Grønland efter anlægsboom: Hvordan sikres en stabil pipeline?
Grønland har netop været igennem en historisk højaktiv periode med store infrastrukturprojekter – ikke mindst lufthavnsbyggerierne – der har lagt pres på kapacitet og arbejdsmarked. Men nu er billedet ved at ændre sig.
Ifølge direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen, står bygge- og anlægsbranchen i Grønland foran en mere udfordrende fase.
– Vi er lige kommet ud af en meget højaktiv periode med store projekter. Det har lagt et massivt tryk på byggeriet og på arbejdsmarkedet. Nu er vi på vej ind på bagsiden af det, og det kan vi godt mærke – især hos jordentreprenørerne.
To nye lufthavne åbner i år, og den internationale lufthavn i Nuuk stod færdig i 2024. Men når de store offentlige anlægsprojekter ebber ud, falder aktiviteten tilsvarende. De første afskedigelser har allerede fundet sted.
– Det meste her er offentlige bygherrer. De lovgivningsmæssige rammer gør det svært for private at sætte gang i store projekter. Og Grønlands økonomi er på vej ind i en sværere periode. Landskassen har ikke fået sparet op, og det kommer vi til at mærke.
En udfordret pipeline
En række projekter er fortsat i pipeline, men ifølge Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv er der en reel bekymring for, hvad der sker, når de er afsluttet.
– I virksomhederne bekymrer man sig om pipeline. Hvor skal opgaverne komme fra? Vi er vant til perioder med op- og nedgang, men når aktiviteten falder, forsvinder arbejdskraften. Den er svær at få tilbage. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mere koordineret planlægning mellem kommuner og selvstyre, så vi undgår, at alt sker på én gang – og derefter ingenting. Aktiviteterne skal afløse hinanden. Og vi skal sikre opgaver uden for Nuuk, så vi fastholder gode og bæredygtige lokalsamfund langs kysten.
Forsvaret som ny drivkraft
Midt i usikkerheden tegner der sig dog også nye muligheder. Med de danske investeringer i Arktis – 42 milliarder kroner afsat til styrkelse af forsvarets arktiske kapacitet – kan der komme betydelige opgaver til Grønland.
– Man skal opgradere forsvaret og overvågningen i Grønland. Det medfører bygge- og anlægsopgaver, men også investeringer i satellitter og søkabler, og her er et klart potentiale for lokale virksomheder. Vi er dygtige til at bygge i Arktis. Vi har en helårlig tilstedeværelse, vi opretholder lærepladser og tager ansvar for de sociale forhold. Flere virksomheder arbejder allerede strategisk med at indgå partnerskaber og opkvalificere medarbejdere for at kunne byde ind på kommende forsvarsopgaver, siger direktør Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv.
Hvad med Trump?
Den geopolitiske debat om Grønland – herunder en række udmeldinger fra Donald Trump – har igen skabt international opmærksomhed. Men ifølge Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv er truslen foreløbig mere retorisk end reel for erhvervslivet.
– Vi mærker det mest som snak lige nu. Det skal omsættes til noget konkret og mærkbart, før det får direkte betydning for vores virksomheder. På kort sigt kan vi ikke se en egentlig trussel. Tværtimod kan øget international bevågenhed på Arktis føre til investeringer i både infrastruktur og overvågning.
Frem mod 2030 er der flere markante projekter i spil. Et stort vandkraftværk i Nuuk er i udbud og skal stå klar i 2030. Der planlægges en ny lufthavn i Østgrønland og en dybvandshavn i Sydgrønland.
– På råstofområdet er én mine i drift, mens en anden er ved at åbne. Hertil kommer efterforskningsaktiviteter, der skaber ad hoc-opgaver for lokale entreprenører og servicevirksomheder. Turismen forventes at vokse i takt med forbedret infrastruktur, særligt med de nye lufthavne. Det kan skabe afledte investeringer i hoteller, servicebyggeri og lokal infrastruktur, slutter direktør Christian Keldsen fra Grønlands Erhverv.
