Arktisk byggeri kræver ekstrem planlægning og respekt for landskabet

At bygge i Grønland er fundamentalt anderledes end at bygge i Danmark. Næsten alle byggematerialer skal importeres via fragtskibe og en enkelt fejl i bestillingen kan betyde op mod flere måneders forsinkelse. Samtidig er undergrunden klippe, klimaet ekstremt, og adgangen til arbejdskraft begrænset.

Alt dette stiller helt særlige krav til projektering, logistik, materialevalg og udførelse, en virkelighed, som BIOSIS arkitketfirmaet har arbejdet intensivt med i projekter som boligbyggeriet Nuukullak 10, det kommende Qullilerfik i Nuuk samt børnehaven i Kullorsuaq i Nordvestgrønland.

Logistik er ikke en detalje, det er en præmis

I Arktis er logistik ikke et underpunkt i projektplanen, men selve rygraden i byggeriet. Alle materialer skal fragtes over lange afstande, og hvis leverancerne ikke er godt planlagt, kan hele byggeprocessen gå i stå.

– Igennem vores arbejde i både Grønland og Arktisk Canada har vi erfaret at logistik, fragt og timing er en ekstremt vigtig del af byggeriet. Byggeri som ikke planlægges til mindste detalje, kan ofte blive udsat måneder eller et helt år.

Når projekterne så genstartes, er der megen viden og momentum, som er gået tabt, forklarer Mikkel Thams Olsen, arkitekt og partner i BIOSIS.

Lokal arbejdskraft er en begrænset ressource. Håndværkere på større projekter må ofte flyves ind og indkvarteres i længere perioder, hvilket gør byggerier markant dyrere end i Danmark.

BIOSIS

Hvorfor støbes råhuse lokalt?

Hvor dansk etagebyggeri ofte baseres på præfabrikerede betonelementer, støbes råhuse i Grønland typisk in-situ eller konstrueres i træ. Betonelementer ville være alt for kostbare at transportere, hvorimod træelementer godt kan betale sig at præfabrikere i Danmark og fragte til Grønland. 

Ved at støbe på stedet reduceres både transportomkostninger, risiko og afhængighed – samtidig med at konstruktionen kan tilpasses klippeunderlag og lokale forhold. Resultatet er større fleksibilitet, færre transportudgifter og bedre kontrol med kvaliteten på byggepladsen.

Mindre sprængning – mere landskab

Tidligere har praksis i Grønland ofte været at sprænge store plateauer flade for at skabe plane byggefelter. Det har BIOSIS bevidst gjort op med.

I Nuukullak 10 følger bebyggelsen terrænet i en hesteskoform langs en højderyg, mens Qullilerfik er formet som ’slebne sten’, der balancerer i landskabet.

– Vi minimerer sprængning og lader byggeriet tilpasse sig klippen. Det reducerer indgreb i naturen og respekterer den lokale forståelse af landskabet , siger Mikkel.

Her bliver klippen ikke en forhindring, men et fundament, både teknisk, kulturelt og arkitektonisk.

Klimaet former bygningen – ikke omvendt

Boligbehov i Grønland adskiller sig markant fra danske standardløsninger, særligt i mindre byer og bygder. Her skal boliger rumme jagtudstyr, snescootere, fangst, værksteder og opbevaring, og samtidig understøtte både privatliv og fællesskab. Derfor er vind, kulde, sne, mørke og smeltevand er ikke blot udfordringer men aktive designparametre.

I Kullorsuaq fungerer børnehaven ikke kun som institution, men også som fritidshjem, værksted, nødopholdssted og forsamlingshus for hele byen uden for åbningstid – et arkitektonisk samlingspunkt, der styrker social bæredygtighed i praksis.

Bygningen er hævet på punktfundamenter fæstnet direkte i klippen og omkranser en skærmet, indre legeplads. Smeltevand kan løbe uhindret under bygningen, og facaden er designet til at kunne modstå den ofte store vind- og snelast.

– Bygningen er formet som en lukket ring, der skaber et læfyldt gårdrum, et beskyttet landskabsrum, hvor børn kan lege og folk samles uden at blive blæst omkuld. Sne og vand bliver ikke noget, der problematiseres, men elementer som indgår som en naturlig del af den daglige leg, læring og forståelse for naturens kredsløb og dens foranderlighed, fortæller Morten Vedselsbøl.

Robusthed er bæredygtighed i Arktis

I Grønland handler bæredygtighed ikke kun om CO₂-regnskaber. Når reservedele kan være langt væk, vedligehold er dyrt, og adgang til håndværkere begrænset, bliver robusthed, levetid og driftssikkerhed afgørende.

– Materialer vælges med fokus på lang holdbarhed og minimal vedligeholdelse. Beton kan være et bæredygtigt valg, fordi råmaterialer findes lokalt, mens facadevalg som stål og corten reducerer behovet for løbende overfladebehandling, siger Mikkel Thams Olsen.

Klima, kultur og kommunalt samarbejde

BIOSIS har længe arbejdet med bæredygtighed i alle deres projekter.

– Vi arbejder under det vi kalder en tredelt bæredygtighedsmetodik. Global bæredygtighed, der omhandler materialer, transport og klimaaftryk. Lokal bæredygtighed, der berører terræn, vind, sne, drift og vedligehold, og social bæredygtighed, der er forankret i kulturen, boligformer og fællesskab, forklarer Mikkel Thams Olsen

I forbindelse med BIOSIS’ arbejde i Nuuk, har tegnestuen sammen med Kommuneqarfik Sermersooq udviklet en arkitekturpolitik og et landskabsregistreringsprojekt, der, udover den tredelte bæredygtighedsmetodik også indebærer en kortlægning af lokale plantearter og naturtyper – et opslagsværk, der skal styrke kommunens fremtidige beslutninger om byggeri og landskab.

Én vigtig læring til den danske byggebranche

Spørger man BIOSIS, hvad dansk byggeri kan lære af arktisk byggeri, er svaret klart:
Byggeri skal være mere robust, mere stedsspecifikt og mindre afhængigt af standardløsninger.

– Skal arkitektur fungere i en arktisk kontekst, kræver det en dyb forståelse for både landskabet og den kultur, man bygger i. Uden lokal og social bæredygtighed er det svært at skabe løsninger, der også giver mening globalt. I Danmark døjer vi i visse perioder af året bl.a. med voldsom ophedning af vores moderne boliger, som kunne undgås ved en større forståelse for det lokale klima og byggeriets orientering, afslutter Morten Vedelsbøl.