Hvordan bygger vi bæredygtigt, når der er 30 graders frost, og alt skal fragtes tusindvis af kilometer?

Også i Grønland vokser ønsket om mere bæredygtige måder at bygge på. Det blev senest understreget ved valget til Landstinget og kommunevalget den 6. april. Her blev venstrefløjspartiet IA det største parti, og det har nu dannet regering og beholdt desuden borgmesterposten i Nuuk. IA har et valgprogram, der netop vægter den grønne dagsorden og miljøet højt.

Det er derfor en vigtig milepæl for byggeriet, at man allerede er klar med en DGNB-standard for nye boliger, der er tilpasset de specifikke forhold i Grønland. Standarden er udviklet i tæt samarbejde mellem Leif Hansen Bygherrerådgivning, kommuneqarfik Sermersooq, boligselskabet Iserit A/S og Green Building Council Denmark.

Ambitiøs og samtidig fair

- Alle har snakket om bæredygtighed i mange år, men det er først nu, at der begynder at ske noget konkret. Udfordringen er i høj grad, at der er nogle særlige forhold heroppe, som gør, at du ikke bare kan oversætte kriterierne for Danmark eller Tyskland en til en, forklarer adm. direktør i Leif Hansen Bygherrerådgivning Carsten Pietras og uddyber:

- Vurderingen af den miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighed skal være ambitiøs, men også fair. Vi har derfor især kigget på de kriterier, som handler om energiforbrug og totaløkonomi, simpelthen fordi vi skal bruge mere varme i et koldere klima, og fordi det er dyrere at bygge i Grønland. Der er stort set ingen byggematerialer lokalt, så alt skal fragtes flere tusind kilometer med skib. Til gengæld kan strøm produceres via vandkraft og solceller, og vi kan bruge lokal granit som tilslag i betonfremstilling.

Op mod 4.000 nye boliger alene i Nuuk

De første boligprojekter er allerede udbudt med afsæt i den nye DGNB-standard. Iserit A/S er lige nu godt i gang med to byggerier af henholdsvis 50 og 25 familieboliger i Inguaraq i den sydlige del af Nuuk, der ventes færdige i henholdsvis 2022 og 2023.

Men mange flere er undervejs, og Carsten Pietras understreger, at der er et behov for nye boliger i Nuuk, hvor det forventes, at indbyggertallet stiger med 10.000 borgere over en tiårig periode.

- Mange af de boligbyggerier, der er opført af den danske stat i 1950’erne og 1960’erne, er lavet i materialer, som indeholder miljøfarlige stoffer såsom bly eller PCB, og med byggemetoder som simpelthen ikke egner sig til arktiske forhold. Det betyder, at de nu står over for at skulle rives ned og erstattes af nye boliger. Andre kan nøjes med at blive renoveret. I runde tal drejer det sig i Nuuk måske om 2.000 boliger, der skal erstattes, samtidig med at befolkningstilvæksten vil kræve yderligere 2.000 nybyggede boliger.

- Tendensen er, at folk fortsat flytter fra bygderne og ind til byerne og fra de mindre byer til de større. De yngre for at få uddannelse, de ældre for at få bedre pleje- og sundhedstilbud. Vi regner med, at Nuuk over de næste ti år vokser til 30.000 indbyggere.

4-årig rammeaftale for nye boliger

De nye boliger i det sydlige Nuuk er en del af en 4-årig rammeaftale, som Iserit A/S har udbudt for at kunne planlægge byggeaktiviteten bedre. Planen er at opføre mellem 100 og 200 nye boliger årligt over de næste ti år.

- Vi kigger meget på materialesammensætningerne og holdbarheden af de nye boliger. Materialerne og konstruktionerne skal kunne genanvendes og have lang levetid, selv om det er koldt, blæser og er fugtigt. Vi prøver generelt at indføre nogle nye byggemetoder, som ikke har været anvendt tidligere, for at bane en ny og mere bæredygtig vej for byggeriet, runder Carsten Pietras af.