Byggepladsen er vores bane. Linjerne er klare, målet er tydeligt, og alle kender spillereglerne – i hvert fald burde de gøre det. Et hold vinder ikke på talent alene, men på relationer: Hvem spiller bolden hvornår, hvorfra og til hvem. Sådan er det også med spild i byggeriet. Spild er ikke kun containere med affald – det er også spild af tid, transport, energi – og spild af kompetencer og innovation, når vi ikke deler viden på tværs.

På banen er der en retning (fra kickoff til scoring), en formation og en spilleplan. I byggeriet svarer det til en fælles CO₂-retning, en tydelig rollefordeling og faste rutiner for samarbejde. Når kæderne mellem bygherre, rådgivere, entreprenører og leverandører ikke hænger sammen, ender vi i “offside”: dobbelte montager, ekstra kørsler, midlertidige løsninger og konflikter.

Hver misset aflevering forlænger byggeprocessen og forværrer klimaregnskabet.

Hvorfor relationer – og hvor stort er problemet?

Det koster produktivitet, ressourcer og CO₂, når fejl skal udbedres, og materialer genanskaffes. Byggeriet står for omkring 5 mio. ton affald årligt – omtrent 40 % af Danmarks samlede affald. Det siger noget om potentialet, hvis vi for alvor reducerer spildet i både proces og produkt.

I en BUILD-rapport fra 2021: ”Kortlægning af spild i byggeriet” var konklusionen, at spild og omarbejde især hænger sammen med for lidt samarbejde, uklare aftaler/projektmateriale, for sen eller for lidt inddragelse, samt manglende kvalitet i udførelsen – og har vi rykket os frem på banen, eller spiller vi stadigvæk defensivt?

Med andre ord: Kæderne mellem bygherre, rådgivere, entreprenører og leverandører hænger ikke tæt nok sammen – og bolden tabes i grænsefladerne. Samtidig efterlyses der stadig bedre fælles begreber, data og videndeling på tværs af projekter – netop for at målrette indsatser og måle effekt.

Det holistiske blik forstærker gevinsterne, når fagene spiller sammen

Hvis vi vil nedbringe spild, skal vi skabe en kultur, hvor man trygt kan sige: “Den var på mig”. Men det skal vi kun gøre, hvis vi kan lære af vores fejl. På en byggeplads er det vigtigt at kunne tale åbent om afvigelser, uden det det handler om skyld: Hvad skete der? Hvad gør vi i morgen? Hvem hjælper hvem? Løsningerne handler netop om øget (langvarigt) samarbejde, tidlig inddragelse, bedre koordinering og fælles sprog.

 

Taktik – fra tegnebrættet til praksis

Spillereglerne findes: Bygningsreglementets klimakrav, LCA, EPD’er og KS. Men ligesom i fodbold giver reglerne først værdi, når relationerne fungerer i tempo. Det kræver et fælles sprog og en enkel taktik, der kan spilles hver dag på pladsen – ikke kun i projektmøder. I Dansk Håndværk har vi i en længere periode kørt arrangementer med temaet spild i byggeriet. Erfaringen er klar: Når relationerne styrkes, falder spildet mærkbart, både i materialer og i mistede læringsmuligheder.

Tre faste “spilsekvenser” som kan virke:

 1. Fælles gameplan fra start: Et tværfagligt opstartsmøde med få, skarpe mål for spild og CO₂. Alle kender formationen, beslutningsvejene og risici de næste to uger.

Hvorfor: Uklare aftaler, sent ejerskab og utilstrækkelig planlægning er centrale spildårsager. En fælles plan reducerer netop de risici. Én A4 med mål, roller og kontaktveje. Hvis planen kræver tre ringbind, er det ikke en plan – det er en roman.


2. Daglig pasningsøvelse: 20 minutters tavlemøde med dagens tre spildrisici, klare afleveringer (hvem gør hvad), og hurtig læring fra gårsdagens fejl – uden skyld, men med ansvar.

Hvorfor: Små, hyppige justeringer slår store, sjældne “skældudsmøder”. Netop bedre koordinering, løbende opfølgning og fælles sprog. Vi mangler at udnytter fælles viden.

Kultur-tip: Ros en åben fejlmelding dagligt. Den, der tør sige “min”, redder holdet for mere spild. (Tavlen slutter, når nogen begynder at stirre forelsket på kaffekoppen, det skal IKKE være lange ens eller gentagne møder, men holdes korte og præcise for sjakbajsenerne, efter de har fået information fra svende og lærlinge).

3. Demontering: Kort, byggepladsmoden anvisning på selve produktet (QR) og krav om “build for disassembly”, så materialer bevarer værdi.

Hvorfor: Mangelfuld kvalitet i udførelsen, uklart projektmateriale og fravær af systematisk videndeling er gennemgående årsager til spild. En kvalitetskultur med fælles standarder og læringsrutiner kan være en modgiften. Der er ingen, som bygger huse alene. Lad praksis vise det: Ën faglig standard, mange hænder.

 

Træningen tæller også

Lærlinge som interesserer sig for bæredygtighed, de har ofte har fået undervisning i grøn omstilling, og kan derfor være holdets spilfordelere: De kan dokumentere “før–under–efter”, sikre videndeling på tværs og fastholde forbedringer fra sag til sag.

Og som enhver klub har brug for et scoreboard, har pladsen brug for få, synlige nøgletal: Materialespild i topkategorier, kørte kilometer, omarbejder pr. XXX m² og andel løsninger forberedt til demontering. Det, vi måler, forbedrer vi – og data gør læringen håndgribelig fra sag til sag.

Hvordan ”vinder” vi kampen?

Den grønne omstilling handler om mere end grønnere materialer. Spillet vindes ikke af stjernespillere alene, men af et hold, der spiller hinanden gode. Den handler om at gøre samarbejdet lige så tydeligt som banens linjer: Klare regler, klare roller, stærke relationer og et tydeligt rum at spille i. Når vi spiller sådan, reducerer vi spildet – og scorer på både kvalitet, økonomi og CO₂.