e619f9a7-430f-4cd6-9ea2-4f11346cb5a7

Vinder kæmpe serviceaftale for Bygningsstyrelsen

  • Byggeriets udvikling
  • Materialer og Løsninger
  • VVS
  • IT og ny teknologi
  • Energi og Energioptimering
  • 2025-11-03
  • | Af Redaktionen

    Bravida har fået en betroet opgave for Bygningsstyrelsen i at sikre drift og vedligehold på både brand- og sikringsanlæg, ventilation, køling og tekniske installationer.

    Teknikentreprenørvirksomheden Bravida har netop indgået en stor landsdækkende aftale med Bygningsstyrelsen, der omfatter teknisk drift, service, vedligehold og udskiftning inden for tre centrale fagområder: brand og sikring, ventilations- og køleanlæg samt tekniske installationer. Aftalen træder i kraft 1. juni 2026 og løber i første omgang i to år med mulighed for forlængelse til 2030.

    Bygningsstyrelsen har ansvar for en stor del af de bygninger, der huser statslige arbejdspladser, og aftalen dækker både Øst- og Vestdanmark. Det betyder, at Bravida får ansvaret for teknisk drift og vedligehold på en lang række offentlige institutioner landet over.

    Fire delaftaler fordelt på tre fagområder

    Den samlede aftale er opdelt i fire geografiske og faglige delaftaler:

    - Brand og sikring i Østdanmark:Løbende vedligehold og udskiftning på 541 brandtekniske anlæg og 17 sprinkleranlæg fordelt på 80 bygninger.

    - Ventilation og køling i Østdanmark: Drift og service af 1039 ventilations- og køleanlæg på 67 lokationer.

    - Ventilation og køling i Vestdanmark: Drift og service af 778 anlæg på 62 bygninger.

    - Tekniske installationer i Vestdanmark: Omfatter både el- og VVS-arbejde samt murer-, tømrer- og maleropgaver fordelt på 3932 tekniske anlæg i 70 bygninger.

     

    Fleksibel organisation og lokal tilstedeværelse er vægtet højt

    Ifølge Bygningsstyrelsens evalueringsrapport blev Bravida valgt på baggrund af det mest fordelagtige tilbud. Der blev især lagt vægt på virksomhedens evne til at sikre høj forsyningssikkerhed, fleksibel opgaveløsning og landsdækkende kapacitet.

    – Vi er stolte af aftalen, som bekræfter bredden i vores faglige kompetencer og den tillid, vi har opbygget gennem fem års samarbejde med Bygningsstyrelsen inden for forskellige fagområder, fortæler Henrik Hougaard, direktør og ansvarlig for Teknisk Facility Management hos Bravida Danmark, i en pressemeddelelse.

    Bravida forventer at aktivere omkring 140 medarbejdere fordelt på hele landet til at løse opgaverne under rammeaftalen.

    Læs flere artikler om energioptimering

    Anbefalede artikler