Naalakkersuisuts visioner og prioritering for bygge- og anlægsprojekter

Den grønne omstilling er en rød tråd i regeringen Naalakkersuisuts arbejde, og med god grund. Vi lever i en tid, hvor det at tænke 360 grader rundt om et problem ikke bare er fornuftigt, men bydende nødvendigt.

 

Men hvis man spørger 5 mennesker om hvad bæredygtighed er, risikerer man at få 5 forskellige svar. For der er mange forskellige hensyn at tage, når det gælder bæredygtighed. Der er økonomiske hensyn, menneskelige hensyn, hensyn til naturen, hensyn til kulturen, hensyn til klimaet, hensyn til lokalmiljø og lokalsamfund og så videre. Og det er ikke altid at de områder peger i samme retning.

 

Når det gælder bæredygtighed i forhold til bygge- og anlægsopgaver, er alle de ovennævnte elementer i spil. Og da det offentlige står for en stor andel af aktiviteten i byggebranchen har de politiske prioriteringer en stor rolle for udviklingen på området.

 

Hvis et projekt bliver alt for dyrt, er det ikke økonomisk bæredygtigt. Men den billigste løsning er heller ikke altid den mest bæredygtige løsning. For måske vil en dyrere løsning give mulighed for brug af lokal arbejdskraft eller lokale virksomheder og dermed øge bæredygtigheden på en anden måde.

Der skal også tages hensyn til projekternes levetid. Hvis et projekt ikke skal vedligeholdes så ofte, vil det gavne projektets økonomi. Men byggerier der ikke anvender et levende materiale, som træ, kan virke upersonligt hvilket ikke nødvendigvis er godt for bylivet og i øvrigt giver mindre løbende opgaver for det lokale erhvervsliv. Der er derfor behov for at bygge varieret og med forskelligt materialevalg, hvis en by skal gøres mere interessant at bevæge sig rundt i.

Der er derfor mange hensyn at tage og mange dilemmaer at forholde sig til når nye projekter skal besluttes.