Hvordan får et tyve år gammelt kontorhus et tiptop indeklima?

Afdelings- og projektchef Kim Lundgaard

Over de sidste tyve år er sket en stor udvikling i behovet for at styre varme, ventilation og køl i vores bygninger. Hvor det for tyve år siden kun var aktuelt ganske få dage om sommeren, er bygningsfacader og isolering i dag langt bedre, og derfor er det mere varmen fra mennesker, computere og udstyr, som skaber problemer. Hvordan kan man så i dag på en smart måde få sin bygning til at give et indeklima, som mennesker vil trives i, og med et lavt energiforbrug.

Hos afdelingen for bygningsautomatik i installationsvirksomheden Bravida er man eksperter i tekniske styringer i større bygningsmasser som kontorhuse, butikscentre, sygehuse med mere. Med avanceret udstyr og design af styringssystemer bygger man en styring oven på de fysiske anlæg i bygningen. Afdelingen beskæftiger knap 50 medarbejdere i Øst- og 60 i Vestdanmark og er en blanding af elinstallatører, ingeniører og maskinmestre. Man uddanner også egne lærlinge for at sikre, at man kan få dygtige medarbejdere, fortæller afdelings- og projektchef Kim Lundgaard.

En af de seneste opgaver på bygningsautomatik var et kontorhus i Lautrupgade 11 i Nordhavn, København. Der skete det, at lejeren havde sagt op, og huset skulle lejes ud på ny, og naturligt nok ville bygningsejeren gerne opdatere det til de krav og forventninger, man har i dag, forklarer afdelingschefen.

- Når man har et kontorhus inde i København, har den produktion, du skal have ud af medarbejderne, stor betydning. Det er direkte bundlinje, hvis dit indeklima fejler.

Kontorhuset på 10.500 m2 er ejet af et pensionsselskab og er cirka 20 år gammel. Så hvad ser man på for at opdatere en rimelig ung bygning?

- Selvom bygningen kun er tyve år gammel, er der på indeklima sket rigtig meget siden da. Kravene til temperatur og luftkvalitetskrav i et kontormiljø er helt anderledes i dag, og i dag er det moderne bygningsstyringssystemer, som gør, at man oplever en høj kvalitet i indeklimaet.

Fra drifttunge anlæg til intelligent energistyring

I bygningen Lautrupgade 11 har Bravida i samarbejde med totalentreprenøren NCC gennemgået bygningen for at undersøge anlæg og tekniske installationer for at se, hvilken tilstand de var i.

- Vi har haft en tæt dialog med totalentreprenøren og de andre fagområder i Bravida om, hvilke forskellige løsninger vi sammen kunne byde ind med, som bygherre kan vælge ud fra. Vi ser på, hvilke af bygningens komponenter kan vi spare mange penge på at skifte, fordi de er drifttunge, og hvordan kan vi designe en mere intelligent energistyring.

- En ny lejer forventer jo et top indeklima, hvis de skal tegne en kontrakt på f.eks. ti år. Samtidig ønsker man, at bygningen lever op til et mere grønt aftryk, så den ikke bliver en energisluger. Man kan jo sagtens bare køre på med køl. Og her bliver det rigtig interessant for vores forskellige fagområder, for vi kan styre energien, ventilationen, varmen, kølen og måske lyset, så den følger adfærden i huset, siger Kim Lundgaard.

 

Muligheder for at skrue på energien

I et renoveringsprojekt har man ikke helt fri leg, når der allerede står en bygningsmasse med tekniske installationer. Kunsten i et renoveringsprojekt er at få opnået det, du gerne vil ved mest mulig brug af de eksisterende installationer. Nogle elementer kan dog være blevet energislugere på tyve år, forklarer Kim Lundgaard:.

- Ventilatormotorer, som blev anvendt for tyve år siden, er tungere energimæssigt end hvad du kan få i dag. På varmesiden kan det være store pumper, som har en anden energiklasse i dag, fordi de nu er tyve år gamle. Men i stedet for bare at skrotte hele anlæg og sætte noget nyt ind, genanvender vi også så meget som muligt. Her tænker jeg bl.a. på kanalsystemet og rørføringen.

- Men ellers er det op til os at designe programmeringen af anlæg til at styre bygningen på en så smart og mest teknisk måde, at den kun anvender præcis den energi, der er brug for. Eksempelvis når man ventilerer, kan man jo køle på forskellige måder. Det kan være en kombination af, at man blæser kold luft ind og bruger køleanlægget. Hvis udetemperaturen er lavere end rumtemperaturen, kan man bruge friskluften til at køle med. Man kan også om sommeren sørge for, at ventilationsanlægget starter midt om natten, når der ikke er nogen mennesker i bygningen og fjerner overskudsvarmen ved at blæse Vorherres luft ind i bygningen. Det er relativ billig energi og kræver kun strøm til blæserne.

- I et kontorhus vil folk bevæge sig og sidder ikke nødvendigvis på samme plads hver dag eller hele dagen. Det betyder, at belastningen i bygningen skifter både på den varme, du afgiver, men også CO2’en, du udånder. Har man mange mennesker i et storrumskontor, som går til et møde et par timer og kommer tilbage igen, så flytter varmebelastningen rundt i bygningen. Her er det vores opgave at styre energien til at vandre med menneskerne, og det kan man bruge forskellige sensorer til at måle.

- I det hele taget er krav til overvågning, registrering og algoritmer i vækst, fordi de giver en mulighed til at kunne udnytte den energi du har til rådighed smartest. Der kan du virkelig godt hente noget.

 

Systemet fanger varme og fugt

Når en bygning som kontorhuset i Nordhavn ligger ud til vandet giver det nogle særlige udfordringer. I bygningen er sat kølelofter op, der bruger koldt vand til at afgive en kulde, som daler ned i rummet. Men om sommeren, når fugtigheden er højere ved kysten, kan der komme kondens i bygningen.

- Ved hjælp af sensorer i bygningen opfanger vi fugtmålinger, så vi kan begrænse køleeffekten og undgå kondenseringen. Derfor er anlæggene her konstrueret til, at man kan tørre bygningen ud om sommeren, fortæller Kim Lundgaard.

Bygningen skal leve op til brugernes behov

For Bravida er det oftest brugernes krav til bygningen, der styrer udviklingen.

- Man kan godt sidde inde på sit kontor og have nogle forkromede tanker om, hvad vil vi forbedre i bygningsautomatikken næste gang. Men det som virker allerbedst er de krav til bygningen, som bygherrerne kommer med. Når de siger: Vi har en forventning om, at det kan sådan og sådan. Det er helt nyt, tænker man, og det skal vi prøve at finde ud af.

- Derfor er de her samarbejdsprojekter langt at foretrække. Fordi man i processen sammen kommer meget tættere på at afdække, hvad det reelle behov er. Det er utrolig spændende for os at sidde med i denne her tætte dialog, slutter Kim Lundgaard.

Læs mere om energirenovering af bygninger