Annonce
Rasmus Carlsen, CEO og teknisk ansvarlig i ASIL
Energiledelse er først værdifuld, når bygningen virker i hverdagen
Mange ejendomme har avancerede energisystemer, men oplever stadig højt forbrug og ustabilt indeklima. Hos facility managementvirksomheden ASIL bruger man energiledelse som en strategisk disciplin, der kobler teknik, drift og ansvar i praksis.
Mange virksomheder har allerede investeret i energioptimering og teknologier som CTS, sensorer, automatisering og energisystemer er installeret. Bygningerne er nye eller renoverede. Alligevel oplever mange ansvarlige ledelser, at virkeligheden ikke helt følger med.
For selv i moderne erhvervsejendomme med avanceret teknik opstår der ofte et velkendt spændingsfelt: Bygningen ser fornuftig ud i systemerne, men fungerer ikke nødvendigvis godt i hverdagen. Medarbejdere oplever træk, temperatursvingninger eller tung luft. Energiforbruget er højere end forventet. Og spørgsmålet melder sig, hvor problemet egentlig ligger.
Netop her bliver energiledelse interessant. For energiledelse handler ikke kun om at aflæse forbrugstal eller samle data i dashboards. Det handler om at få bygningen til at performe stabilt i praksis.
– Energiledelse er først værdifuld, når den skaber ro i hverdagen. Ikke kun i rapporteringen, men i de rum, hvor mennesker arbejder og skal kunne fungere hver dag, siger Rasmus Carlsen, CEO og teknisk ansvarlig i facility management-virksomheden ASIL.
Ifølge ASIL opstår udfordringen, når ingen ejer sammenhængen mellem projektering, aflevering,data og drift. Resultatet bliver, at bygningen teknisk set fungerer, men driftsmæssigt ikke er moden. Det kan ses i ventilations- og køleanlæg, hvor reguleringen på overfladen ser korrekt ud. Men temperaturen kan alligevel vandre mellem for kold og for varm, og komforten bliver uforudsigelig.
– CTS viser, hvad anlægget gør. Men det viser ikke nødvendigvis, hvordan bygningen opleves. Der opstår ofte et gab mellem teknisk funktion og faktisk hverdag — og det gab bliver dyrt, hvis ingen tager ansvar for at lukke det, siger Rasmus Carlsen.
ESG og ledelsesværktøj
Det er et vigtigt perspektiv for ledelser, der arbejder med ESG og ressourceudnyttelse. For indeklima og energiforbrug er blevet en del af det samlede ledelsesansvar. Når medarbejdere mistrives i et dårligt indeklima, påvirker det produktivitet, tilstedeværelse og arbejdspladskvalitet. Når energiforbruget ligger over forventning, er det et økonomisk problem. Og når CO₂-niveauer overskrider det acceptable, rejser det spørgsmål om ansvar og hvem følger op?
På mange ejendomme bliver svaret uklart. Data, systemer og serviceaftaler findes. Men ansvaret er ikke tydeligt nok forankret. Derfor sker opfølgning for sent og beslutninger bliver for reaktive.
Konsekvensen er symptombehandling: Midlertidige justeringer bliver permanente løsninger. Driften bruger tid på brandslukning i stedet for optimering. Og ledelsen får ikke det rettebeslutningsgrundlag, der skal til for at prioritere rigtigt.
Det er netop derfor, ASIL arbejder med FM 3.0: En tilgang, hvor facility management ikke forstås som en støttefunktion alene, men som en strategisk disciplin, der skal samle automation, bæredygtighed, innovation og logistik i én sammenhængende driftsvirkelighed.
– Den største fejl er at tro, at god drift opstår af sig selv, bare fordi teknikken er ny. Hvis ingen arbejder aktivt med ansvar, dokumentation og opfølgning, bliver selv moderne bygninger mere reaktive og dyrere end nødvendigt, siger Rasmus Carlsen.
For ledelser handler det om at kunne se hele billedet: Hvordan tekniske beslutninger påvirker arbejdsmiljø og økonomi. Det kræver mere end teknologi. Det kræver styring og prioritering. Og viljen til at stille de spørgsmål, der ofte først bliver stillet, når problemerne allerede har sat sig i organisationen.
Fem spørgsmål, ledelsen bør stille sig selv:
- Ved vi præcist, hvad bygningen koster os i unødig drift?
- Er ansvaret mellem ejer, lejer og drift tydeligt nok placeret?
- Har vi styr på vores grænseværdier - og hvad vi gør, når de overskrides?
- Ved vi, hvordan medarbejderne faktisk oplever indeklimaet?
- Har vi en reel strategi for håndtering og kompensation, når bygningen ikke leverer?
Den type spørgsmål er udtryk for moden ledelse. For fremtidens byggeri bliver defineret af, om bygningerne kan fungere stabilt, når de møder virkeligheden. Det er dér, energiledelse får værdi.
Læs flere artikler om energioptimering af bygningen