Bæredygtigt byggeri i Danmark er ikke nødvendigvis bæredygtigt i Grønland

Tove Lading, Lektor ved DTU, Foto af Jørgen True/Studie-E

Hvis man ønsker at bygge bæredygtigt på Grønland, så kan man ikke bare copy-paste det, man gør i Danmark.

Sådan lyder det kort og godt fra Tove Lading, lektor i arktisk byggeri og planlægning og studieleder for Master i Bæredygtigt Byggeri ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

 

- Det er virkelig noget, man snakker meget om i branchen i Grønland. Min kollega, professor Eva Møller og jeg har netop afholdt en session på Arctic Circle Greenland Forum i Nuuk, hvor der var stor interesse for vores undersøgelser, og der kommer en ny konference i november med samme tema.

Ud fra vores livscyklusanalyser på forskellige bygningstyper kan vi konkludere, at der er både ligheder og afgørende forskelle på at bygge bæredygtigt i Danmark og i Grønland.

 

Gammel konstruktion under nedrivning

 

Data fra livscyklusanalyser af fire typiske måder at bygge på

DTU har regnet på livscyklus for fire forskellige typiske grønlandske bygningskonstruktioner (dvs. fra udvinding og produktion af råmaterialer over brug og frem til bortskaffelse). De fire konstruktioner er:

 

• En traditionel konstruktion med tværskillevægge i beton og med lette facader,
• En konstruktion med bærende facer i beton og udvendig isolering
• En konstruktion i massivt træ, CLT (cross laminated timber)
• En renovering, hvor en konstruktion strippes for klimaskærm og indvendig komplementering, og den bærende konstruktion genbruges til et nyt byggeri

 

Tove Lading fortæller, at der var flere overraskelser ved resultaterne på livscyklusanalyserne:

 

- Vi havde en forventning om, at transport ville være af stor betydning, men den viste sig at have et relativ lille bidrag til den samlede belastning.

Transporten kan godt have økonomisk betydning, men i forhold til at bygge bæredygtigt på Grønland er betydningen ikke afgørende.

Vi forventede ligeledes, at lokale materialer (f.eks. sten til beton) ville vise sig mere bæredygtigt, men den lokale forekomst kan ikke opveje miljøbelastningen ved fremstilling af den cement, der skal binde stenene sammen.

Vi havde også en ide om, at træ ville være fordelagtigt, men det er heller ikke signifikant, dog afhængigt af hvordan man vægter resultaterne.

Træ udmærker sig i forhold til CO2, fordi træ lagrer CO2 indtil materialet nedbrydes. Træ har til gengæld stor indflydelse på forbruget af areal til dyrkning samt vandforbrug.

Dermed kan produktionen konkurrere med andre formål, f.eks. fødevareproduktion.

 

Det er egentlig nogle meget snusfornuftige konklusioner, man kan drage på baggrund af analyserne, siger Tove Lading.

En blanding af tunge og lette konstruktioner er lidt bedre end ren beton eller en ren trækonstruktion, set i en helhed. Man minimerer det samlede materialeforbrug, og bruger materialerne, hvor de er bedst.

Nybyggeri under opførelse

 

Byg med tanke for renovering i Arktis

Den helt store fordel for bæredygtighed ligger dog i at genbruge bærende konstruktioner samt infrastrukturen omkring bygningen.

 

- Man sparer meget beton ved at genbruge en gammel konstruktion, men også genbrug af infrastruktur kan være fordelagtigt – hvis man helt eller delvist kan slippe for at etablere nye veje og udearealer samt føringsveje for vand og el, siger Tove Lading og fortsætter:

 

- Renovering er bedre end nybyggeri på alle parametre, selv hvis det er så omfattende, at man ikke kan se forskel. Derfor bør man altid bygge med tanke på en fremtidig renovering.

 

Bygninger i Arktis bør have en lang holdbarhed, sikre konstruktioner og en fleksibilitet, som gør det muligt at tilpasse bygningen til fremtidige behov.

I den forbindelse er der også en udfordring ved at genanvende byggematerialer i stor skala på andre byggerier, som er udsat for det arktiske vejr i en årrække. Renovering bør være det primære fokus.

 

 

Konsekvensen af fejl. Det grønlandske Selvstyres centraladministration i Nuuk blev færdiggjort i 2012, men allerede kort tid efter indflytningen måtte man konstatere, at den 10 etager høje bygning ikke var tæt. Det gav fugt i væggene, og derfor måtte man i gang med renovering af facaderne, allerede får år efter ibrugtagningen.

Gør alt for at undgå fejl i planlægning og projektering

En anden vigtig konklusion er betydningen af byggefejl.

 

- Når vi laver livscyklusanalyser og regner på energiforbrug, er det altid i ”den bedste af alle verdener”.

Men sådan er virkeligheden jo ikke. Der begås altid fejl – det gælder Grønland som Danmark og resten af verden – og det betyder selvfølgelig noget for ressourceforbruget.

Fejl har imidlertid meget større betydning  i Grønland. På grund af klimaet er straffen meget hårdere, fortæller Tove Lading og fortsætter:

 

- Derfor handler bæredygtigt byggeri i høj grad om at undgå fejl.

Man skal overveje risikoen og tage den med i designet af bygningen: Hvem skal bygge, og hvad kan de?

Hvor robust er konstruktionen i forhold til en mindre optimal udførelse? Hvad er konsekvensen af eventuelle fejl?  

 

Tove Lading pointerer, at  i Grønland er det største problem ikke de lave temperaturer, men fugt og især vind.

For eksempel har Nuuk hyppige og kraftige stormvejr, ofte fulgt af enten regn eller sne.  

Det belaster en bygning, der skal være robust for at modstå de klimatiske udfordringer. Tove Lading slutter af:

 

- Straffen for de små utætheder, skævheder og fejl er meget hårdere i Grønland, og det bør man være opmærksom på, når man vil bygge bæredygtigt.

Det er nødvendigt at gentage, at der er ingen ”one thing fix all” – bæredygtighed er en kompleks problemstilling.