved at gennemføre inden sæsonen slutter om ikke så længe.

Lige nu er der i alt 160 medarbejdere, som har arbejdet i virksomheden i løbet af højsæsonen. Det er en stigning fra januar måned, hvor blot 45 medarbejdere var ansat. Malik Vahl Rasmussen fortæller, at det har været en ”voldsom stigning”, men også en stigning, som virksomheden har været tryg ved.

– Vi har erkendt overfor vores kunder, at vi nu ikke kan tage flere opgaver ind, fordi vi har for travlt, og vi skal sørge for at hele strukturen i selskabet kan følge med. Sammenlignet med andre projekter før i tiden, kaster selskaber nu kontrakter i hovedet på os, så det er næsten lidt et luksusproblem.

Da Malik Vahl Rasmussens far styrede virksomheden, havde han skabt en struktur, der passede til ham og til de 45 til 50 mand, som han havde ansat. Den væsentlige forøgelse af medarbejdere i år, har derfor givet anledning til udfordringer.

– I år har jeg haft behov for at bringe en partner ind, som kunne lave noget struktur for mig, for at vi kan skalere op i den grad, der bliver behov for i fremtiden. Jeg har fået Bjarke Fuglsang fra entreprenørvirksomheden KJ Greenland ind og sammen med ham, er vi ved at lægge grundstenen til det, vi skal have op at køre på den lange bane.

”Vejret er altid en joker”

Udfordringerne i Malik Vahl Rasmussens virksomhed er meget forskellige, men først og fremmest skaber vejrforholdene udfordringer.

– Vejret er altid en joker, så det er vi vant til at planlægge os ud af ved for eksempel ikke at planlægge nogle meget korte deadlines. Vi snakker med kunderne om fleksible datoer i forhold til vind og vejr for jo længere hen i sæson man kommer, jo større risiko er der for, at aftalerne bliver yderligere udsat, siger Malik Vahl Rasmussen og fortsætter:

– Man skal give kunden forståelse for de forhold, der er aktuelle heroppe. Det kan godt være svært at arbejde med i forhold til at få store internationale selskaber til at forstå, at ting udsættes på grund af vejret.


En anden stor udfordring, som Malik Vahl Rasmussen peger på, er rekruttering. Han uddyber, at mellemledere ikke hænger på træerne, da det er vigtigt, at det er folk, der har en forståelse for virksomheden og dens historik.

– Det handler om at få uddannet folk og bragt dem med op på et niveau, som bliver behovet i fremtiden. Det bliver en af vores største udfordringer. Kvalificeret lokal arbejdskraft er en stor mangelvare. Vi har ansat 38 filippinere i år for at vise kunden, at vi gør nogle ting for at sikre, at vi når deres deadlines og de aftaler, der er lavet, siger Malik Vahl Rasmussen.

Han uddyber, at virksomheden samtidig har skullet lægge en plan for, hvordan medarbejderne fra Filippinerne skal udfases, når højsæsonen slutter. Han fortæller, at de har haft en dialog med de filippinske medarbejdere om, at det ikke er en parment arbejdsplads, og når lokale kan overtage pladsen, bliver de sendt hjem igen.

Højsæsonen er ved at være slut, og entreprenørvirksomheden 60°N er ved at færdiggøre de opgaver, der har været stillet dem denne sæson. Ifølge Malik Vahl Rasmussen er det primært i sommerperioden, at det er muligt at arbejde, fordi alt fryser til om vinteren, hvilket betyder, at det kræver meget mere eksempelvis at lave kerneboringer.

– Vi har nogle opgaver til om vinteren, hvor vi kan holde nogle folk beskæftiget, men der er ikke tvivl om, at vi bliver nødt til at skalere ned. Vi ved ikke hvor mange, der skal skaleres ned på nuværende tidspunkt. Vi holder udkig efter, hvilke opgaver der kunne være relevante for de folk, der er ansat ude i marken, siger Malik Vahl Rasmussen og fortsætter:

– Det er en ting, som man er lidt vant til i branchen heroppe – at det er sommerarbejde. De folk som arbejder på boreprojekter som det her, de ved, at der kommer en periode her til vinter, hvor der ikke er noget arbejde. Så tjener de en masse gode penge om sommeren og holder lidt mere fri om vinteren.

Virksomheder bør have den grønlandske kultur for øje  

Ifølge Malik Vahl Rasmussen bliver virksomheden set som en god arbejdsplads i lokalsamfundet, og de oplever for tiden, at folk skriver sig op til at arbejde i virksomheden. Han peger i den forbindelse på, at der er et par ting som andre virksomheder kan lære af – og det handler i høj grad om tilgangen til den grønlandske kultur, og det samfund man arbejder i.

Malik Vahl Rasmussen er dobbeltsproget, da han er født og opvokset i Qaqortoq i Sydgrønland med en dansk far og en grønlandsk mor. Han fortæller, at det i høj grad har været danskerne eller andre der er kommet udefra, som har fået lederrollerne i virksomheder, mens grønlænderne ikke har fået chancen for at komme ud af lønmodtager-mentaliteten og komme op på lederniveau.  

– Det er nogle af de udfordringer, som jeg kæmper meget med: kulturforskellen og respekten for lokalsamfundet. Danskere giver et indtryk af, at de bestemmer og behandler ikke de lokale på en særlig god måde, fordi de ikke forstår, hvad der er vigtigt i vores hverdag og kultur. Vi oplever det også med andre udefra kommende selskaber, men vi har mest oplevet udfordringerne med de danske.


Ifølge Malik Vahl Rasmussen ved mange af dem, der kommer fra store internationale selskaber, at de går ind i en ny kultur, og derfor har de en anden tilgang og respekt for den nye verden, som de er trådt ind i og ser sig selv mere som gæster.

Han uddyber, at udefra kommende virksomheder brænder fingrene, hvis de ikke har tilegnet sig respekt fra lokalsamfundet, da det kan give dem rekrutteringsproblemer. Det er dog noget, som Malik Vahl Rasmussen mener, at man kan arbejde med helt konkret for at løse.

– Det handler om at lytte til, hvad folkene ude i marken siger. Det kan være, at de fortæller nogle personlige ting, og man er måske ikke vant til i Danmark, at man tager det med på arbejde, men vi er så lille et samfund heroppe, så her lufter man lidt ud til chefen, og man får snakket om nogle private ting, siger Malik Vahl Rasmussen og uddyber:

– Man skal tage den ekstra tid, der skal til for at forstå medarbejderen og få deres respekt. Det handler også om at forstå sammenhængen i samfundet. Noget af det vi for eksempel har oplevet er, at når der kommer jagtsæson, så vil folk gerne have ferie hen over en weekend eller en uge, og det skal være med det samme, fordi det er nu, at rensdyrjagten er startet. Det er der mange af de danske mellemledere, der ikke har forståelse for, og det kan godt være lidt svært at arbejde med. 

Mineprojekt skal danne grundstenene for de næste par generationer

Ifølge Malik Vahl Rasmussen er partnerskaber med store internationale mineselskaber ikke set før i Grønland. Han fortæller, at hans virksomhed ikke har indgået disse partnerskaber for at tjene guld og grønne skove, men for at sikre at virksomheden får så stor lokal indflydelse og inddragelse på minedriften som muligt.

– Det er noget af det, som jeg håber, kan være en positiv udvikling og fortælling af vores historie i fremtiden. Det handler om at få vist en model, der viser, at grønlænderne gerne vil være med og varetage de spændende og sjove stillinger i minen som maskinfører og undergrund machine operators. At vi faktisk har taget det skridt, og at vi har så mange lokale, der er med på rejsen fra starten af, er noget af det, som jeg er mest stolt over.

Planen med mineprojektet er at planlægge langsigtet for de næste 100 år og få dannet grundstenene for de næste par generationer. For Malik Vahl Rasmussen vil det være noget er det, som han kommer til at kigge tilbage på og være stolt af at have fået op at stå.

Hvis han skal kigge mere kortsigtet og spå om de næste fem år, peger Malik Vahl Rasmussen på, at virksomheden gerne skal være skaleret op til et niveau, hvor virksomhedens partnere stoler nok på Malik Vahl Rasmussen og hans medarbejdere til, at de har overdraget alt operation af minen. Og så skal minen være i produktion om fem år.

Det betyder ifølge Malik Vahl Rasmussen, at der skal være de rigtige folk til at drive minen, til at opererer maskinerne og til at drive campen og procesfaciliteterne. Han uddyber, at der formentlig altid vil være behov for at få eksperter udefra, men at noget det, de gerne vil arbejde hen imod, er et uddannelsesprogram, der er tilrettelagt de behov, der vil opstå for virksomheden på sigt.

– Hvis vi er rigtig gode, så er 75% af alle dem, der er ansatte ude i minen om fem år lokalt ansatte. Det jeg vægter mest er, at vi om fem år er på vej til at overtage driften af minen 100% med et uddannelsesprogram, der er veletableret i lokalsamfundet, og så driver vi samtidig en fornuftig forretning sideløbende.

Minedrift kan danne grundlag for Grønland som helhed  

Malik Vahl Rasmussen fortæller, at det er vigtigt at forstå, at der er et stort potentiale i Grønland, fordi den udvikling som virksomheden kigger ind i, kan blive så stor, at det vil være en helt separat sektor, der kan oprettes i Grønland.

Han peger på, at den kan komme til at spille en vigtig rolle både i forhold til den økonomiske selvstændighed i fremtiden, men også i forhold til at løfte uddannelsesniveauet og de kompetencer, der er i samfundet.

– Det jeg vægter aller mest i vores udviklingsproces, det er at nå til det stadie, hvor mineselskabet Critical Metals, som vi samarbejder med, er komfortable med, at vi kan overtage 100% af driften af minen inden for 15 til 20 år. Det handler om for os at skalere op i en skala, der giver mening i forhold til, hvad behovet er i det lange løb i minen.

Ifølge Malik Vahl Rasmussen peger geologer på, at man kan se ind i 100 til 150 års minedrift. Han fremhæver, at det giver et potentiale for 250 faste arbejdspladser ude i minen og 75 til 100 indirekte arbejdspladser i forbindelse med servicering af minen inde fra byen.

– I en by som Qaqortoq med 3.000 indbyggere er det et væsentligt løft, hvor vi også allerede nu kan se, at vi skal have hjælp fra kysten med for eksempel Fly-in-Fly-Out (FIFO) ansatte. Det ville alt sammen være noget, der kunne være med til at danne et grundlag ikke kun for os som virksomhed, men i mine øjne også Grønland som helhed. Så det er en ekstrem spændende fremtid, vi er ved at gå ind i.