Skolegård i det arktiske, hvor der er skruet op for klimasikring

Nuuk Skole bliver bygget på Store Slette i Nuuk, hvor jorden er flad og blød, og boligblokken Blok P tidligere lå. Det er derfor ikke det solide grundfjeld, som sætter benspænd for skolens udendørs områder, som VEGA Landskab har designet i samarbejde med KHR Architecture. Men derimod sne og smeltevand i forhold til afvanding.

 

– Her er klimasikring skruet op med faktor et eller andet, fordi der er rigtig meget vand, som skal væk på vildt kort tid, fortæller Anne Galmar, landskabsarkitekt i VEGA Landskab.

 

Lige før fjeldet, ligger skolen for enden af linjen, man i Nuuk kalder for Kulturaksen. Den samler flere byens institutioner om sig.

 

– Skolebygningens placering lægger sig henover denne vigtige linje. Det har arkitekterne grebet flot an ved at lægge hovedankomsten til skolen som et punktum på kulturaksen. Bygningsvolumenerne trækker sig lidt tilbage ved forpladsen og lægger op til klippelandskabet.

Situationsplan, tagplan

Smeltevandets vej

– For at lede smeltevandet af sted ud mod havet er Nuuk et system af kæmpestore dybe grøfter på op til halvanden meters dybde til at fange sneen. En af dem løber direkte gennem skolen, fortæller landskabsarkitekten:

 

– Sammen med KHR og ingeniørerne fra Ístak tog vi tidligt fat i, at vandet og grøften er et tema for udearealerne. Den grøft skulle gå igennem, for vi kan ikke stoppe de mængder af vand.

 

Her er ingen danske regnvandsriste og faskiner. Løsningen er at forme legen om grøften i midten, der med sine bløde kanter løber gennem skolegården og ind under bygningen. Igennem et mandshøjt rør skyder den vandet videre til grøftesystemet på den anden side af huset og forpladsen. VEGA trækker på denne måde kulturaksen op gennem skolen til naturen og fjeldet.

 

– De islandske ingeniører har været super gode at arbejde sammen med om de tekniske udfordringer. Røret skal gennem bærende piller og konstruktionen, og det er nødt til at komme ud så dybt, at det først finder grøften på den anden side af forpladsen.

 

 

Byen og sneen

Det har været en vigtig tankegang, at skolens udeområder ikke skulle ’ordnes på den danske måde’, siger Anne Galmar:

 

– Vi har alle skulle vende vores blik for at sige, at det er en helt anden måde at gøre det på, hvor designet nærmest lægger sig på landskabet, i stedet for at ordne, ordne og ordne. Der er områder i Nuuk, hvor man gør det på den danske måde og har sat en kantsten og lagt nogle fliser og har ordnet fra vejkant til bygning. Det ser helt forkert ud.

 

Som alle andre huse i Grønland er skolens bygninger hævet fra jorden. Fra byen og terrænet er gradueringer af niveauer op til bygningen, hvor træterrasser ved de indre rum, trapper og ramper sikrer, at man kan komme niveaufrit fra byens niveau og op.

 

– Daginstitutionens minilegeplads er som det eneste hegnet ind, resten af området har vi defineret med legeområde, multibane og skaterbane, og bliver et kæmpe hæng ud-område for skolens elever.

 

Arktiske minihaver

Vandet bliver ikke kun ledt under skolegården, men også brugt til at skabe leg og læring og spire vegetation.

 

En hovedsti i pladsstøbt beton går igennem udearealerne, og små stier fra aktivitetsområder griber fat i den store sti, hvor der er brug for det. Landskabet kommer til at gå helt op til stien for noget af udearealet skal ”se uberørt ud” og give en fornemmelse af den oprindelige natur med grønlandske plantevækster, fortæller Anne Galmar:

 

– Selvom det ikke er så lang tid på året, at der er vand i grøften, vil vi gerne fejre det, mens det er der og få noget ud af det. Vi tager derfor lidt af vandet fra grøften og laver en såkaldt arktisk vådmark – som en lille hilsen til den biotop, der altid har været i området før Blok P blev bygget.

 

– Vandet trækker vi over til en legeplads, der er en bygd på stolper med både og huse. Når sneen ligger der, når den nok helt oppe om husene, men når sneen er væk kommer der en lavning. Og når vandet kommer, vil det nå op om båden. Der er selvfølgelig nogle vigtige detaljer omkring redskaber, der skal stå i vand, og om sikkerhed ift. hvor dybt må det være. Men det har vi løst.

 

I landskabet skal sås frø fra arktiske urter og plantes pil, og stadsgartneren i Nuuk er sat i gang med at opformere arktisk pil. Sammen med frø fra kæruld og kvan, der graves op fra mosetørv i de dybere jordlag, skal det forme beplantningen.

 

Foran skolen er planen at skære et lille hul i den in situ-støbte beton ned til røret og skabe en arktisk minihave ved hjælp af vandet, der kan pible op.

 

Sneen

Når sneen falder, bliver stien, der er brandvej, og trædækkene ryddet. Al den sne samles i snedepoter i skolens hjørner og køres til havet med regelmæssige mellemrum.

 

– I resten af områderne får sneen lov til at ligge. Gynger og stolpeskov vil stå som pinde i sneen, hvor der bliver en leg i, at de står i sne og bliver anderledes legeredskaber.

– Vi har valgt, at der er flere steder, man ikke skal rydde, for det er svært at rydde omkring legeredskaberne. De vil få masser af tæsk, når man prøver at rydde rundt om noget, man ikke kan se.

 

Mod på mere arktisk byggeri

VEGA Landskab er klar på flere arktiske projekter, og det er også en drøm at komme  mere nordpå, runder Anne Galmar af:

 

– Det har været kæmpestort at løse rent teknisk. Men det er også noget af det, der er sjovt ved at arbejde i det arktiske. Efter at have øvet sig i tyve år på at gøre det på den danske måde, skal vi gøre det helt anderledes.