
GrønlandsBANKEN har lyttet til jer...
Hos GrønlandsBANKEN handler digital udvikling ikke kun om teknologi – det handler om mennesker.
GrønlandsBANKENs nye hjemmeside er resultatet af en grundig og involverende proces, hvor de har lyttet til mere end 1.800 kunder for at forstå deres behov, ønsker og forventninger.
- Vi har gennemført en gennemgribende undersøgelse, fordi hjemmesiden er hjertet af vores digitale kommunikation. Den er særligt bygget for at være til gavn for vores kunder, investorer og karrieresøgende, og det skal være nemt og intuitivt at finde det, man søger, fortæller Peter Fleischer Rex, kommunikations og marketingschef i GrønlandsBANKEN.
Den nye platform er designet til at være mere end blot informativ – den skal være en aktiv støtte i kundernes økonomiske rejse. Uanset om man drømmer om at købe bolig, starte virksomhed eller sikre sin egen og eventuelt børnenes fremtid, giver hjemmesiden mulighed for at:
- Udforske sine muligheder
- Forberede sig til mødet med banken
- Finde svar i sit eget tempo
- Føle sig tryg i sine valg
GrønlandsBANKEN ønsker, at kunderne allerede hjemmefra kan få overblik og indsigt, så de møder banken med klarhed og selvtillid. Hjemmesiden er derfor både et værktøj og en vejviser, der er skabt til at understøtte drømme.
En stærk visuel forbindelse
Forsiden prydes af et storslået billede af et fuglefjeld i Qaanaaq, taget af fotograf Carsten Egevang. Det er ikke tilfældigt. GrønlandsBANKEN logo er en Appa – polarlomvien – og billedet skaber en stærk visuel forbindelse til deres identitet.
- Vi ønsker at være tæt på vores kunder – og vores hjemmeside er skabt som et landingssted, hvor de både møder brugervenlighed og får en professionel, innovativ oplevelse, siger Peter Fleischer Rex.
Med den nye hjemmeside vil GrønlandsBANKEN gerne invitere til at tage det første skridt mod en bedre digital oplevelse.
Læs også om, hvordan en arbejdsgruppe med GrønlandsBANKEN som formand arbejder på en DGNB-certificering, som tager udgangspunkt i de mange særlige forhold i Grønland