Lendager, Vandkunsten, GXN om Circle House: I spændingsfeltet mellem idealisme, økonomisk potentiale og uundgåelig disruption

 

Circle House er et bemærkelsesværdigt projekt, da man har samlet bredest mulige viden fra produktniveau til projektering frem til selve byggeriet. For ”Fællestegnestuen” er bedre genanvendelse en udfordring, som skal løses på brancheniveau, hvor man i fælleskab etablerer fremtidens fundament og herved forhindrer, at aktører fra andre lande og brancher pludselig etablerer et nyt forretningsområde.

 

En færdig væg med genanvendt materialer. Foto: Torben Eskerod

 

”Udviklingen af cirkulær tænkning giver et teknologi-forspring for dansk industri”

Søren Nielsen har med egne ord arbejdet med bæredygtighed, før det fik sit navn, og i Vandkunstens projekter gennem tiderne har en rød tråd været fokus på at udnytte naturens resurser bedst muligt i forhold til materialevalg og bygningsdesign. Han oplever i disse dage et tydeligt skifte, hvor udviklingen af nye bæredygtige byggemetoder ikke længere udelukkende af drevet af ideologi og ildsjæle.

 

- I Vandkunsten har vi tit levet bedst i modvind, men nu bliver vi mødt af opbakning mange nye steder fra. Der er flere store aktører i byggeriet, som ser potentialet i cirkulær økonomi, og de vil gerne bevæge sig i den retning, fortæller Søren Nielsen og fortsætter:

 

- Den holdningsændring skyldes nok flere nederlag for den konservative holdning, eksempelvis hele vindmølleeventyret og implementeringen af EU's lavenergi-direktiv, som har resulteret i de danske frivillige energi-klasser, hvilket har været en enorm succes. De frivillige klasser har været en smart mekanisme, der har givet danske virksomheder muligheden for at indrette sig på fremtiden, så dansk industri har fået et teknologi-forspring i forhold til vores omverden.

 

 

Kunsten at skabe eksempler til efterfølgelse

Søren Nielsen oplever altså en ulmende hype omkring cirkulær økonomi over hele Europa, hvor enkelte kan se forretningspotentialet, men der mangler stadig et godt eksempel til hvordan, forretningsmodellen kan se ud.

 

- Vi har i Vandkunsten haft en vision om at gøre Genbyg, som udelukkende handler med brugte byggematerialer, til Danmarks rigeste tømmerhandel, men de tænker for ideologisk til, at det kan lykkes, smiler Søren Nielsen, som i det hele taget ser en løbende adaption af cirkulære principper i byggebranchen, indtil der et tidspunkt kommer en spiller, som får stor succes, hvorefter der bliver åbnet for sluserne:

 

- Der skal være nogle, der går planken ud og får lavet nogle af de løsninger, som andre kan bygge videre på. Circle House er det første store demonstrations-hus opført efter cirkulære principper, hvor vi prøver at skabe en håndfuld tekniske løsninger, som folk kan se og forholde sig til fremover. Det helt overordnede mål er at få den cirkulære økonomi indarbejdet i lovgivningen, men det bliver først en mulighed, når man ved, at alting kan hænge sammen teknologisk og økonomisk. Der er så mange penge knyttet til et byggeprojekt, at en bygherre vil have konkrete projekter at forholde sig til som sikkerhed, inden man for alvor begynder at ændre i processerne.

 

Ressourcerækkerne af Lendager Group

 

Konkurrence-baseret evolution

Kasper Guldager Jensen har sammen med entreprenørvirksomheden MT Højgaard udgivet bogen “Building a Circular Future”, og det samarbejde har været essentielt i forhold til at få en bred opbakning til Circle House-projektet i byggebranchen, fortæller Søren Nielsen:

 

- Cirkulær økonomi kræver nye dynamikker i alle led af byggekæden, og når Anders, Kasper og jeg går sammen i Fællestegnestuen, så er det også for at have den bredde inden for arkitekt-branchen. Lendager, Vandkunsten og 3XN er tre ekstremt forskellige tegnestuer med forskellige traditioner og kundekredse, og den manifestation på tværs er nødvendig i forhold til at indføre cirkulære principper i byggeriet. Her er det Kaspers store fortjeneste, at det er lykkedes at samle så mange af branchens virksomheder i projektet. Når konkurrerende virksomheder som MT Højgaard og NCC Construction begge går med i Circle House projektet, så giver det en sund konkurrence, som er nødvendig for at få udviklet løsningerne – ellers vil vi miste dynamik.

 

Kasper Guldager Jensen ser det som altafgørende, at udviklingen af løsninger til genanvendelse af byggematerialer ikke sker i en eksklusiv klub.

 

- For at etablere cirkulære principper i byggeriet, så er det nødvendigt med en kritisk masse, og derfor er al viden om tekniske løsninger og forretningsmodeller på Circle House frit tilgængeligt som open source. Synergien mellem det nye og det etablerede er vigtig her. For selvom der er flere nye, små virksomheder med 100 % fokus på cirkulært byggeri, så skal der også bredde og volumen på for at rykke noget. I dag er bæredygtighed automatisk med i alt hvad, virksomheder inden for byggebranchen foretager sig, så der er en stor interesse for at være med i udviklingsarbejdet med at gøre byggeaffald til en resurse, fortæller Kasper Guldager Jensen og fortsætter:

 

- Cirkulær økonomi er ikke kun et spørgsmål om nytænkning – det er også videreudvikling af eksisterende løsninger, hvor man gør tingene 5 % anderledes. På Circle House bygger vi på Vandkunstens mangeårige forarbejde, ligesom Lendager Group er lykkedes med at skabe en forretningsmodel for upcycling, hvor man bevarer de genanvendte materialers værdi og får den værdi med i projekterne med det samme. Vandkunsten og Lendager Group skaber efterspørgsel i markedet efter bæredygtige bygninger, og hvad der er endnu vigtigere, så vil andre virksomheder efterligne det arbejde og flytte resten af byggebranchen.

 

Upcycle House af Lendager Group. Foto: Rasmus Hjortshøj

 

Økonomien skal holde på Circle House – det er proof of concept

I Fællestegnestuen har man opstillet to essentielle målsætninger for Circle House-projektet, nemlig at mindst 90 % af materialerne kan genanvendes uden værditab, og at økonomien i projektet skal kunne bære at blive udbudt på markedsvilkår.

 

- Vi håber, projektet kan være en vigtig byggesten i forberedelsen til fremtidens cirkulære økonomi. Derfor er ambitionen med Circle House at bygge et hus i 1:1, der kan kopieres og skaleres i markedet. Og når vi udvikler løsninger til råhuset, facaden eller installationerne, så sker det i fælleskab med alle andre aktører i byggeprocessen – som producent og entreprenør – og det burde være basis for, at vi kan lykkes med projektet, siger Kasper Guldager Jensen og fremhæver, at Circle House kommer til at fungere som udstillingsprojekt, en eksempelsamling, som demonstrerer bygningens niveauer i forhold til genanvendelse. Her er der forskellig levetider på de enkelte bygningsdele, og derfor forskellige potentialer til at få værdien til at cirkulere.

 

Ved grundigt forarbejde i samarbejde med de involverede i projektet, så ønsker Fællestegnestuen at få en konkret model, som man kan eftergøre på andre projekter i markedet Alle tre arkitekter i Fællestegnestuen er dog enige om, at den helt store opgave kommer til at være, at få økonomien i projektet til at lykkes.

 

- Det er essentielt at have forståelse for det økonomiske aspekt for at kunne lykkedes med en bæredygtig udvikling. Hvis vi vil tages seriøst, når vi påstår, at cirkularitet er vejen frem, er det vigtigt at vise, at vores ideer er realiserbare og kan repliceres. Det har været vores omdrejningspunkt i Lendager Group – og derfor kan vi nu pege på Ressourcerækkerne, Upcycle Studios som håndgribelige eksempler på, at det ikke bare er en god ide, men at det er en realistisk god ide. At bygge efter cirkulære principper er allerede svært med konventionelle bygninger, og når man bygger almene boliger, så er der en meget stram økonomisk ramme, så projektet kræver innovation fra alle involverede parter, siger Anders Lendager og fortsætter:

 

- Det er her, at udfordringerne for alvor viser sig, for det er en opgave for branchen som helhed at få den side med som en del af deres forretningsplan. Ellers kommer andre med det – det er do-or-die. Men det kræver, at byggebranchen laver sine processer om, og her er der visse strukturer skjult i byggebranchen, som opretholder status quo – det opdager man først, når man varetager hele byggeprocessen i stor skala.

 

 

Hvem skal tjene pengene?

I Lendager Group har man gjort sig erfaringer med at varetage alle dele af byggeprocessen, og virksomheden tæller således både bygningskonstruktører, en geograf, diverse ingeniører, kommunikatører, designere, strateger, business developere, økonomer og en masse andet, så man kan spænde over mange fagligheder og faser. Eksempelvis har man på Pelican Selfstorage på Prags Boulevard i København forsøgt at innovere betonindustrien ved at investere i et mobilt betonværk til upcycling, der gjorde det muligt at genanvende de 3000 ton beton til både terrændæk, fundamenter og in situ-støbte vægge.

 

- Det skal helt nye værktøjer til, for at man kan løfte projekter med cirkulær økonomi på stor skala. I Lendager Group har vi således investeret i udstyr, som gør det muligt at skære murstensfacader med cement-mørtel op til moduler, som genanvendes direkte på boligerne Ressourcerækkerne i Ørestad Syd. Det er ikke nok, at arkitekter og materialeproducenterne designer løsninger med cirkulære principper – vi er nødt til at rykke ved definitionen af hvordan, man bygger, siger Anders Lendager, som med sin virksomhed er lykkedes med at skabe business cases for værdiskabelsen ved upcycling. Men når en række forskellige aktører skal gå sammen om et projekt som Circle House, så mangler vi lige nu ifølge Anders Lendager mere præcise rammer for entreprenøren, som skal udføre byggeriet efter cirkulære principper:

 

- På Circle House skal der være innovation i alle faser, og i den cirkulære økonomi er entreprenøren meget central. Men lige præcis her ligger der en stor udfordring for Fællestegnestuen og rådgiver-delen, for vi skal kunne give de udførende en tryghed, så de ikke står med al risikoen. At bygge med henblik på genanvendelse er nyt for entreprenørerne, og det kræver meget eksplicitet i udbudsmaterialet, så der en klar upside for dem at bygge efter cirkulære principper.

 

Søren Nielsen fremhæver, at der kommer til at ske en omvæltning af byggeriets værdikæde med en forskydelse af ydelser.

 

- Når man designer bygninger på en måde, så de kan adskilles igen, så kan man ikke projektere på samme detaljeniveau, for noget skal løses af de udførende undervejs i processen. Til gengæld opstår der også nye uopdyrkede forretningsområder, som eksempelvis nedrivning, der kommer til at være et kerneområde i fremtiden. Her vil der sikkert komme en ingeniøruddannelse, som hedder materialemobilitet, udtaler Søren Nielsen og fortsætter:

 

- Circle House slipper vi i udbudsfasen, hvor projektet bliver underkastet de gængse forretningsmæssige principper med en totalentreprenør og potentielt andre rådgivere. Her vil de skulle innovere og finde kompromisser, så økonomien kommer til at holde. Det er nødvendigt, og derfor er projektet også vigtigt som udstillingsobjekt og referenceramme – hvor man kan se det komplette katalog af tekniske løsninger til cirkulært byggeri.

 

 

Upcycle House af Lendager Group. Foto: Rasmus Hjortshøj

 

 

Der kommer en ny æstetik, der fremviser bygningernes kulturhistorie

Anders Lendager mener, at det er vigtigt at udfordre status quo og vise, at man kan skabe bæredygtige løsninger uden at gå på kompromis med æstetikken. 

 

- Specielt forhold til valget af materialer, så er kvalitetsniveauet virkelig ringe i nybyggeri, og her kan upcycling give et løft. I Lendager Upcycle har vi på indervæggene i Resurserækkerne benyttet affaldstræ fra gulvproducenten Dinesen, så boligerne har vægge i massivt træ. Her giver de genanvendte produkter en øget kvalitet, som betyder, at man ikke bare river den væg ned. Den historie er vigtig, og her kan cirkulær tænkning få de ægte kvaliteter frem i bygningerne, så vi ser flere lokale, nordiske materialer. Når man kan benchmarke genanvendte produkter mod andre produkter på den måde, så begynder den cirkulære økonomi virkelig at få medvind, siger Anders Lendager og fortsætter:

 

- Det er da kedeligt, hvis vi ikke husker at skabe smukke bygninger i vores jagt på at opfylde alle lovkrav om energiforbrug og så videre. Heldigvis oplever jeg, at den cirkulære metode åbner op for at kunne bygge med materialer af rigtig høj kvalitet, så får man også arkitektonisk kvalitet.

 

Rendyrkningen af materialer giver en større kvalitet, hvilket er bæredygtigt i sig selv i forhold til bygningsejernes villighed til at renovere bygningen løbende, ligesom de genanvendte materialer ganske enkelt holder længere. Søren Nielsen fremhæver, at cirkulære byggemetoder vil føre til nye bygningstyper med vægt på enkelthed og ærlighed:

 

- Når bygninger skal kunne adskilles igen, så giver det en ny æstetik med synlige bjælker og sammenføringer, som kan være lige så smuk som den moderne, minimalistiske stil. Vores tids insisteren på hvide og glatte overflader nærmer sig efter min mening det mentalhygiejniske, og i dag skifter man altid køkkenet som det første, når man flytter – i gamle dage skiftede man bare hyldepapiret.

 

Søren Nielsen ser en stor værdi i, at tiden ophober sig i komponenterne og fremviser bygningernes kulturhistorie:

 

- Folk kan jo godt lide de klassiske huse, som blev bygget før, vi alle sammen fik et ensartet billede af hvordan, det hvide og kubistiske arkitekttegnede hus skal se ud. At bygge med cirkulære principper vil resultere i nye bygningsprincipper, som bringer os ud af modernisme igen, og måske gør, at folk holder op med drømme om akvarievinduer. Et cirkulært hus kommet ikke nødvendigvis til at se ud på et bestemt måde, men alle detaljerne kommer til at være anderledes, og det vil uundgåeligt sætte sit præg på bygningerne. Faktisk forventer jeg, at 2. og 3. generations cirkulære huse bliver mere og mere interessante.

 

”Vi skal afskaffe affald som begreb”

Kasper Guldager Jensen mærker flere tendenser i tiden, som skaber større efterspørgsel efter bæredygtige løsninger og understøtter den cirkulære økonomi.

 

- Lige nu er kommet større fokus på vores bygningers indeklima, og her vil cirkulære principper resultere i bygninger med færre og mere miljøvenlige materialer, hvilket vil skubbe til den udvikling. Vi er netop ved at udvikle et bygningskoncept for Google, fordi de efterspørger sunde og recirkulerbare materialer i deres kontorbygninger. Den form for demonstration og efterspørgsel er afgørende i udviklingen af den cirkulære økonomi, siger Kasper Guldager Jensen og fremhæver i samme åndedræt de nye digitale fremskridt, som gør det muligt at monitorere bygningskomponenter over bygningers levetid.

 

- Vi kommer til at vænne os til tanken om, at byggematerialer er knappe råstoffer i fremtiden, og lige nu bruger man en masse penge på at opføre en bygning, og så afskriver man den værdi over 30 år. Men der er masser værdi i en bygning, og hvis vi skal realisere fremtidens storbyer og nedbringe CO²-udslippet, så er der ingen tvivl om, at vi skal afskaffe affald som begreb og se vores eksisterende bygninger som resurser for fremtidige bygninger og byer. Den økonomi skal frigøres, og her ligger der en kæmpe forretningsmæssig mulighed for nye arbejdspladser og aktører. Målet med Circle House er at anspore branchen til at udvikle sig i den her retning – at have det i baghovedet som vinkling på al sin produktudvikling. 

 

Fakta om projektet Circle House

• Circle House består af 60 almene boliger i Lisbjerg uden for Aarhus, som bygges efter principperne i cirkulær økonomi.
• Målsætningen er, at 90 % af bygningernes materialer kan genanvendes uden at miste nævneværdig værdi.
• Byggeriet bliver udbudt på markedsvilkår i slutningen af 2018. Byggeriet forventes at starte i 2019 og boligerne forventes færdige i 2020.
• Circle House involverer over 30 virksomheder fra den danske byggebranche fordelt over hele værdikæden.

 

 

Quay Quarter Tower af 3XN genanvender 2/3 af den forrige bygning

 

Parterne bag Circle House 

• Styregruppe: Lejerbo (bygherre), GXN Innovation, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA), MT Højgaard, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).
• Aarhus Kommune lægger grund til selve byggeriet.
• Fællestegnestue: 3XN Arkitekter, Lendager Group, Vandkunsten.
• Industripartnere: Orbicon, Dansk Beton, Spæncom, Consolis Innovation Division, Peikko, Kalk, Dovista, Velfac, Komproment, Rockwool, Caverion, Gyproc, Tarkett, NCC Construction, Kingo Karlsen, Tscherning, RGS Nordic, Troldtekt. Tåsinge Elementer, Hunton, Overtreders, EuroTag (Derbigum og Kork), ScanUnderlay, Rheinzink, Thermocell
• Konsulenter: Responsible Assets, Horten Advokatpartnerselskab, Lauritzen Advising, Hildebrandt & Brandi.
• Undervisning: CINARK, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.
• Projektet er udviklet med støtte fra Miljøstyrelsen og Realdania.

 

 

Fakta om genanvendelse af byggematerialer

I Danmark står byggesektoren for 33 % af den samlede affaldsmængde og globalt for 33 % af den samlede CO²-udledning, hvilket hænger sammen med, at byggeaffald i dag stort set ikke genanvendes, uden at værdien forringes. Derfor skelner man mellem genudnyttelse, genindvinding og genbrug:

 

Genudnyttelse:

Genudnyttelse betyder, at affald indgår i produktionen af et produkt, men hvor affaldets oprindelige egenskaber ikke udnyttes i særlig høj grad, og hvor materialets værdi ikke bevares (downcycling). Et godt eksempel er glasskår, som bruges sammen med andre affaldsprodukter til fyld ved anlæg af veje.

 

Genindvinding:

Genindvinding bruges til at beskrive processen, hvor affald benyttes sammen med nye råvarer enten til at fremstille det samme produkt eller til at fremstille et helt andet produkt, hvorved materialet får en højere værdi (upcycling). Et godt eksempel er glasskår, som bruges til at fremstille nye flasker eller isoleringsmateriale.

 

Genbrug:

Genbrug er, når den samme ting eller genstand bruges til det samme formål mere end én gang. Her sker der et direkte genbrug af et produkt, således både råvarerne og den anvendte energi i fremstillingen ikke går til spilde. Et godt eksempel er glasflasker, som genbruges direkte.

 

Samling af bentonelement

 

Økonomisk potentiale

Ellen MacArthur Foundation har lavet et omfattende casestudy af de økonomiske potentialer for Danmark som cirkulær økonomi. Beregningerne i rapporten viser, at hvis cirkulær økonomi implementeres i byggeindustrien, vil der frem mod 2035 være et samlet økonomisk potentiale på omkring € 7,75 mia.

 

• € 3,4 milliarder i industrialiseret produktion og 3D print af bygningsmoduler.
• € 1 milliard i genbrug og højværdigenanvendelse af komponenter og materialer.
• € 2,3 milliarder i deling af funktioner og multibrug af bygninger.

 

Kilde: Potential for Denmark As A Circular Economy – A Case Study From: Delivering The Circular Economy – A Toolkit For Policy Makers (ellenmacarthurfoundation.org).

  

Blå bog: Anders Lendager

Anders Lendager er arkitekt MAA og stifter af og partner i Lendager Group, som er en innovativ byggekoncern, der har specialiseret sig i cirkulær økonomi som forretningsmodel. Koncernen er således eksperter indenfor metodikken, som de anvender til at rådgive andre virksomheder og til at udfordre barren for, hvordan bæredygtig vækst skabes. De arbejder derfor eksempelvis med upcycling som metode til et kost-neutralt bæredygtigt byggeri – hvor man genanvender materialer til højest mulig værdi og bruger dem på nye måder.

 

Lendager Group står blandt andet bag boligprojektet Ressourcerækkerne i Ørestad Syd, hvor store dele af materialerne er upcyclede. Således vil facaden være beklædt med genbrugstegl fra efterladte boliger i udkantsområder, hvor man ved at skære facaderne på de efterladte boliger op og montere dem i stålrammer, kan bruge dem direkte som facademoduler i den nye bebyggelse.

 

 

Blå bog: Kasper Guldager Jensen

Kasper Guldager Jensen er arkitekt MAA og partner i 3XN og stifter af arkitektfirmaets grønne tænketank GXN, som blev etableret i 2007 med henblik på at udforske, innovere og integrere nye materialer og grønne strategier i et bredt samarbejde byggebranchens virksomheder. Kasper Guldager Jensen har sammen med John Sommer fra entreprenørvirksomheden MT Højgaard udgivet det fælles bogprojekt “Building a Circular Future”, hvor man kommer med konkrete bud på de skridt, der skal til for at transformere byggeindustrien fra en lineær til en cirkulær model.

 

Arkitektfirmaet 3XN står blandt andet bag højhusbyggeriet Quay Quarter Tower i Sydney, hvor designet inkorporerer og genanvender 2/3 af den forrige bygning på sitet og derved forbedrer projekts økonomi med over 100 mio. australske dollars

 

Blå bog: Søren Nielsen

Uddannet arkitekt MAA og partner på tegnestuen Vandkunsten siden 2008, og han varetager størstedelen af tegnestuens udviklingsarbejde i forhold til teknologi og bæredygtighed, hvor han gennem en længere årrække har stået som garant for en holistisk tilgang til miljø, social- og økonomisk bæredygtighed i alle faser.

 

Søren Nielsen udvikler og afprøver nye strategier for genanvendelse af byggematerialer, og han er en bærende drivkraft i Vandkunstens foreløbig største projekt, nemlig renoveringen af 1001 gårdhuse i Albertslund Syd. Med renoveringsprojektet ønsker tegnestuen at bane vejen for fremtidens almene renoveringspraksis, hvor genanvendelse af udskiftede materialer er en stor del af strategien.