DGNB-certificering i Grønland klar på trapperne
En arbejdsgruppe med Grønlandsbanken som formand arbejder på en DGNB-certificering, som tager udgangspunkt i de mange særlige forhold i Grønland. Forslaget kan formentlig sendes til høring til sommer og træde i kraft i efteråret.
Tove Lading, lektor og studieleder på DTU
DGNB-certificering – den frivillige ordning, som benyttes til at måle, samarbejde om og fremme bæredygtighedshensyn i hele det byggede miljø – får en grønlandsk version, der formentlig er klar til efteråret, fortæller lektor og studieleder Tove Lading, DTU, som er projektleder på certificeringen.
Arbejdet har stået på, siden et kick-off møde i Nuuk kulturhus i 2022, som samlede byggeriets interessenter.
- Det var en meget velbesøgt konference, hvor det blev tydeligt, at der var stor interesse for at gå videre med certificeringen. Over to dage havde vi en frugtbar diskussion på tværs af brancher, og hvor konkurrenter talte fordomsfrit sammen, siger Tove Lading.
Pengene til at køre videre med projektet kom fra Grønlands Selvstyre, som satte det på finansloven.
- Det var vi rigtig glade for, naturligvis, for det viser, at der er stor politisk velvilje til at påvirke byggeriet i en mere bæredygtig retning, siger Tove Lading.
I DGNB-projektgruppen er Grønlandsbanken formand. Den består endvidere af grønlandske rådgivere og entreprenører samt repræsentanter fra Selvstyrets Departement for Boliger.
Certificeringen vil formentlig få stor betydning, fordi den vil komme til at fungere som guidelines for det grønlandske byggeri.
Den er egentlig skabt som et strategisk værktøj til bygherrer og får især betydning for de bygherrer, der ønsker at lånefinansiere. Selv om Grønland ikke er medlem af EU, vil danske investorer – for eksempel realkreditselskaber og pensionskasser – skulle overholde EU’s taksonomi. Den stiller krav om bæredygtighed for investeringer, hvilket også omfatter byggeriet. Samme krav stilles ikke til byggeri, der finansieres internt i Grønland, for eksempel offentlige byggerier.
- Men jeg tror, at de offentlige bygherrer vil komme til at følge de kriterier, vi sætter op i certificeringen, siger Tove Lading.
International ordning – med lokal tilpasning
DGNB’s danske historie startede i 2010, hvor Rådet for Bæredygtigt Byggeri blev sat i verden for at skabe en fælles retning for omstilling af bygge- og ejendomsbranchen til en mere bæredygtig fremtid.
Rådet valgte den tyske certificeringsordning, der sidenhen er blevet international.
DGNB har en meget bred tilgang i bestræbelserne på at skabe bedre vilkår for miljø, mennesker og samfund. Den opdateres løbende med nyeste viden, branchens erfaringer og internationale standarder.
I Danmark blev i 2024 55% af alt byggeri til en byggesum på over 30 mio. kr. DGNB-certificeret.
Den grønlandske version af DGNB bliver på en del områder anderledes, fordi den tager udgangspunkt i de lokale forhold:
- For eksempel stilles der helt andre krav til bygningers robusthed i det arktiske klima. For nogen tid siden stormede det så kraftigt i en bygd, at indbyggerne måtte evakueres til et fælleshus. Så robusthed af denne kaliber skal skrives ind i certificeringen, siger Tove Lading.
Skimmelsvamp er et andet område, som kræver særlig bevågenhed.
- Skimmelsvamp fylder meget i Grønland i øjeblikket og har ført til lukning af institutioner og boliger. Mange faktorer kan gøre sig gældende. Den store temperaturforskel mellem ude og inde, for meget fugt bygget ind i huset eller fejl i byggeprocessen. Men det korte af det lange er, at vi har noget bygningsfysisk, som folk bliver syge af, og som vi selvfølgelig også skal forsøge at navigere udenom i certificeringen, siger Tove Lading.
Sprængning skal også med i certificeringen i forhold til bevarelse af klipper og størrelse af fundamenter.
På den anden side er der områder i den omfattende danske version af DGNB, der ikke skal med.
- For eksempel biodiversitet. Der er så meget natur i Grønland i forhold til byggeriet, at det ikke har den store betydning, siger Tove Lading.
Hensyn til grønlandske forhold
I tilblivelsen af den grønlandske DGNB-certificering må der også tages højde for, at der er mange mindre byer og bygder, hvor der ikke er specialister til stede inden for de enkelte byggediscipliner.
- Reglerne skal kunne efterleves i praksis, og det er vigtigt, at vi ikke sætter barren så højt, at folk ikke kan være med. En forenkling må dog ikke gå ud over troværdigheden ved certificeringen, siger Tove Lading.
Omvendt mener hun, at certificeringen vil få stor betydning generelt set.
- Jeg tror, vi kommer til at se bedre byggeri med færre fejl, og jeg synes, at det samarbejde og den dialog, der i branchen om certificeringen, lover godt for fremtiden. DGNB kan være med til at fastholde dialogen, siger Tove Lading.
Lige nu tyder det på, at certificeringsforslaget kan sendes til høring inden sommerferien, og så skulle den kunne træde i kraft i efteråret.
Se vores temaudgaver om nordatlantisk byggeri
