<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">
Smyril Line Terminal_Henning Larsen_credit ELEMENT_01-1600px

Henning Larsen: Færgeterminal i Tórshavn inspireret af maritim arv

  • Byggeriets udvikling
  • Anlæg
  • Veje og Infrastruktur
  • Nordatlantisk Byggeri
  • 2023-12-01

    Tórshavns havn har historisk set en helt særlig betydning for færingene. Henning Larsens ide bag Smyril Lines nye knap 8.000 m2 store hovedkvarter og færgeterminal, i træ og beton, har været at genforbinde havnepromenaden med byen.

    Smyril Line Terminal_Henning Larsen_credit ELEMENT_03-1600px


    Torshavns havn har en særlig betydning for mange færinger, da det er herfra, familie og venner oftest har rejst afsted på store rejser. Senere er havnen også blevet en romantisk ramme for afslappede gåture langs vandet. 

     

    – Vi er stolte af at kunne løfte sløret for designet til Smyril Lines nye hovedkvarter og færgeterminal i Torshavn, et projekt, der virkelig favner essensen af ​​Færøerne. Vi har ladet os inspirere af stedets fængslende skønhed og maritime arv, siger Eva Ravnborg, Landedirektør, Henning Larsen Danmark i en pressemeddelelse.

     

    Siden Danmark og Færøernes indtrædelse i Schengen-samarbejde i starten af 2000’erne har havnen været lukket for offentligheden på grund af Schengen-havnesikkerhedsforanstaltninger. I Henning Larsens design er ideen atter at forbinde den historiske havnepromenade med hovedstaden. Lige nu er projektet er nu udbudt til entreprenør, hvorefter den nye byggeri i Tórshavn går i gang.

     

     

    Maritim arv

    Smyril Lines nye knap 8.000 m2 store hovedkvarter har tre forskellige funktioner - en færgeterminal, kontorbygning og lagerfacilitet. Udenfor terminalen er et offentligt tilgængeligt udendørs rampeområde.

     

    Smyril Lines nye færgeterminal og hovedsæde kommer til at ligge lige rundt om hjørnet fra den færøske parlamentsbygning. Bygningen er designet i træ med en base i beton. Designelementer der hylder færøsk kultur og traditioner. Træstrukturen afspejler konturerne af den traditionelle færøbåd, der laves med økse efter ældgamle traditioner og kan spores tilbage til vikingetiden. Basen trækker inspiration fra de håndbyggede kyststier, man ofte kan se på mindre færøske øer for at give nem bådadgang fra vandet over de stejle klippeflader.

     

    Smyril Line Terminal_Henning Larsen_credit ELEMENT_04-1600px



    Tilpasset de skiftende årstider og mange passagerer

    Smyril Line driver passagerfærger på tværs af Danmark, Færøerne og Island, og terminalen fungerer derfor både som mellemlanding og afgangssted for rejsende. Designet prioriterer tilpasningsevne til de skiftende årstider og det nordiske klima og sikrer en problemfri oplevelse for ankommende og afrejsende passagerer.  Fra hovedindgangen får rejsende adgang til to niveauer, der rummer et offentligt tilgængeligt venteområde, en café, tjek-indskranke og International Ship and Port Facility Security-område. Det øverste niveau rummer endnu et venteområde, der giver passagerer adgang til en terrasse, hvor besøgende kan slappe af i grønne omgivelser med en imponerende udsigt. Dette udendørs rum er indbegrebet af forbindelsen mellem samfundet og besøgende udefra og giver Tórshavn offentlig tilgængelighed til området tilbage. Rampens grønne landskab er designet med traditionel færøsk vegetation og tilbyder en flot udsigt over byen.

     

    – Med inspiration fra den særlige charme af traditionelle færøske fiskerbåde og den historiske havn har vi skabt et transformativt rum, der fejrer og genforbinder lokalsamfundet med en del af havnen, der engang var et yndet udflugtmål. Det glæder vi os til at genetablere sammen med Smyril Line, siger Ósbjørn Jacobsen, Design Director Færøerne, Partner, Henning Larsen.

     

    Smyril Line Terminal_Henning Larsen_credit ELEMENT_05-1600px



    I hjertet af bygningen omhyggeligt adskilt fra terminalen ligger Smyril Lines nye hovedkvarter til firmaet ca. 100 medarbejdere. I designet af det nye hovedsæde har Henning Larsen haft stort fokus på at fremme en stærk følelse af fællesskab blandt medarbejdere med forskellige baggrunde og samtidig sikre medarbejdernes velbefindende.

     

    Smyril Lines medarbejdere får nogle fantastiske udsigter fra deres kontorpladser, ligesom de får adgang til en stor indre have. Haven er i flere niveauer og skaber en rolig atmosfære, som medarbejderne kan nyde, og supplerer en rummelig åben kantine, der ligger i forlængelse af haven med åben adgang til det grønne.

     

    Om projektet

    Projekt: Færgeterminal, hovedkvarter og logistikcenter

    Sted: Torshavn, Færøerne

    År: 2021-2024

    Størrelse: 7.750 m2

    Bygherre: Smyril Line

    Arkitektur: Henning Larsen

    Landskab: Henning Larsen

     

    Visualiseringer: Element

    Anbefalede artikler