Ændret affaldsbekendtgørelse er et wake-up call for byggebranchen

Miljøministeriet er ved at lægge sidste hånd på en ændret affaldsbekendtgørelse, der her i efteråret har været i høring og forventes at få effekt fra 1. januar 2021. En væsentlig nyhed for byggebrancen er bekendtgørelsens præcisering i §67 kap. 11 af, hvad man skal screene og kortlægge i forbindelse med nedrivning og renovering.

 

Tidligere kunne man misforstå og læse teksten som om, at kravet om at screene og kortlægge for problematiske stoffer kun gjaldt PCB. PCB er imidlertid langt fra det eneste stof, som kan påvirke miljøet samt indeklima og helbred hos de håndværkere, der arbejder med nedrivning eller renovering og dermed håndterer de gamle byggematerialer. Derfor præciserer Miljøministeriet i den ændrede bekendtgørelse, at det gælder problematiske stoffer over en bred kam. 

 

I Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB) kalder centerleder Anke Oberender præciseringen for at et wake-up-call til byggebranchen. Hun siger:

 

- Den måde der screenes og kortlægges på i dag er langt fra tilstrækkelig. Bygninger skal - før arbejdet med nedrivning eller renovering går i gang - undersøges for indhold af miljø- og sundhedsskadelige stoffer, så byggeaffaldet kan blive klassificeret, anmeldt til kommunen samt håndteret og behandlet korrekt.

 

Og fortsætter:

 

- Den nye affaldsbekendtgørelse vil være med til at afklare tvivl og sætte fokus på, at der skal ske en ændring på det her område. Korrekt og grundig screening og evt. efterfølgende kortlægning af problematiske stoffer skal være en naturlig del af ethvert renoverings- eller nedrivningsprojekt. Håndværkere, indeklima og miljøet skal ikke udsættes for unødige risici på grund af en upræcis formulering i bekendtgørelsen, og det vil Miljøministeriet nu råde bod på.

 

 

Mere fokus på dokumentation og sporbarhed

Den nye affaldsbekendtgørelse kommer også med nye krav til dokumentation og sporbarhed af byggeaffald. Byggeaffald skal allerede i dag anmeldes til kommunen senest 14 dage før renoverings- eller nedrivningsprojektet går i gang, men fremover skal anmeldelsen bruges mere aktivt til at dokumentere og spore byggeaffald. De nye regler fastsætter nemlig, at anmeldelsen skal forsynes med et løbenummer, som ejeren af byggeaffaldet (typisk bygherren) får hos kommunen. Løbenummeret skal følge de enkelte læs byggeaffald frem mod første modtager. Derudover skal ejeren af byggeaffaldet ajourføre anmeldelsen, hvis der opdages ny relevant viden om forureningsstoffer, som har betydning for anmeldelsen og håndtering af affald. Anke Oberender siger:

 

- Selvom det som udgangspunkt er bygherren, der skal sørge for, at denne dokumentation er på plads og afleveres til transportøren af affald, vil det i praksis kræve entrenørens involvering. Det er altså et wake-up call til alle de involverede.

 

Hun siger uddybende:

 

- Der er en række uafklarede spørgsmål, når bekendtgørelsen træder i kraft, herunder hvilket system der skal benyttes til den digitale anmeldelse, hvordan systemet for løbenumre skal styres, og hvad modtageanlæg stiller op med affald, der ikke er forsynet med en anmeldelse og et løbenummer. Der vil helt sikkert komme løsninger på dette, og Miljøministeriet, herunder Miljøstyrelsen, er bekendt med udfordringerne, men løsningerne er der sandsynligvis ikke fra dag 1 for bekendtgørelsens ikrafttræden.

 

 

Håb om en mere ensartet praksis
I dag er der forskellig praksis for, hvilke miljøfarlige stoffer kommunerne kræver byggeaffald undersøgt for. Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet udførte i 2017 en undersøgelse, der viste, at flest kommuner kræver undersøgelser for PCB (89 %) efterfulgt af asbest (84 %) og bly (80%). Færrest krævede i 2017 undersøgelser for kulbrinter (33 %), klorparaffiner (47 %) og PAH'er (56%). I midterfeltet fandtes en stribe af andre stoffer f.eks. kviksølv, kobber og cadmium.

 

Det er forventningen, at den nye affaldsbekendtgørelse vil bidrage til at skabe en mere ensartet, problemfri praksis på området, så man undgår diskussioner om, hvilke stoffer der skal undersøges for. Desuden vil den øgede sporbarhed medvirke til at fremme mulighederne for genanvendelse, fordi man vil have kendskab til materialernes evt. indhold af problematiske stoffer og vide, hvor materialerne kommer fra.