Morten Granzau, vicedirektør i Dansk Industri. Foto: Hans Søndergård
Dyr olie bremser tempoet i byggebranchen
Ny byggeprognose fra Dansk Industri peger på, at stigende byggeomkostninger, renter og global uro dæmper boligbyggeriet, mens offentlige investeringer i forsvar, infrastruktur og klimasikring holder aktiviteten oppe.
I en netop offentliggjort
byggeprognose vurderer man i Dansk Industri sig ved, at boliginvesteringerne falder med 1,1 % i 2026, men vokser med 2,7 % i 2027, hvis oliepriserne gradvist falder igen. Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer ventes at stige med 1,6 % i 2026 og 0,5 % i 2027, mens de offentlige investeringer ventes at vokse med 8,0 % i 2026 og 10,0 % i 2027.
Materialepriserne udgør ifølge DI godt to tredjedele af byggeomkostningerne ved boliger, mens arbejdsomkostninger udgør den sidste tredjedel. Hvis materialeprisstigningerne fra begyndelsen af 2026 bliver halvt så kraftige som under prispresset i 2022-23, vurderer DI, at de samlede byggeomkostninger for en bolig stiger med 4,1% i 2026 og 2,6 % i 2027.
For et gennemsnitligt parcelhus på 213 kvadratmeter og en opførelsespris på 20.000 kr. pr. m2 svarer det til en merpris på 176.000 kr. i 2026 og yderligere 117.000 kr. i 2027. Hvis materialepriserne derimod stiger lige så kraftigt som i 2022-23, kan merprisen ifølge DI blive 312.000 kr. i 2026 og yderligere 198.000 kr. i 2027.
Det kan få betydning for entreprenører, håndværksvirksomheder, producenter og bygherrer, fordi højere opførelsespriser typisk gør nybyggeri mindre attraktivt sammenlignet med køb og renovering af eksisterende boliger.
DI forventer derfor, at renoveringsmarkedet for private boliger vokser med 2,6 % i 2026 og yderligere 3,6 % i 2027. Højere energipriser kan desuden gøre energirenoveringer mere attraktive, fordi tilbagebetalingstiden på energiforbedringer bliver kortere, når driftsomkostningerne stiger.
Det kan øge efterspørgslen efter blandt andet efterisolering, vinduesudskiftning, tekniske installationer, varmepumper, ventilation og øvrige energiforbedringer i eksisterende byggeri.
Store projekter holder erhvervsbyggeriet i gang
Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer ligger fortsat på et højt niveau. Ifølge DI skyldes det især store fabriksbyggerier hos blandt andre Novo Nordisk og Fujifilm. Flere af projekterne ventes afsluttet i prognoseperioden, mens enkelte rækker ind i 2028.
Det øvrige erhvervsliv ventes dog at være mere tilbageholdende med nybyggeri. Usikker økonomi, højere renter og stigende byggematerialepriser gør det vanskeligere for virksomheder at planlægge investeringer i nye bygninger, produktionsfaciliteter og anlæg. Særligt industrien ventes at være påvirket, fordi mange virksomheder melder om begrænsninger som følge af lavere efterspørgsel.
Til gengæld ventes investeringer i energiinfrastruktur at løfte aktiviteten. Udbygning af elnet og fjernvarmenet trækker anlægsinvesteringerne op, men fremdriften kan blive påvirket af sagsbehandlingstider og udfordringer med at skaffe leverandører i et europæisk marked med høj efterspørgsel efter elektrificering.
I 2026 begynder byggeriet af 31 nye indkvarteringsbygninger til værnepligtige, og der skal samtidig gennemføres ombygninger og udvidelser på kaserner og militære anlæg, blandt andet i Oksbøl, Antvorskov, Aalborg og på Flådestation Korsør. Disse projekter ventes at løfte de offentlige byggeinvesteringer særligt i 2027.
På anlægssiden ventes projekter under Infrastrukturplan 2035 at bidrage til aktiviteten. DI nævner især den tredje Limfjordsforbindelse, der ventes påbegyndt i 2027. Femern-forbindelsen og kommende metrobyggeri i København bidrager også til anlægsaktiviteten i prognoseperioden.
Derudover ventes klimasikringsprojekter at skabe efterspørgsel. I forbindelse med finansloven for 2026 er der aftalt knap en milliard kroner til nye klimasikringsinitiativer i perioden 2026-29, herunder midler til Kystpuljen og til klimasikring af ejendomme og bevaringsværdige bygninger.
De kommende år ventes beskæftigelsen dog at vokse mere afdæmpet end investeringerne. DI forventer en stigning på 200 personer i 2026 og 900 personer i 2027. Det skyldes blandt andet, at en større del af væksten ventes at komme fra anlæg, hvor beskæftigelsesbehovet pr. investeret milliard typisk er lavere end i dele af byggeriet.
Mangel på arbejdskraft er fortsat en begrænsning i dele af branchen, men problemet er aftaget. I april 2026 meldte 21 % af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen, at de kunne producere mere, hvis de havde adgang til kvalificeret arbejdskraft. Særligt VVS-installatørerne er pressede, hvor hver tredje virksomhed melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Materialepriser presser nybyggeriet
Den væsentligste modvind for boligbyggeriet kommer fra stigende byggeomkostninger. DI peger på, at konflikten i Mellemøsten har sendt oliepriserne op, hvilket øger produktionsomkostningerne på byggematerialer og bidrager til højere inflationsforventninger på de finansielle markeder. Det kan gøre både materialer og finansiering dyrere.Materialepriserne udgør ifølge DI godt to tredjedele af byggeomkostningerne ved boliger, mens arbejdsomkostninger udgør den sidste tredjedel. Hvis materialeprisstigningerne fra begyndelsen af 2026 bliver halvt så kraftige som under prispresset i 2022-23, vurderer DI, at de samlede byggeomkostninger for en bolig stiger med 4,1% i 2026 og 2,6 % i 2027.
For et gennemsnitligt parcelhus på 213 kvadratmeter og en opførelsespris på 20.000 kr. pr. m2 svarer det til en merpris på 176.000 kr. i 2026 og yderligere 117.000 kr. i 2027. Hvis materialepriserne derimod stiger lige så kraftigt som i 2022-23, kan merprisen ifølge DI blive 312.000 kr. i 2026 og yderligere 198.000 kr. i 2027.
Det kan få betydning for entreprenører, håndværksvirksomheder, producenter og bygherrer, fordi højere opførelsespriser typisk gør nybyggeri mindre attraktivt sammenlignet med køb og renovering af eksisterende boliger.
Renovering kan få større betydning
Selv om nybyggeriet ventes dæmpet, peger DI på, at renoveringsmarkedet kan udvikle sig mere positivt. Boligpriserne steg i 2025, og mange boligejere har opbygget friværdi, som kan omsættes til renovering af eksisterende boliger. Samtidig vil renovering for mange være en mindre økonomisk belastning end at bygge nyt.DI forventer derfor, at renoveringsmarkedet for private boliger vokser med 2,6 % i 2026 og yderligere 3,6 % i 2027. Højere energipriser kan desuden gøre energirenoveringer mere attraktive, fordi tilbagebetalingstiden på energiforbedringer bliver kortere, når driftsomkostningerne stiger.
Det kan øge efterspørgslen efter blandt andet efterisolering, vinduesudskiftning, tekniske installationer, varmepumper, ventilation og øvrige energiforbedringer i eksisterende byggeri.
Store projekter holder erhvervsbyggeriet i gang
Erhvervenes bygge- og anlægsinvesteringer ligger fortsat på et højt niveau. Ifølge DI skyldes det især store fabriksbyggerier hos blandt andre Novo Nordisk og Fujifilm. Flere af projekterne ventes afsluttet i prognoseperioden, mens enkelte rækker ind i 2028.
Det øvrige erhvervsliv ventes dog at være mere tilbageholdende med nybyggeri. Usikker økonomi, højere renter og stigende byggematerialepriser gør det vanskeligere for virksomheder at planlægge investeringer i nye bygninger, produktionsfaciliteter og anlæg. Særligt industrien ventes at være påvirket, fordi mange virksomheder melder om begrænsninger som følge af lavere efterspørgsel.
Til gengæld ventes investeringer i energiinfrastruktur at løfte aktiviteten. Udbygning af elnet og fjernvarmenet trækker anlægsinvesteringerne op, men fremdriften kan blive påvirket af sagsbehandlingstider og udfordringer med at skaffe leverandører i et europæisk marked med høj efterspørgsel efter elektrificering.
Forsvar, infrastruktur og klimasikring løfter anlæg
De offentlige bygge- og anlægsinvesteringer ventes at blive en central vækstmotor i 2026 og 2027. DI fremhæver blandt andet accelerationsfonden, der skal opbygge forsvarets kapacitet, som en kilde til øget byggeaktivitet.I 2026 begynder byggeriet af 31 nye indkvarteringsbygninger til værnepligtige, og der skal samtidig gennemføres ombygninger og udvidelser på kaserner og militære anlæg, blandt andet i Oksbøl, Antvorskov, Aalborg og på Flådestation Korsør. Disse projekter ventes at løfte de offentlige byggeinvesteringer særligt i 2027.
På anlægssiden ventes projekter under Infrastrukturplan 2035 at bidrage til aktiviteten. DI nævner især den tredje Limfjordsforbindelse, der ventes påbegyndt i 2027. Femern-forbindelsen og kommende metrobyggeri i København bidrager også til anlægsaktiviteten i prognoseperioden.
Derudover ventes klimasikringsprojekter at skabe efterspørgsel. I forbindelse med finansloven for 2026 er der aftalt knap en milliard kroner til nye klimasikringsinitiativer i perioden 2026-29, herunder midler til Kystpuljen og til klimasikring af ejendomme og bevaringsværdige bygninger.
Beskæftigelsen har passeret 200.000
Selv om aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen faldt svagt i 2025, steg antallet af lønmodtagere. Ifølge DI var der 187.500 lønmodtagere i branchen i 2025, og når selvstændige regnes med, vurderes den samlede beskæftigelse akkurat at have passeret 200.000 personer.De kommende år ventes beskæftigelsen dog at vokse mere afdæmpet end investeringerne. DI forventer en stigning på 200 personer i 2026 og 900 personer i 2027. Det skyldes blandt andet, at en større del af væksten ventes at komme fra anlæg, hvor beskæftigelsesbehovet pr. investeret milliard typisk er lavere end i dele af byggeriet.
Mangel på arbejdskraft er fortsat en begrænsning i dele af branchen, men problemet er aftaget. I april 2026 meldte 21 % af virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen, at de kunne producere mere, hvis de havde adgang til kvalificeret arbejdskraft. Særligt VVS-installatørerne er pressede, hvor hver tredje virksomhed melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft.
