Thilde Fruergaard Astrup, seniorkonsulent hos Teknologisk Institut
Data og kultur spænder ben for at nå CO₂-målene
Nye klimakrav har gjort byggepladsens CO2-udledning målbar, men ikke nødvendigvis styrbar. Ifølge Teknologisk Institut er det manglende systematik, uklart dataansvar og kulturelle barrierer, der kan spænde ben for entreprenørernes arbejde med at nå de nye klimamål.
Byggepladsen er ikke længere en blind vinkel i klimaregnskabet. Med de nye CO2-krav til nybyggeri er der indført et loft for, hvor meget selve byggeprocessen må udlede. Det betyder, at entreprenørerne nu skal dokumentere udledninger fra transport, energiforbrug og affald – samtidig med at de overholder tidsplan og budget. Hos Teknologisk Institut har seniorkonsulent Thilde Fruergaard Astrup i projektet ’Klimakravene for byggeprocessen – dokumentationsbehov, spild og afdækning af barrierer’ været med til at undersøge, hvordan branchen håndterer de nye krav.
– Nu er der kommet krav om dokumentation, og vi ved, at det kan være svært både at dokumentere og overholde grænseværdien for byggeprocessen. I vores projekt har vi set på, hvad det konkret betyder for entreprenørerne: Hvilke data skal de indhente, hvad er de største udfordringer, og hvordan arbejder de med det?
Analyser fra AAU BUILD har afdækket, hvilke elementer og aktiviteter, der bidrager mest til byggeprocessens klimapåvirkninger.
– Lidt groft sagt er der tre ting, der bidrager til byggeprocessens klimapåvirkninger: transporten, energiforbruget og affaldet. Det er de tre hovedposter, entreprenørerne nu skal have styr på. I vores projekt har vi haft særligt fokus på dokumentationskravene og på barrierer – ikke mindst i forhold til affaldshåndtering,forklarer Thilde Fruergaard Astrup.
Kvalitet af data svinger
Hos Teknologisk Institut har projektgruppen interviewet både større og mindre entreprenører for at afdække, hvor langt de er i arbejdet med de nye CO2-krav, og hvor det går skævt.
– Noget af det, der bliver peget på som barrierer, er kvaliteten og tilgængeligheden af data. Det gælder for eksempel oplysninger om transport og det, at nogle underentreprenører kan levere meget specifikke data og andre slet ikke kan levere data. Energimålinger er også meget svingende i kvalitet. Paradokset er, at mange af oplysningerne faktisk findes. Der findes ofte data om brændstofforbrug på maskiner, byggestrøm og varmeforbrug på den enkelte plads. Det er oplysninger, som de relativt let burde kunne indhente. Men systematikken er svær, siger Thilde Fruergaard Astrup.
Ifølge seniorkonsulenten ligger udfordringen i at samle data struktureret og gøre dem sammenlignelige. Dækker tallene kun én byggeplads? Er tallene fuldstændige og ensartede? Og hvordan opgør man transportdata, så materialer kan følges fra producent til byggeplads? En anden gennemgående problematik er, at ansvaret for data ofte er uklart placeret i organisationen.
– Ansvaret kan være fragmenteret. Ligger det hos bæredygtighedsspecialisten? Hos byggelederen? Hvis der mangler en klar ansvarsfordeling og et system for, hvem der gør hvad, går det ud over datakvaliteten, siger Thilde Fruergaard Astrup.
Kultur og motivation spænder ben
Ud over de tekniske og organisatoriske udfordringer peger undersøgelsen på mere skjulte barrierer.
– Vi havde også adfærdsbrillerne på. Der kan være en manglende motivation for at levere data. Det kan opleves som endnu en administrativ opgave: Hvad er værdien? Hvad er formålet med kravene? Der er også kulturelle barrierer. Man skal gøre tingene på en ny måde. Det kræver tydeligt ledelsesfokus: Hvorfor er det vigtigt? Hvordan gør vi det konkret? Og hvordan hjælper vi løbende medarbejderne? siger Thilde Fruergaard Astrup fra Teknologisk Institut.
Forandringsledelse bliver dermed en central disciplin i arbejdet med at nedbringe CO₂ på byggepladsen.
Interviewene viser, at det typisk er de større virksomheder, der har dedikerede dataansvarlige og bæredygtighedsspecialister. For mindre virksomheder kan opgaven være vanskeligere. Men ifølge Thilde Fruergaard Astrup er konklusionen klar: Kravene kan ikke løses med teknik alene.
– Digitalisering er et vigtigt skridt, men kan ikke stå alene. Det handler også om organisering, klare roller og ledelsesfokus for at sikre kvaliteten af data. Ellers risikerer dokumentationen at blive en administrativ byrde i stedet for et styringsværktøj. Byggepladsens grønne omstilling afhænger derfor ikke kun af eldrevne maskiner og nye løsninger. Den afhænger i lige så høj grad af, om branchen formår at nedbryde de skjulte barrierer i data, ansvar og kultur.
Projektet ’Klimakravene for byggeprocessen – dokumentationsbehov, spild og afdækning af barrierer” er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
