Underviser: Elinstallatører skal kunne tale bygningsautomatik
Henrik Cramer har elektrikerbaggrund og er tidligere sergent i Forsvaret. I dag underviser han fremtidens elinstallatører i bygningsautomatik på Erhvervsakademi København. Kompetencer inden for dataudveksling og integrering af systemer er blevet vigtigere for faget, fortæller han.
Han har det ikke fra fremmede. Hans far var elektriker med eget firma og Henrik Cramer gik selv elektrikervejen, hvorefter han videreuddannede sig til elinstallatør. Som sergent i Forsvaret fandt han ud af, at han godt kunne lide at undervise. Og han bruger stadig noget af jargonen fra Forsvaret, når han underviser på akademiuddannelsen i bygningsautomatik og lys på Erhvervsakademi København (EK), fortæller han. For eksempel skal de studerende kende til bygningsreglementet, og her kan en bestemt parole fra Forsvaret være nyttig: Vis, forklar, øv.
– Jeg præsenterer dem for lovgivningen, og så har jeg dem gerne med ude i branchen og møde dem, der har noget faglighed. Og så skal de lave et projekt bagefter, hvor de rent faktisk øver det, de har lært. Vores undervisning er meget praksisnær, fortæller Henrik Cramer.
Større fokus på sundhed og indeklima
Når elinstallatørerne på et tidspunkt forlader skolebænken og kommer ud i byggebranchen, er det vigtigt, at de forstår, hvordan man integrerer forskellige systemer, forklarer han. For en bygnings lysinstallation og ventilation skal i dag kunne tale sammen, og det skal elinstallatøren kunne rådgive kvalificeret om.
– For det er rent faktisk noget, de står med og mangler en masse viden om.
Han fortæller, at de studerende godt kan blive lidt overraskede over, hvor komplekse lovkravene inden for bygningsautomatik er, og at de får en ”aha-oplevelse”, når de skal sætte sig ind i, hvordan man regulerer et belysningsanlæg med henblik på energioptimering.
– I dag er der jo meget mere fokus på indeklima, og belysningen er en del af indeklimaet. Ikke minimumsbelysning, men kvaliteten af lyset, siger han og forklarer, at det både handler om energioptimering og at lyskilderne skal være gode for de mennesker, der bruger dem. For hvis folk bliver stressede eller uproduktive på grund af dårligt lys, så betyder det mindre, at man har sparet en lille smule på driften.
– Det er noget, man skal tænke ind fra starten. Og det er jo elinstallatøren, der oftest har den del af entreprisen, så det er der, han kan byde ind, siger Henrik Cramer og forklarer, at det ikke handler om at få den billigste pakke hos grossisten, men om den sundhedsmæssige kvalitet af et belysningsanlæg.
I en intelligent bygning taler installationerne sammen
Intelligente og energieffektive bygninger er omdrejningspunktet i Henrik Cramers undervisning. Men hvornår er en bygning intelligent og hvornår er den bare automatiseret?
Spørger man Henrik Cramer, så er en bygning intelligent, når den af sig selv begynder at tilpasse sig forbruget. Hvor det tidligere handlede om, at lyset tændte og slukkede af sig selv, så handler det nu om, at intelligente bygninger skal tilpasse sig vores behov. For eksempel ved at kunne registrere, hvornår folk møder om morgenen og derefter tilpasse varmen – helt uden menneskelig indblanding.
– Hvordan får jeg det her belysningsanlæg til at snakke sammen med det store BMS-anlæg? Hvad er det, der gør, at de to ting kan arbejde sammen? For jeg kan sagtens lave et belysningsanlæg og få det til at køre for sig selv. Men nu er kravet, at der skal være noget dataudveksling og måske noget energiopmåling. Så hvordan får jeg de signaler videre? Det kan man, hvis man ved, hvilke signaler, der er tale om, siger Henrik Cramer.
Han understreger, at elinstallatører skal kunne stille de kritiske spørgsmål undervejs i et projekt, for hvis de forskellige enheder ender med ikke at tale samme sprog, er der konsekvenser.
– Så sætter man det op, og så virker lyset som det skal, men det kan rent faktisk ikke levere sine forbrugsdata. Så skal man til at finde ud af, hvordan gør vi det? Skal vi skifte alle armaturerne ud til nogen, der kan, eller skal vi lave en central måling? lyder det fra Henrik Cramer.
Efterspørgsel på viden og projektering
Inden for bygningsautomatik er der efterspørgsel på viden og mennesker, der kan idriftsætte, vedligeholde og projektere. AI spiller også en stadig større rolle, når det gælder at drive en bygning og finde ud af, hvor der er potentiale til at spare på forbruget. Men det er stadig elinstallatørerne, der trækker elkablerne og ledningerne rundt i bygningen. Og de skal sikre, at det de laver og de systemer, de etablerer, kan kommunikere og fungere sammen med bygningens øvrige bygningsautomatiksystem.
– Jeg siger jo altid til mine studerende, at for at du kan ændre noget, så er du nødt til at måle på det. Du skal bruge data til at optimere bygningen, siger Henrik Cramer, der kalder elinstallatøruddannelsen meget kompleks.
Sikkert er det, at målepunkter, standardiserede protokoller og dataopsamling er vigtige dele af værktøjskassen for fremtidens elinstallatører. Og når det gælder fremtidens byggeri og integration af tekniske installationer, ser Henrik Cramer en udvikling i retning af, at man i højere grad vil tænke på det, der ligger mellem husene.
– Vi er et samfund med mange tekniske installationer, og jeg tror den integration, som før har været inde i huset, kommer til at ligge imellem husene. Hvis du i et kvarter belaster elnettet meget, så kan man tvinge sådan noget som billadere til at gå ned i effekt, siger han.
Vil motivere fremtidens elinstallatører
En af de ting, Henrik Cramer holder mest af ved sit fag, er at motivere andre.At vise de studerende, at deres viden rent faktisk er efterspurgt og værdifuld.
– Det er det, jeg ser rigtig stor glæde i ved at undervise, siger han og fortæller, at erfarne fagfolk ude i branchen får respekt for ens kunnen, når man taler samme sprog som dem.
– Altså når man lærer dem at tale det sprog, så de kan gå ud og sige, hvordan kommunikerer den her med det her, bruger den en standardprotokol, så står de her fagfolk og får lige pludselig en anden respekt for dig, siger Henrik Cramer.
