Gitte Olesen, COWI: Det kræver mod til at tænke anderledes

I årtier har byggebranchen forfinet kunsten at bygge nyt. Regler, processer og ansvarsfordeling er udviklet gennem generationer og har skabt en branche, der er effektiv, velorganiseret og præget af høj faglighed. Men netop som systemet er blevet stærkt, har opgaven ændret sig. Fremtidens byggeri handler ikke kun om at opføre nyt. Det handler i stigende grad om at forstå, bevare og transformere den enorme bygningsmasse, vi allerede har. Og det kræver, at branchen tør tænke anderledes.

– Vi står med en fod i den gamle verden og en fod i den nye. Vi kan ikke blive ved med at bruge de samme metoder, som vi har udviklet til nybyggeri, hvis vi skal lykkes med at transformere den eksisterende bygningsmasse, siger Gitte.

 

For hende handler udviklingen ikke om at forkaste det, branchen allerede kan. Tværtimod. Den systematik og kvalitet, der er opbygget gennem årtier, er fortsat en styrke, men den bør suppleres med nye måder at samarbejde, projektere og træffe beslutninger på.

 

– Når vi arbejder med eksisterende bygninger, møder vi ofte krav, der stammer fra en nybyg-verden. Derfor har vi brug for en mere rummelig tilgang, der tager udgangspunkt i den bygning og den opgave, vi faktisk står med, siger hun.

 

 

Fra ildsjæle til en fælles praksis

For bare få år siden var bæredygtighed primært drevet af ildsjæle og frivillige certificeringer. I dag er det blevet en naturlig del af byggebranchen. Ifølge Gitte var indførelsen af klimakrav og livscyklusvurderinger (LCA) i bygningsreglementet et afgørende vendepunkt.

 

– Da klimakravene kom ind i bygningsreglementet, oplevede vi for alvor, at bæredygtighed blev taget alvorligt som en del af byggeriet. I dag kan vi næsten ikke forestille os et byggeri, hvor bæredygtighed ikke spiller en rolle, fortæller hun.

 

Dokumentation er ifølge Gitte ikke et mål i sig selv. Den skaber et fælles sprog og giver branchen et bedre grundlag for at træffe beslutninger.

– Kravene til dokumentation har været afgørende for at drive udviklingen. Hvis vi vil flytte byggeriet yderligere, bliver vi nødt til at blive ved med at stille krav, forklarer hun.

 

Nu skal modet følge med

Selvom udviklingen går den rigtige vej, er Gitte overbevist om, at branchen står over for sin største forandring endnu. Ikke fordi der mangler løsninger, men fordi de gode løsninger skal blive almindelig praksis.

– Vi skal gå fra niche til norm. Fra pilot til praksis, lyder det fra Gitte.

Branchen mangler ikke gode idéer eller projekter. Udfordringen er at gøre dem til almindelig praksis. Det kræver mod. Mod til at eksperimentere, udfordre vanetænkning og gøre op med gamle arbejdsgange.

– Vi skal have entreprenører, rådgivere, bygherrer, producenter og drift med langt tidligere i projekterne. Når de forskellige kompetencer kommer i spil fra begyndelsen, kan vi træffe langt bedre beslutninger, forklarer hun.

For Gitte er tværfaglighed ikke et modeord, men en nødvendighed. Hvis fremtidens byggeri skal lykkes, kan ingen løfte opgaven alene.

 

Et mere rummeligt bygningsreglement

Et af de steder, hvor hun ser det største potentiale, er den kommende revision af bygningsreglementet. Hun håber på et mere rummeligt regelsæt, der giver plads til forskellige bygningstyper og forskellige måder at skabe kvalitet på.

 

– Jeg ønsker mig et bygningsreglement, der er mere rummeligt. Ikke alle projekter er ens, og derfor bør kravene heller ikke nødvendigvis være det, fortæller hun.

Ifølge Gitte bør det nye bygningsreglement i højere grad tage udgangspunkt i intentionen bag byggeriet frem for én fast model. Målet er ikke færre krav, men krav, der giver plads til forskellige bygningstyper og forskellige løsninger. Samtidig bør der skabes plads til at afprøve nye løsninger, uden at de første møder en mur af regler.

 

Hvad er det egentlig, vi bygger for?

Midt i diskussionerne om CO₂, LCA og dokumentation vender Gitte igen og igen tilbage til det samme spørgsmål.

Hun mener, at byggebranchen bliver nødt til at tale mere om værdiskabelse. Ikke kun økonomisk værdi, men også livskvalitet, arkitektur, natur og fællesskab.

 

– Hvis du måler benhårdt på økonomien, så får du økonomi. Hvis du måler på kvaliteterne og værdierne, så er der en større mulighed for, at det er det, vi får, siger hun.

 

Det perspektiv bliver kun vigtigere i takt med, at byggeriet i højere grad handler om at udvikle eksisterende byområder frem for at bygge på bar mark.

 

 

Optimismen er den vigtigste ressource

Trods de store udfordringer ser Gitte grund til optimisme. Selvom tempoet skal op, understreger hun, at byggebranchen allerede har flyttet sig markant. Begreber som LCA, DGNB og klimakrav er i dag blevet en naturlig del af byggebranchens fælles sprog – noget, der var svært at forestille sig for blot 10-15 år siden.

 

Næste skridt handler om at bygge videre på den udvikling. Det kræver, at ny viden deles hurtigere, at fremtidens fagfolk uddannes med den nyeste viden, og at de gode erfaringer omsættes til almindelig praksis.

 

– Vi har ikke tid til, at alle skal begå de samme fejl. Vi skal blive langt bedre til at dele erfaringer og få ny viden ind på uddannelserne, så kommende generationer bygger videre på det, vi allerede har lært, understreger hun.

 

I sidste ende handler den grønne omstilling ikke kun om klima. Den handler om det ansvar, byggeriet har for de mennesker, der skal leve med de beslutninger, vi træffer i dag.

– Vi bygger rammerne om vores liv. Derfor har vi også et ansvar for, at det, vi bygger i dag, er noget, kommende generationer får glæde af – og ikke bare noget, de skal bruge kræfter på at rette op på, afslutter Gitte.