<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Henning-Larsen

Klaksviks nye vartegn samler mennesker, by og natur

  • Byggeriets udvikling
  • Materialer og Løsninger
  • Nordatlantisk Byggeri
  • Træ
  • 2024-04-30
  • | Af Malene K. Holm
  • | Fotos: Nic Lehoux

    Henning Larsen Architects har tegnet det nye hus til roklubben i Klaksvik på Færøerne. Huset i træ giver et samlingssted og viser nationalsporten og det flotte bådhåndværk frem.

    Henning-larsen-architects

    Henning Larsen Architects vandt i 2012 konkurrencen om at udvikle den forblæste og delte midtby i Færøernes næststørste by Klaksvik.

    Byen ligger i bunden af en fjord, hvor vinden fra Atlanterhavet uhindret kunne lade vinden suse rundt i gaderne. I den nye plan er ideen at give byen mere behageligt klima for dens 5.000 indbyggere og gøre det nemmere at færdes til fods og finde udendørs mødesteder.   

    Her er Klaksvík Roklub en vigtig tilføjelse til byens nye identitet, da den giver noget til en aktivitet, som ligger tæt på færinges hjerter. Kaproning er Færøernes nationalsport, og atleter lægger masser af timer og kræfter på vandet i træning året rundt og konkurrerer mod nabobyerne.

    Samtidig er de fine træbåde og bådhåndværket en flerehundredårig tradition, og de klinkbyggede træbåde er optaget på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv. Derfor er huset også et vindue til det traditionelle håndværk, som både lokale og turister kan få glæde af.

    Klubhuset er designet med henblik på funktionalitet og rekreativitet og passer ind I omgivelserne ved sit grønne tag og træfacade, der spejler landskabets former. I de varmere måneder er der plads til at sidde udendørs på trædækket og nyde udsigten.

     

    - Vores designtilgang har rødder i landskabet og den lokale kultur. Det skrånende grønne tag og træfacaden hylder den omgivende naturs skønhed, samtidig med at bygningen talre ind i den traditionelle færøske arkitektur: en harmonisk dialog mellem de bebyggede og landskabet.

    - Vi ønskede at lave et sted, der ikke kun er til opbevaring af både. De store døre åbner ud til et bredt trædæk og intenriøret er designet til at skabe et imødekommende fællesskab og åben brug af stedet, fortæller Ósbjørn Jacobsen, design director hos Henning Larsen Architects i en pressemeddelelse.

    Byplanen for Klaksvik er nu nærmest halvvejs færdig og planen er at udvikle dynamisk over tid, for at give plads til langsom tilpasning.

    klaksvik-henning-larsen




    Anbefalede artikler